Søgeresultat: "55.68871,12.54334"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.68871,12.54334 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.68871,12.54334 og fandt 98 billeder.
Veolia 6387 ved Forum, København
Veolias bus 6387 hører normalt hjemme i Vasbygade garage og er fast vogn på linje 18. Men 15. august 2007 optrådte den på Gladsaxe garages linje 68. Her ses den ved Forum. Bussen er en Volvo B7RLE/Carrus fra 2006.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2007.
Veolia 6392 og 6394 på Jagtvej, København
To linje 18-busser på Jagtvej ved Borups Allé. Bussen til venstre er Veolia 6394 på vej mod Valby, mens bussen fjernest i billedet er 6392, der skal til at svinge til venstre ad Borups Allé, da Jagtvej var spærret pga. rydningen af Ungdomshuset. Begge busserne er Volvo B7RLE/Carrus fra 2006.
Foto: Bart Kawinski, 6. marts 2007.
Arriva 1407 som linje 5A i Lundtoftegade
Rydningen af Ungdomshuset gav anledning til betydelige omlægninger af busdriften. Arrivas bus 1407, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A i Lundtoftegade.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Arriva 1565 og 1426 ved Nørrebro st. under rydningen af Ungdomshuset
Linje 5A og 350S holder normalt på Nørrebro st., men ved stoppestederne i Nørrebrogade. Ved rydningen af Ungdomshuset var linjerne omlagt ad bl.a. Lundtoftegade og kom derved ad en anden vej til og fra Nørrebro st. Arriva 1565 som linje 350S tv. og 1426 som linje 5A th. på Folmer Bendtsens Plads ved Nørrebro st. Busserne er hhv. en Scania OmniLink fra 2006 og en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Arriva 1094 m.fk. ved Nørrebro st. under rydningen af Ungdomshuset
Arriva 1094, DAB 15-1200C-gasbus fra 1998, passer sin faste opgave på linje 66 omgivet af et væld af andre busser. Lige bag 1094 ses en linje 4A, der også er på ret kurs, men resten af busserne er ude på diverse omveje pga. den igangværende rydning af Ungdomshuset: Yderst til højre er det bus 1391 på linje 5A, S-bussen er bus 1562 på linje 350S, og bagest på Nørrebrogade anes en DAB-gasbus på linje 18.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Veolia 6359 holder ved stoppested i Lundtoftegade
Veolia 6359, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, på linje 18, der var ført ad Lundtoftegade under rydningen af Ungdomshuset. Bussen gør holdt ved et linje 66/69-stoppested med en linje 5A i halen.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Arriva 1570 i Lundtoftegade, København
Under rydningen af Ungdomshuset kørte linje 350S ad Lundtoftegade til og fra Frederiksundsvej. Her er Arrivas bus 1570, Scania OmniLink årg. 2006, fanget med telefonhuset på Borups Allé i baggrunden.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
City-Trafik 2461 på Borups Plads
Linje 12 passerer Borups Plads, hvor der er omstigning mellem linjerne 12, 66, 67, 68 og 69. Bus 2461, en helt ny DAF SB4000/Jonckheere, ved Borups Plads på City-Trafiks første dag på 12'eren.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2465 på Borups Allé
Linje 12 kører ad Borups Allé under Bispeengbuen, der ses i baggrunden på dette billede af City-Trafik 2465, DAF SB4000/Jonckheere.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2467 på Borups Plads
City-Trafik overtog 22. oktober 2006 linje 69, der kan føre anerne tilbage til sporvognslinje 19. Bus 2467, DAF SB4000/Jonckheere, på Borups Plads.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
Arriva 1754 ved Frederiksberg Rådhus
Servicebuslinjerne 831 og 832 på Frederiksberg har hidtil været de eneste servicebusser i København. Men fra 2007 oprettes de første servicebuslinjer i Københavns Kommune, og der planlægges et net på hele 12 servicebuslinjer. Indre by bliver stort set det eneste område i kommunen, hvor der ikke kommer til at køre servicebusser. Arriva 1754, en Optare Solo M920L fra 2005, ses her bag Frederiksberg Rådhus som servicebus 832. Bussen korresponderer med linje 831, der køres af DAB 11-0860S-bus nr. 1750.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.
Odense Bytrafik 130 ved Nørrebro station
Odense Bytrafik 130, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra december 1982, er bevaret af en gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Denne bustype var meget karakteristisk i Odense, og de sidste vogne af typen blev først taget ud af drift i 2006. Bussen har 14. oktober 2006 fået en opgave som udflugtsbus for Foreningen Busfronten, og den har lige passeret et syn i september 2006. 27. juli samme år aflagde bussen besøg på Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2006.
Veolia 6382 ved Frederiksberg Centret, Frederiksberg
Veolia har i sommeren 2006 indsat Volvo B7RLE/Carrus-busser på københavnske linje 18. Busserne er HUR-områdets første Volvo B7RLE-busser, men bliver ikke de sidste, idet der bl.a. ogå er B7RLE'ere på vej til Køge Bugt-området. Carrus-karrosseriet er heller ikke særlig udbredt blandt HURs entreprenører, men findes dog på Volvo B12BLE-chassis i ét eksemplar hos Veolia og tre eksemplarer hos Partner Bus i Skibby. Den nye bus 6382 på Falkonér Allé ved Frederiksberg Centret. Bemærk, at bussen har fået påsat Connex-logoer.
