Søgeresultat: "55.68345,12.51224"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.68345,12.51224 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.68345,12.51224 og fandt 117 billeder.
Arriva 1096 på Dalgas Boulevard, Frederiksberg
Arriva 1096, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 29 på Dalgas Boulevard på Frederiksberg.
Foto: Thomas de Laine, 1. august 2007.
Arriva 1103 på Flintholm st.
Arriva 1103, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 10 ved Flintholm st. Connex overtog et par uger senere linjen, hvorefter 1103 henstod arbejdsløs hele sommeren 2005.
Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005.
Arriva 1827 på Nordre Fasanvej, Frederiksberg
Nordre Fasanvej opstod fra 1880'erne og til begyndelsen af det 20. århundrede. Vejen udgår fra Smallegade på Frederiksberg, hvor den ligger i forlængelse af den gamle Fasanvej, nuvændre Søndre Fasanvej, der er cirka 200 år ældre. Fra Smallegade strækker Nordre Fasanvej helt til Frederikssundsvej lige bag Nørrebro station, og vejen krydser således kommunegrænsen. Et markant element på den sydlige del af vejen var gennem årtier de krydsende jernbanelinjer mod både Roskilde og Frederikssund. Åbningen af Københavns nuværende hovedbanegård og godsbaneringen gjorde dog, at jernbanetrafikken fra 1934 alene bestod i S-tog til og fra Vanløse, og S-togene skar ikke længere Nordre Fasanvej i niveau, idet vejen fra 1928 blev ført over en bro. På S-banen oprettedes ved Nordre Fasanvejs vestside i 1986 stationen Solbjerg, som dog lukkede sammen med S-banestrækningen i januar 2000. Stationen genåbnede som underjordisk metrostation på østsiden af Nordre Fasanvej i oktober 2003. Nordre Fasanvejsbroen fjernedes i forbindelse med metroprojektet, således at Fasanvej nu igen er flad. Delen af Nordre Fasanvej forbi den gamle jernbanekrydsning fik sporvogne, da KS i 1927 oprettede linje 20 mellem Valby og Nørrebro ad Fasanvejene. Denne linje fik dog kun et forholdsvis kort liv, idet den i 1958 bortfaldt til fordel for en forlængelse af buslinje 39, der hidtil havde kørt fra Østerbro til Nørrebro. Linje 39 kørte helt til 2003, men var dog fra 1997 reduceret en del til fordel for S-buslinje 100S. Både linje 39 og 100S blev erstattet af linje 4A fra 2003. Nordre Fasanvej blev på delstrækningen fra nuværende Finsensvej til Smallegade i nogle år også betjent af en hesteomnibuslinje mellem Frederiksberg og Vanløse, og andre dele af Nordre Fasanvej har været betjent af bl.a. sporvognslinje 2 og 14. Endelig har buslinje 175E, der senere opdeltes i linje 171E og 172E, i HT/HUR-perioden betjent Nordre Fasanvej ved Solbjerg st. Stationen ændrede i øvrigt navn til Fasanvej i 2006. Arriva 1827, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 4A på Nordre Fasanvej ved Solbjerg st., september 2006.
Foto: Thomas de Laine, 16. september 2006.
Arriva 1342 på Flintholm st.
Arriva 1342, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, på Flintholm st. linje 142.
Foto: Sikandar Sahil, 17. juni 2007.
KS 571 og KS 322 ved Peter Bangs Vej st.
KS 571, Volvo B59/Aabenraa, og KS 322, Leyland-DAB serie 2, skiltet som linje 1 under S-banebroen over Peter Bangs Vej, lige ved Peter Bangs Vej st. I dag er linje 1 blevet til linje 15, og en af linjens dobbeltdækkere kan skimtes i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.
Flintholm station under bygning
I august 2003, cirka et halvt år før åbningen, var Flintholm station endnu en byggeplads. Her ses stationen omgivet af afspærringer, mens man endnu kun havde fået sat glas i en del af den store tagkonstruktion. Flintholm station er i øvrigt senere hen blevet belønnet med forskellige priser.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2003.
Nedlagt jernbanestrækning nord for C.F. Richs Vej, Frederiksberg
Før S-banestrækningen Frederiksberg-Vanløse blev ombygget til metro eksisterede der en sporforbindelse fra Ringbanen til Frederiksberg, der var ført under C.F. Richs Vej lidt øst for det sted, hvor selve Ringbanen forløb. Dette spor er nu en sti. Udsigt mod nord fra C.F. Richs Vej, Frederiksberg.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2003.
Nedlagt jernbanestrækning syd for C.F. Richs Vej, Frederiksberg
Den nordlige forbindelse mellem Frederiksbergstrækningen og Ringbanen set mod syd fra C.F. Richs Vej på Frederiksberg. Der eksisterede også en forbindelse fra godsbanen syd for Vanløse til og fra Frederiksberg. Denne forbindelse var beliggende lige ved den nuværende Flintholm station.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2003.
