Søgeresultat: "55.68,12.3784"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.68,12.3784 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.68,12.3784 og fandt 30 billeder.
Arriva 1802 under ophugning i Glostrup
![Arriva 1802 under ophugning i Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5936_tn.jpg)
Arriva 1802 var en 13,7 meter lang Scania OmniLink, som i 2003 blev leveret til motorvejsbuslinje 150S mellem Nørreport og Kokkedal. Linjen kom på det tidspunkt på ny kontrakt, hvor busser af denne type erstattede ledbusserne anskaffet ved linjens oprettelse i vinteren 1998. Bus 1802 kørte på linje 150S hele kontrakten ud, men blev i foråret 2012 erstattet af en ny OmniLink, denne gang på 14,6 meter. Dens afløser står dermed til at blive skiftet ud netop i foråret 2024. Men som kun 9 år gammel blev Arriva 1802 ikke opgivet tilbage i 2012, og den kørte helt frem til 2019 på andre store Arriva-linjer i Københavnsområdet, nemlig 6A, 200S og 350S. I alt tilbagelagde den 1,1 mio. kilometer, før den mødte sin skæbne i "Klostrup".
Foto: Jeppe Steensgaard, 18. november 2020.
City-Trafik 2209 på Formervangen, Herstedøster
![City-Trafik 2209 på Formervangen, Herstedøster](/busbilleder3/myldretiddk5927_tn.jpg)
Linje 149 har i mange år betjent Herstedøster industrikvarter og været en af den gode gamle slags forstadslinjer, som forbandt sådanne steder - alternativt boligområder - med S-togsstationer og gerne med 20-minuttersdrift i store dele af driftstiden, så det matchede S-banens 20-minutterstakt. City-Trafik 2209, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 149 på Formervangen på vej mod Albertslund st. Linjens ophav var i øvrigt firmaet De gule Busser, som havde garageanlæg på netop Formervangen i Herstedøster nogle få hundrede meter fra det sted, hvor billedet er taget. "Stoppestedsboblerne", som engang fandtes overalt, står stadig på Formervangen i 2024.
Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2010.
Keolis 220 under ophugning i Glostrup
![Keolis 220 under ophugning i Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5925_tn.jpg)
En X-bus bliver til en ex-bus! Keolis vogn 220 var en VDL SBR4000/Jonckheere Mistral, der som ny blev leveret til Tylstrup Busser med samme vognnummer. Tylstrup blev overtaget af Nettbuss i 2011, og Nettbuss i Danmark og Keolis-ejede City-Trafik fusionerede i 2014 med Keolis som det fortsættende navn. Bussen forblev dog hele vejen igennem i Nordjylland, hvor den kørte som X-bus, indtil udrangeringen i sommeren 2021. Den mødte sin skæbne hos HJM Recycling i Glostrup i foråret 2022, mens en anden tidligere Nettbuss, vogn 8454 fra København, nervøst så til fra sidelinjen.
Foto: Jeppe Steensgaard, 21. april 2022.
Arriva 1666 under ophugning i Glostrup
![Arriva 1666 under ophugning i Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5911_tn.jpg)
Efter at have trukket det store læs på først linje 5A og senere andre tunge linjer som 2A, 6A, 7A, 200S og 350S blev de sidste norskkarosserede Volvo B12BLE-busser taget ud af driften i København i februar 2022. Her bliver Arriva 1666 (opr. Nettbuss 8466), Volvo B12BLE-61/Vest Center årg. 2007, klippet i stykker hos HJM Recycling i Glostrup i maj 2022, tre måneder efter udrangeringen. Bussen forsvandt dog ikke hundrede procent fra jordens overflade, for motoren fik en anden bus at trække, nemlig Nobina 6032 - en B12BLE fra 2008, men med Säffle-karosseri, som er fast vogn på linje 300S.
Foto: Kim Løvenskjold, 23. maj 2022.