Foto: Thomas de Laine, 23. august 2006.
Veolia 6385 ved Frederiksberg Centret, Frederiksberg
De nye Volvo B7RLE/Carrus-busser på linje 18 fortrænger DAB-gasbusserne, der overflyttes til linje 3A. Busserne, der siden december 2003 har kørt på linje 3A, bliver for de flestes vedkommende udrangeret. Bus 6385 ved Frederiksberg Centret.
Foto: Thomas de Laine, 23. august 2006.
Ex. Odense Bybusser 130 på Nørrebrogade i København
En meget talrig bustype i Odense var Volvo B58 og B10M med den karrosserimodel, som Aabenraa Karrosserifabrik byggede i lidt forskellige udgaver i årene 1973-83. Odense Bytrafik fik de sidste eksemplarer i 1983, og først midt i 2006 udgik de sidste af typen - i øvrigt som del af en ekstraordinært stor udskiftning. Selvom Odense Bybusser fortsat har højgulvsbusser fra 1987-90 i drift, udrangerede man samtidig de første Volvo B10L/Säffle-lavgulvsbusser fra 1995-96! Odense Bybusser nr. 130 er fra december 1982 og har således kørt i Odense i mere end 23 år. Bussen besøger her Nørrebrogade i København. I København blev tilsvarende busser af samme årgange renoveret for omkring 500-700.000 kr. pr. bus. Det skete i 1992-95, men alligevel forsvandt de sidste af busserne i 2000-02. Odense-busserne er aldrig blevet renoveret.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2006.
DSB S-tog SE 15 på Nørrebro st.
DSB S-togs SE-tog, der også går under navne som hamsterunger eller cocktailpølser, skal stå for trafikken på Ringbanen, når den nye intensive køreplan med 5-minuttersdrift træder i kraft til januar 2007. Men allerede nu kan togene opleves i trafik på Ringbanen, hvor "2-vognstoget" således er gendindført! Her er det SE 15 på Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.
Veolia 6337 på H.C. Ørsteds Vej, København
Normalt skal linje 3A betjenes med DAB-gasbusser, men på det seneste er der et par gange forekommet Volvo B12BLE/Aabenraa-busser fra linje 6A. Linje 3A og 6A køres ellers ikke engang af den samme garage! Bus 6337, Volvo B12BLE/Aabenraa, er fanget som linje 3A på H.C. Ørsteds Vej i København. Der var lidt forsinkelser denne eftermiddag, så bus 6337 var bus nummer to i en klump på tre busser. Derfor overlades passagererne til bus 5051, der holder bagved.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2006.
Busforsyningens Otto
Busforsyningen kunne i september 2005 indvie sin nye Volvo B10M-58B/Van Hool. Bussen er købt i Sverige, hvor den tidligere har kørt hos Swebus. Efter endt ombygning og omlakering er den nu klar til nye opgaver som orkesterbus. Busforsyningens busser har navne efter figurer i Ole Lund Kirkegaards bøger, og nyanskaffelsen er døbt Otto efter næsehornet i "Otto er et næsehorn".
Foto: Thomas de Laine, 10. september 2005.
Arriva 1994 som linje 66 ved Nørrebro st.
Arrivas bus 1994 blev leveret til bl.a. linje 190 og 354 i Nordsjælland i forbindelse med HTs 6. udbud i 1997. I dag er det en Ryvang-bus, og den ses her indsat som linje 66 mod Refshaleøen ved Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2005.
Arriva 156 ved Frederiksberg Rådhus
Servicebuslinierne på Frederiksberg, linie 831 og 832, oprettedes også i 1992. 1992-96 kørte Busdivisionen/Bus Danmark dem, men fra 1996 tog Unibus over. Unibus blev senere lagt sammen med Bus Danmark til Arriva, og Arriva har kørt linierne siden og netop genvundet dem i en ny kontrakt, der løber fra 9. oktober 2004. På linie 831 kørte 7. oktober 2004 bus 156, DAB 11-0860S årg. 1992, der faktisk er leveret til liniernes oprettelse. Alligevel er bussen nylakeret, hvilket nok betyder, at den kommer til at leve lidt endnu. Foto ved Frederiksberg Rådhus, hvor der er omstigning mellem servicebuslinierne.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004.
Arriva 1380 ved Frederiksberg Rådhus
På linie 832 kørte 7. oktober 2004 bus 1380, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2000. Bussen er leveret til linie 21, der ligesom servicebusserne køres af Ryvang garage. Foto ved Frederiksberg Rådhus.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004.
NJT 9240 ved Nørrebro st.
New Jersey Transit nr. 9240 ved Nørrebro st. i retning mod Wall Street.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.
S-tog på Nørrebro st.
2. generations-S-togene er under udrangering. Fra august 2004 forventes leveringen af de nye, kortere 4. generationstog til Ringbanen at begynde. Her er det et ukendt firevognstog mod Hellerup på Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2003.