Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.6819,12.5835"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.6819,12.5835 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.6819,12.5835 og fandt 348 billeder.

Red City Buses SS4 på Folke Bernadottes Allé, København

Red City Buses SS4 på Folke Bernadottes Allé, København

Ex. Arriva 1443, en Volvo B7LT/East-Lancs-dobbeltdækker leveret 2001 til linje 10, i brug som sightseeingbus hos Red City Buses. Her er bussen på vej under Langeliniebroen ad Folke Bernadottes Allé. Bussen kørte 2001-03 på linje 10 i København og herefter på linje 15, indtil kontrakten udløb i 2007. Serien af ellers ret nye busser blev da solgt til Ensignbus i England, men ironisk nok vendte bl.a. 1443 senere tilbage til København. Siden 2013 har Red City Buses således benyttet ex. 1443, der nu har vognnummer SS4.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Arriva 1119 ved Østerport st., København

Arriva 1119 ved Østerport st., København

Arriva 1119, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Strömma AM 65 504 ved Kastellet, København

Strömma AM 65 504 ved Kastellet, København

En af de gamle Berlin-dobbeltdækkere fra Strömma drejer fra Folke Bernadottes Allé ind på Ved Norgesporten for at køre passagererne til Langelinie. Denne bus er bygget i 1983 til Vestberlin, men kom i 2001 til København som sightseeingbus hos Auto-Paaske. Den har nået at være en tur i Finland i løbet af sit liv, men var i maj 2015 igen i drift i København.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Arriva 1118 på Kalkbrænderihavnsgade, København

Arriva 1118 på Kalkbrænderihavnsgade, København

Arriva 1118, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på Kalkbrænderihavnsgade.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Arriva 1123 ved Østerport st., København

Arriva 1123 ved Østerport st., København

Arriva 1123, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på vej ud af sløjfen ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Arriva 1124 på Folke Bernadottes Allé, København

Arriva 1124 på Folke Bernadottes Allé, København

Arriva 1124, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på Folke Bernadottes Allé.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Arriva 1130 ved Østerport st., København

Arriva 1130 ved Østerport st., København

Arriva 1130, som er en Scania OmniLink leveret i 2011 til den nye kontrakt på linje 26, blev overført fra Ejby garage og linje 26 til Ryvang garage og den nye linje 27, da denne linje blev oprettet i april 2015. Her ses bussen i sløjfen ved Østerport station. Folk med hang til det gamle NESA vil måske finde det hyggeligt, at busser på linje 26 og 27 løbende mødes i denne sløjfe.

Foto: Peter Hobel, 2. maj 2015.

Arriva 1054 på Sankt Annæ Plads, København

Arriva 1054 på Sankt Annæ Plads, København

En linje 66 på Sankt Annæ Plads den sidste eftermiddag inden afkortningen til Holmens Kirke. Stoppestedet ved Kvæsthusbroen var på dette tidspunkt flyttet fra Kvæsthusbroen ved Skuespilhuset til Sankt Annæ Plads ved Lille Strandstræde/Store Strandstræde. Også ved tidligere arbejder i området har linjerne med endestation ved Kvæsthusbroen været flyttet hertil i længere perioder. Det har f.eks. været tilfældet for de nedlagte linjer 29 og 650S/65E. Med afkortningen af linje 66 til Holmens Kirke står Toldbodgade og Holbergsgade i øvrigt helt uden busbetjening, idet linje 11A blev nedlagt ved årsskiftet 2014/15. Arriva 1054, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 66 på Sankt Annæ Plads.

Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2015.

Arriva 1044 på Sankt Annæ Plads, København

Arriva 1044 på Sankt Annæ Plads, København

Arriva 1044, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 66 på Sankt Annæ Plads.

Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2015.

Arriva 1045 på Christiansborg Slotsplads, København

Arriva 1045 på Christiansborg Slotsplads, København

Arriva 1045, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 66 på Christiansborg Slotsplads. Det er første dag, hvor linje 66 er afkortet fra Kvæsthusbroen til Holmens Kirke. Heldigvis er skilterullerne for længst afløst af elektroniske skilte, hvis fleksibilitet sikrer, at man er klar til at skilte med den nye destination fra dag 1. Eller...?

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2015.

Arriva 1056 på vej mod Børsbroen, København

Arriva 1056 på vej mod Børsbroen, København

Fra 5. januar 2015 er linje 66 afkortet fra Kvæsthusbroen til Holmens Kirke. Efter afsætning af passagerer i Holmens Kanal køres tom rundt om kirken og over Børsbroen til Børsgade, hvor der er ophold i den gamle linje 37-endestation. Her ses en linje 66 på vej ud på Børsbroen på sin tomtur rundt om kirken. Som det ses, var bussen skiltet med den nu ubetjente endestation Kvæsthusbroen, og det gjaldt også de andre busser på linjen, fotografen så denne første dag med den afkortede rute. Arrivas bus 1056, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, kører turen.

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2015.

Arriva 1052 ved Holmens Bro, København

Arriva 1052 ved Holmens Bro, København

En linje 66-bus venter på tid til afgang fra den gamle linje 37-endestation ved Holmens Bro. Fra 5. januar 2015 og til foråret 2016 vender linje 66 ved at køre rundt om Holmens Kirke. Bussen er Arriva 1052, en Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) leveret i 2009.

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2015.

HT 996 i Vingårdstræde, København

HT 996 i Vingårdstræde, København

HT 996, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1978, som linje 28 i Vingårdstræde.

Foto: Niels Hertz, ukendt dato.

HT 1450 på Kgs. Nytorv, København

HT 1450 på Kgs. Nytorv, København

HT 1450, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1982, som linje 31 på Kgs. Nytorv - linjens daværende endestation.