Aarsleff Rails sporstoppemaskine "Lillan" ved Glostrup Hospital
![Aarsleff Rails sporstoppemaskine "Lillan" ved Glostrup Hospital](/busbilleder3/myldretiddk5843_tn.jpg)
Aarsleff Rail er med til at anlægge Hovedstadens Letbane. Blandt de arbejdskøretøjer, der anvendes, er sporstoppemaskinen "Lillan" med nummeret 99 74 9422 524-3. Det er en Plassermatic 08-275/4 ZW fra Plasser & Theurer i Østrig, som her ses i færd med at justere sporet på Nordre Ringvej ud for Glostrup Hospital. "Lillan" har tidligere været i arbejde så fine steder som Saltsjöbanen ved Stockholm i efteråret 2018 og Mariager-Handest Veteranjernbane i sommeren 2019, ligesom den har været i brug til opgaver for Banedanmark. Maskinen har tilhørt Aarsleff Rail siden 2019.
Foto: Thomas de Laine, 5. september 2023.
Nobina 6036 på Nordre Ringvej, Glostrup
![Nobina 6036 på Nordre Ringvej, Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5583_tn.jpg)
Nobina 6036, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 30E på Nordre Ringvej i Glostrup ud for hospitalet. På denne strækning vil letbanen ligge i vestsiden af Ringvejen, cirka hvor fotografen stod, da billedet blev taget. Dermed bliver der nem adgang til hospitalet, som også ligger på vestsiden af vejen.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2022.
Nobina 6024 på Nordre Ringvej, Glostrup
![Nobina 6024 på Nordre Ringvej, Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5580_tn.jpg)
Letbanebyggeriet sætter i disse år sit præg på Ring 3 og de buslinjer, især linje 300S, som kører på strækningen. Nobina 6024, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 300S på Nordre Ringvej i Glostrup.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2022.
Nobina 6038 på Søndre Ringvej, Glostrup
![Nobina 6038 på Søndre Ringvej, Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5578_tn.jpg)
Søndre Ringvejs viadukt over jernbanen i Glostrup befares siden begyndelsen af august 2022 ikke længere af busser, da linje 30E er blevet nedlagt, og ressourcerne i stedet er overført til linje 300S, som dermed forhåbentlig bedre kan holde stand i forhold til trafikproblemerne på Ring 3 under letbanebyggeriet. Dette billede illustrerer også, hvorfor anlægsarbejdet forstyrrer trafikken: Letbanen går fra at ligge i midten af Ringvejen til østsiden for at nå rampen ned til Glostrup station, og dermed skærer den kørebanerne diagonalt. Nobina 6038, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som nordgående 30E-bus i krydset mellem Ring 3 og Hovedgaden i Glostrup på linjens næstsidste driftsdag.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2022.
Nobina 6488 på garageanlægget i Glostrup
![Nobina 6488 på garageanlægget i Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5543_tn.jpg)
Den første brintbus i Movia-regi bliver kørt af Nobina i Glostrup. Det er en Caetano H2.City Gold, som i begyndelsen af 2022 skal sættes i drift på linje 300S (Ishøj-Glostrup-Herlev-Gladsaxe-Lyngby-Gl. Holte). Her ses bussen, alias vogn 6488, på garageanlægget i Fabriksparken i Glostrup i midten af december 2021.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2021.
Demo-brintbus fra Caetano på værkstedet hos Nobina, Glostrup
![Demo-brintbus fra Caetano på værkstedet hos Nobina, Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5533_tn.jpg)
Natten til onsdag 25. august 2021 ankom en demo-brintbus til Nobina i Glostrup. Bussen er af typen Caetano H2.City Gold, der gik i produktion i 2020. Modellen anvender Toyotas brændselscelleteknologi og har tankene til brint og brændselscellerne placeret på taget. Bussen skulle kunne køre 400 km på en tankfuld brint, og en påfyldning tager 9 minutter. Den bus, der nu er kommet til Danmark, har tidligere på året været i test i Frankfurt am Main hos DB Regio Bus Mitte. Her ses bussen på værkstedet hos Nobina i Fabriksparken, Glostrup. Den bærer portugisiske nummerplader, som den også kørte med i Frankfurt. En bus af samme type, men med Movia-specifikationer, vil senere blive leveret og skal bruges i et forsøg på linje 300S.