Arriva 1968 som City-Trafik-lånevogn på Flintholm st.
City-Trafik har bestilt 5 stk. Volvo B7RLE/Carrus til brug på linje 21. De nye busser er dog lidt forsinkede, så Volvo har stillet fem tidligere Arriva-busser til rådighed: DAB 15-1200C nr. 1963 og 1967-1970, der blev leveret til linje 350S i 1995. Lånevogn 1968 på Flintholm st. den første dag med City-Trafik-busser på linje 21.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
KS 322 og Connex 6278 på Godthåbsvej
Under et udflugtsarrangement i august 2005 arrangeredes på Godthåbsvej en opstilling med KS-bussen Leyland-DAB serie II nr. 322 th. som linje 2 mod Sundbyvester Plads ved siden af Connex-bussen DAF SB220 GG-LF/Berkhof nr. 6278 tv. som linje 2A mod Kastrup. Både den gamle linje mellem Brønshøj Torv og Sundbyvester Plads og den nye mellem Tingbjerg og Kastrup har betjent Godthåbsvej. Den første linje 2 fik sit linjenummer 1. november 1902 og nåede at leve i 99 år, 11 måneder og 19 dage, idet den nedlagdes ved metroens åbning 20. oktober 2002. Til trods for, at 6278 kun er 6 år gammel (mens 322 er over 35 år gammel) kommer den ikke ud at køre mere. Den er nemlig udrangeret efter brand...
Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.
Connex 6377 og 5107 på Flintholm st.
Dette er verdens sidste danskbyggede bus! Connex har fået 4 stk. Volvo B12BLE/Aabenraa, nr. 6374-6377, der er blevet indsat på linje 10. De fire busser var oprindelig en del af Wulff Bus' ordre på 26 bybusser til Roskilde, men de sidste fire af disse busser blev afbestilt og derfor aldrig leveret. Busserne er reelt bygget i 2004, men er først blevet indregistreret i maj 2005. Fabrikken, Aabenraa Karrosseri, indstillede produktionen 1. oktober 2004. 6377 ses til venstre. Til højre er det Volvo B10BLE/Aabenraa-bus nr. 5107 fra 1998, også fra Connex.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.
Arriva 1821 på Flintholm station
Arrivas bus 1821, en Volvo B10L/Aabenraa, ses her på Flintholm station. Bussen blev i 2003 hentet til HUR-området fra Jylland, hvor den ikke længere blev brugt til anden Arriva-kørsel. Det er en af de forholdsvis få HUR-busser, der har lysdiodeskilte, som i øvrigt er et nyt krav fra 17. udbud, der træder i kraft i oktober 2005. Linie 142 har haft endestation på Flintholm station 2004, og stationen ventes at blive et betydeligt skiftested i fremtiden.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
Ringbanens indvielsestog på Flintholm station
Ringbanens nye strækning Flintholm-Danshøj-Ny Ellebjerg blev indviet 8. januar 2005. Indvielsestoget var SA 83, der brød snoren ved Flintholm station få minutter i 11 om formiddagen. Toget var et særtog og kørte kun til Vigerslev Allé. Herefter forlod det driften. Her ses toget forlade Flintholm station på vej mod Danshøj - få sekunder inden snoren sprænges. Flagsmykningen på fronten af toget er almindelig ved S-togsindvielser.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
Første ordinære S-tog på Ringbanen mod Ny Ellebjerg
Den første ordinære afgang på den nye del af Ringbanen blev kørt af FC 6012-MC 6512-MC 6513-FC 6011. Toget forlod Fintholm kl. 11.21 og afgik fra Ny Ellebjerg som første ordinære tog mod Hellerup kl. 11.35. Det ses her inden afgangen fra Flintholm station.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
3. generations-S-tog forlader Flintholm station
3. generations-S-tog, ASEA-togene, kørte allerede i 2004 en del ture på S-togslinie F og F+, altså på den kommende ringbane. Her forlader et ASEA-tog Flintholm station mod Hellerup som linie F dagen inden Ringbanens invielse.
Foto: Thomas de Laine, 7. januar 2005.
Metrosæt nr. 17 ved Lindevang station
Metrotogsæt nr. 17 forlader Lindevang i retning mod Vanløse. I baggrunden skimtes toppen af Flintholm stations store glastag.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.
Metrosæt nr. 09 ved Lindevang station
Metrotogsæt nr. 09 under indkørsel til Lindevang station på indvielsesdagen d. 12. oktober 2003. Denne del af metroen kører meget tæt på bebyggelse, som det kan ses.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.