Foto: Niels Hertz, 16. juli 1983.

Bus Danmark 1744 på Vindebrogade, København

Bus Danmark 1744 på Vindebrogade, København

Bus Danmark 1744, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1986, som linje 10 på Vindebrogade i København.

Foto: Thomas de Laine, 17. februar 1997.

City-Trafik 1374 på Christiansborg Slotsplads, København

City-Trafik 1374 på Christiansborg Slotsplads, København

Bus Danmark 1374, Scania BR112/DAB årg. 1981, som lånevogn hos City-Trafik på linje 1 på Christiansborg Slotsplads i København. Det er første dag, City-Trafik kører linje 1, og første dag linje 1 kører til Rødovre st. Bussen er derimod ikke uvant med linjen.

Foto: Thomas de Laine, 2. juni 1996.

Lokalbus 4444 i Nørregade, København

Lokalbus 4444 i Nørregade, København

Lokalbus benyttede 30. august 2014 bus 4444, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, til shuttlebuskørsel i København. Movia-bomærket er behørigt overdækket. Her ses bussen i Nørregade.

Foto: Thomas de Laine, 30. august 2014.

Arriva 1950 som Rejsekort-bus i Nyhavn, København

Arriva 1950 som Rejsekort-bus i Nyhavn, København

Mens der var Melodi Grand Prix i København i maj 2014, fungerede et par af de små batteribusser fra linje 11A som Rejsekort-busser på begge sider af havnen, idet nogle af de ekstraindsatte havnebusser var havnerundfartsbåde uden Rejsekort. Her ses Arriva 1950 i Nyhavn ved havnebusstoppestedet.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.

MAN-prøveledbus på Københavns Rådhusplads

MAN-prøveledbus på Københavns Rådhusplads

Den ene af de fire ledbusser, der august-september 2013 blev prøvekørt på linje 5A i København, var denne MAN med hele fem dobbeltdøre. Her ses den ved præsentationen af ledbusserne, der fandt sted på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 29. august 2013.

City-Trafik 8966 på Rådhuspladsen, København

City-Trafik 8966 på Rådhuspladsen, København

Den ene af BYD-elbusserne ved præsentationen på Rådhuspladsen. Denne bus skal køre hos City-Trafik.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 8. november 2013.

City-Trafik 8966 bagfra på Rådhuspladsen, København

City-Trafik 8966 bagfra på Rådhuspladsen, København

Den ene af BYD-elbusserne, den skulle i drift hos City-Trafik, bagfra på Rådhuspladsen i København.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 8. november 2013.

Nyboder Boghandels lukkede butik, København

Nyboder Boghandels lukkede butik, København

Nyboder Boghandels tomme butik på hjørnet af Store Kongensgade og Esplanaden i København. Som det ses i vinduerne på første sal, rummede butikken et stort udvalg af bøger om bl.a. tog, busser og sporvogne.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2013.

City-Trafik 2831 og Arriva 1170 i bushavnen ved Nørreport st., København

City-Trafik 2831 og Arriva 1170 i bushavnen ved Nørreport st., København

Bustrafikken omkring Nørreport er endnu engang blevet omlagt. I pinsen 2013 toges den nye bushavn i Nørre Voldgade i brug. Busser med endestation på Nørreport, dvs. linje 6A (korte ture), 42, 150S, 173E, 184 og 185, afsætter nu passagerer i vejsiden af Nørre Voldgade ud for stationen og kører til bushavnen for udligning. Kort før afgang kører bussen fra bushavnen tilbage til Nørre Voldgade-stoppestedet for at opsamle passagerer fra modsatte vejside. Ombygningen af stationen er endnu ikke så langt, at kørslen flyttes til den side af Nørre Voldgade, der vender væk fra byen, men det bliver den endelige ordning. Selve bushavnen er kun til vending af busser og udligning. Der er ikke stoppesteder her, og det er heller ikke planen, at der skal være det. Et nyt folkerum for chaufførerne er i øvrigt indrettet i tilknytning til bushavnen. City-Trafik 2831 (linje 42) og Arriva 1170 (linje 150S) i bushavnen i Nørre Voldgade.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2013.

Nettbuss 8434 krydser Nørre Voldgade, København

Nettbuss 8434 krydser Nørre Voldgade, København

Fra pinsen 2013 er en række linjer, der passerer Nørreport station, omlagt til kørsel ad Vendersgade, hvor der er etableret stoppested for Nørreport station. Det gælder linje 5A mellem Amager og Husum, linje 14 mellem Enghave st. og Ryparken, linje 42 i retning mod Emdrup/Ballerup og de korte ture på linje 350S, der vestfra kun kører til Nørreport (disse standser dog ikke i Vendersgade), samt natbusserne på linje 95N og 96N. Mange vil nok kunne huske, at en tilsvarende omlægning eksisterede i årene 1997-2003, hvor metrobyggeriet i Frederiksborggade hærgede Nørreport, og linje 5, 14 og 16 var forvist til Vendersgade. Omlægningen indebærer, at linje 14 nu kører direkte på tværs af Nørre Voldgade til og fra Nørregade. Og at linjen igen betjener Kommunehospitalet, som i dag huser en del af Københavns Universitet. Nettbuss 8434 som linje 14 krydser Nørre Voldgade. I baggrunden til venstre er en linje 184 på vej fra bushavnen mod afgangsstoppestedet i Nørre Voldgade, og til højre skimtes bagenden af en linje 5A i Vendersgade.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2013.

Nettbuss 8438 ved Nørreport st., København

Nettbuss 8438 ved Nørreport st., København

Nettbuss 8438, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 i Nørre Voldgade ved Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.