Foto: Patrick Haag Johansen, 25. august 2021.
Keolis 2951 på Nordre Ringvej, Glostrup
![Keolis 2951 på Nordre Ringvej, Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5491_tn.jpg)
Keolis 2951, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2008, som linje 149 på Nordre Ringvej i Glostrup, hvor Ring 3-letbanen er ved at tage form. Bussen er en af de fire "brandbiler", som er lånt ind efter branden på Naverland garage, som i øvrigt ikke ligger så langt fra, hvor billedet er taget.
Foto: Thomas de Laine, 24. april 2021.
Naverland garage efter branden
![Naverland garage efter branden](/busbilleder3/myldretiddk5483_tn.jpg)
Keolis' garageanlæg på Naverland i Glostrup efter branden skærtorsdag 1. april 2021. Kranen var til stede, fordi det var nødvendigt at rive dele af bygningen ned, som var i fare for at kollapse. Driften på Naverlands linjer var indstillet.
Foto: Kim Løvenskjold, 1. april 2021.
EasyMile EZ10-bus hos Nobina, Glostrup
![EasyMile EZ10-bus hos Nobina, Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5450_tn.jpg)
Den første af de selvkørende shuttlebusser til forsøget på DTU er nu blevet testet hos Nobina i Glostrup. Det er nemlig Nobina, der er operatør på busserne. Her ses en af de i alt tre små busser på Glostrup-anlægget 16. december 2020. Denne type er fra EasyMile og hedder EZ10. Der er plads til omkring 10 passagerer ombord, og under forsøget vil busserne køre højst 15 km/t. Ligesom de andre forsøg med selvkørende shuttlebusser, der for tiden foregår på dansk jord, er busserne selvkørende på niveau 3. Kørslen på DTU forventes at begynde i januar 2021.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2020.
To EasyMile EZ10-busser til forsøget på DTU
![To EasyMile EZ10-busser til forsøget på DTU](/busbilleder3/myldretiddk5449_tn.jpg)
To af de tre EasyMile EZ10, der skal bruges til forsøget på DTU med selvkørende shuttlebusser. Der vil blive rejst en telthal på DTU som "garage" for busserne, der køres af Nobina.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2020.
Arriva 1472 på Hovedgaden i Glostrup
![Arriva 1472 på Hovedgaden i Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5186_tn.jpg)
Movialands sidste Volvo B10BLE, der ikke kun kører ekstrakørsel, er bus 1472 hos Arriva i Roskilde. Det er dog bestemt ikke en bus, man skal forvente at møde i ret meget af driftstiden, men derimod som hovedregel kun i myldretiderne på linje 202A eller 123. Og det varer højst, indtil Arriva i Roskilde lukker i april 2019, hvor kørslen er tabt. Bus 1472 blev i sin tid leveret til linje 400S, hvor den kørte indtil 2008. Her ses den som linje 123 på Hovedgaden i Glostrup.
Foto: Nikolaj Barfoed-Thaysen, 14. december 2018.
HT 505 på Naverland, Glostrup
![HT 505 på Naverland, Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk4657_tn.jpg)
HT 505, Leyland-DAB serie II årg. 1970, som linje 149 på Naverland i Glostrup. Bemærk den mindre, trecifrede linjenummerkassette, der er placeret i linjenummerkassen. Sådanne løsninger fandt man for flere af de serie II'ere, der på deres gamle dage kom i trafik uden for det tocifrede område.
Foto: Niels Hertz, 18. april 1985.
