Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.6736,12.5442"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.6736,12.5442 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.6736,12.5442 og fandt 85 billeder.

Anchersen 3019 på Pile Allé, Frederiksberg

Anchersen 3019 på Pile Allé, Frederiksberg

Anchersen 3019, BYD K9 årg. 2019, som linje 18 mod Amager på Pile Allé på Frederiksberg.

Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2023.

Vikingbus 818 som Fleet-bus i Carsten Niebuhrs Gade, København

Vikingbus 818 som Fleet-bus i Carsten Niebuhrs Gade, København

En af Vikingbus' 13 Fleet-brandede busser i Carsten Niebuhrs Gade i København, på vej ind til den nye fjernbusterminal ved Dybbølsbro. Bussen er vogn 818, en Irizar i6 fra 2015, og den skal køre søndagens afgang kl. 16.45 mod Aarhus via Odense og Middelfart.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2024.

Umove 7532 som linje 9A på Madvigs Allé, Frederiksberg

Umove 7532 som linje 9A på Madvigs Allé, Frederiksberg

I vinteren og foråret 2024 behandles et spareforslag, hvor Københavns linje 9A frekvensreduceres og dermed kommer til at miste sin A-busstatus. Linjen, der har kørt siden marts 2013, fik efter Metrocityringens åbning en ny rute, hvor den ikke længere kommer ind til centrum. Derimod skal passagerer fra både vest og syd skifte til metroen på Frederiksberg Allé, hvorfra der er to stationer og et "kvalitetstillæg" ind til Hovedbanegården. Det tilbud har der ikke været helt nok, der har benyttet sig af. Her ses på første dag med den nye rute en næsten tom linje 9A på Madvigs Allé ved Frederiksberg Allé. Bussen er Umove 7532, en VDL Citea LLE 120 årg. 2015, som i sin tid blev nyleveret til linjen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2019.

Keolis 8435 med blå hjørner ved Enghave Plads, København

Keolis 8435 med blå hjørner ved Enghave Plads, København

Søndag 13. oktober 2019 skete den store omlægning af busnettet i København som følge af Metrocityringens åbning to uger tidligere. Det betød mange ændringer af bl.a. stoppesteder og busanvendelse. Keolis 8435, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som indtil da kørte på linje 14, blev overført til linje 250S, som fik udvidet busantallet, og i den sidste tid op til skiftedagen var den i trafik på linje 14 med nypåsatte, blå S-bus-hjørner. Her afgår den fra Enghave Plads mod Ryparken et par dage før køreplansskiftet, hvor linje 14 også forsvandt fra stedet. På stoppestedsstanderen til venstre har man da også allerede udskiftet linjenumrene 3A, 10 og 14 med 9A og 23.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2019.

Umove 7353 som linje 11 på Enghave Plads, København

Umove 7353 som linje 11 på Enghave Plads, København

Et vejarbejde spærrer fra 13. november 2023 og nogle uger frem Ingerslevsgade i København. Konsekvensen er, at buslinje 11 i stedet må køre ad Enghavevej og Istedgade. Og på netop den strækning har der jo tidligere kørt en linje 11, nemlig som sporvogn i årene 1944-58. Umove 7353, Yutong E12LF årg. 2021, genopliver på dette billede linje 11 på Enghave Plads efter 65 års fravær.

Foto: Thomas de Laine, 13. november 2023.

Arriva 1645 ved den kommende Havneholmen metrostation, København

Arriva 1645 ved den kommende Havneholmen metrostation, København

Når metrolinjen mellem Hovedbanegården, Sydhavnen og Ny Ellebjerg åbner i 2024, kommer der bl.a. en station med navnet Havneholmen på østsiden af Vasbygade lige ved Fisketorvet. Til den tid må man nok regne med, at linje 7A's betjening af den kommende metrostrækning falder væk eller i hvert fald reduceres væsentligt. Men siden introduktionen af "Nyt Bynet" i oktober 2019 har linjen kørt som en slags forløber for metroen. Arriva 1645 (opr. Netbus 8445), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, afgår fra stoppestedet på Vasbygade ved Havneholmen og den kommende metrostation. Ny Ellebjerg station, som optræder på destinationsskiltet, vil i 2024 skifte navn til "København Syd" og blive et skiftested mellem S-tog på Køge Bugt-banen, S-tog på Ringbanen, metrolinje M4, jernbanen mellem Hovedbanegården og Køge Nord samt senere jernbanen mellem Lufthavnen og Roskilde. Stationen forventes også med tiden at få betjening med internationale tog. Måske endda også busser...?