HT 7010 på Smedeland, Glostrup
![HT 7010 på Smedeland, Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk4655_tn.jpg)
HT 7010, Leyland-DAB LS 575-690/3 årg. 1978, som linje 143 på Smedeland i Glostrup. Bussen er overtaget fra De gule Busser i Herstedøster i 1980.
Foto: Niels Hertz, 18. april 1985.
City-Trafik 8966 forfra på værkstedet hos City-Trafik, Naverland
![City-Trafik 8966 forfra på værkstedet hos City-Trafik, Naverland](/busbilleder3/city8966_naverland_vins_tn.jpg)
Den ene af de to BYD-batteribusser på City-Trafiks værksted på Naverland et par dage efter ankomsten til Danmark. Bussen fik senere nummeret 8966.
Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013.
City-Trafik 8966 på værkstedet hos City-Trafik, Naverland
![City-Trafik 8966 på værkstedet hos City-Trafik, Naverland](/busbilleder3/city8966_naverland_doers_tn.jpg)
City-Trafiks BYD-elbus på værkstedet på Naverland garage. Som det ses, er bussen kun udstyret med for- og midterdøre.
Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013.
City-Trafik 2484 på Naverland garage
![City-Trafik 2484 på Naverland garage](/busbilleder3/city2484_naverland_tn.jpg)
City-Trafiks nye bus 2484, VDL Ambassador årg. 2009, omgivet af City-Trafik-chauffører på Naverland-anlægget.
Foto: Mick Bruce, 3. december 2009.
City-Trafik 2482 på Naverland garage
![City-Trafik 2482 på Naverland garage](/busbilleder3/city2482_naverland_tn.jpg)
Når City-Trafik 20. december 2009 overtager linje 29 og 166 fra Arriva, bliver der indsat VDL Ambassador-letvægtsbusser på linjerne. Bortset fra de hvide klimatopmødehjørner, er det altså et realistisk syn med City-Trafiks bus 2482 som linje 29. Foto på Naverland garage.
Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009.
City-Trafik 2483 på Naverland garage
![City-Trafik 2483 på Naverland garage](/busbilleder3/city2483_naverland_tn.jpg)
Under klimatopmødet i København 2009 ("COP15") skal City-Trafik stå for driften på to særlige buslinjer for topmødets deltagere. Linjerne kører i dagene 6.-19. december. Der er tale om en rute mellem Bella Center og City og en anden mellem Bella Center og Lufthavnen. Kørslen kræver 27 busser, og City-Trafik indsætter de nye busser, som selskabet fra 20. december skal bruge på linjerne 29, 42/43 og 166, som overtages fra Arriva. Klimatopmødebusserne får hvide hjørner, som det her ses på bus 2483 på Naverland garage.
Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009.
City-Trafik 2495 på Naverland garage
![City-Trafik 2495 på Naverland garage](/busbilleder3/city2495_naverland_tn.jpg)
City-Trafik 2495, VDL Ambassador årg. 2009, med COP15-beskiltning og -design på Naverland garage. I alt har City-Trafik anskaffet 18 nye busser af typen, nr. 2481-2498.
Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009.
City-Trafik 2952 og 2951 i Naverland garage, Glostrup
![City-Trafik 2952 og 2951 i Naverland garage, Glostrup](/busbilleder3/city2952og2951_naverland_tn.jpg)
Et par af City-Trafiks nye DAF SB4000/Jonckheere Transit-rutebiler til kørslen på rute 320 og 330-333 på Vestsjælland. Til venstre bus 2952 og til højre 2951 på Naverland garage.
Foto: Mick Bruce, 28. marts 2008.
City-Trafik 2715 på Naverland-anlægget
![City-Trafik 2715 på Naverland-anlægget](/busbilleder2/city2715_naverland_tn.jpg)
City-Trafik 2715, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2003, på busanlægget på Naverland i Glostrup.
Foto: Sikandar Sahil, 23. august 2007.