Foto: Thomas de Laine, 5. februar 2022.

KS 322 på Enghavevej, København

KS 322 på Enghavevej, København

I oktober 2019 blev den historiske linje 3 mellem Nordhavn st. og Valbyparken via Indre Nørrebro og Frederiksberg nedlagt. Linjen kunne føre sin historie tilbage til sporvognenes tid, men blev omstillet til busdrift i april 1968. Fra december 2003 havde den fået føjet et 'A' til linjenummeret, men var ellers stadig bare den samme gamle linje. Men efter åbningen af metrocityringen blev 3'eren erstattet af linje 1A; på de yderste dele dog af linjerne 14 og 9A. Fredag 11. oktober - linjens næstsidste driftsdag - blev nedlæggelsen markeret med veteranbuskørsel, idet Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kørte nogle dobbeltture på linjen med KS 322, en Leyland-DAB serie II fra 1968. Bussen befinder sig på Enghavevej lidt syd for Enghave Plads og er på vej mod Østerbro. Den er autentisk skiltet, idet buslinjerne 3, 9 og 18 i årene 1968-84 havde fælles endestation i en lille busterminal på Melchiors Plads nær krydset mellem Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2019.

Umove 7536 på Vigerslev Allé ved Carlsberg st., København

Umove 7536 på Vigerslev Allé ved Carlsberg st., København

Da vejforholdene var klar til det, blev linje 9A fra maj 2020 omlagt til at køre ad Vesterfælledvej og Platanvej til Frederiksberg Allé i stedet for via Enghave Plads. Det bringer busserne den korte tur fra Enghavevej ad Vigerslev Allé til Vesterfælledvej og Carlsberg station. Lysreguleringerne, cykel- og biltrafikken på dette stykke af Vigerslev Allé er dog sådan, at busserne i myldretiden kan være over 10 minutter om den blot cirka 200 meter lange tur ad Vigerslev Allé! Umove 7536, VDL Citea LLE årg. 2015, på Vigerslev Allé - med god plads på en lørdag i Corona-tiden.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2020.

Keolis 8411 på Enghavevej, København

Keolis 8411 på Enghavevej, København

Keolis 8411, MAN Lion's City-hybridbus årg. 2011, som linje 14 på Enghavevej.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2018.

Anchersen-lånevogn 9062 på Allégade ved Frederiksberg Rådhus

Anchersen-lånevogn 9062 på Allégade ved Frederiksberg Rådhus

Efter påske 2021 begyndte Anchersen at udføre Corona-ekstrakørsel på linje 18 på alle hverdagseftermiddage i tidsrummet kl. 14-16. Busserne kørte mellem Nuuks Plads og Sjælør st., og denne rute skyldtes, at formålet var at aflaste linjen i tidsrummet med mange skoleelever, der ellers gav fyldte busser. Der var indsat tre busser, hvoraf de to var lånt hos Lokalbus til formålet, nemlig Lokalbus vogn 9061 og 9062. Her er det bus 9062, en Irisbus Crossway LE årg. 2010, der oprindeligt er bygget til Hjørring Citybus, ved Frederiksberg Rådhus med en ordinær 18'er i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 22. april 2021.

Anchersen-lånevogn 9061 på Pile Allé, Frederiksberg

Anchersen-lånevogn 9061 på Pile Allé, Frederiksberg

Rengøringsstandarden er imponerende på denne Corona-ekstravogn på linje 18 på Pile Allé, Frederiksberg. Det er Lokalbus 9061, en Irisbus Crossway LE årg. 2009, som er lånt af Anchersen til formålet. Bussen var oprindeligt demobus, men kom i 2010 til Hjørring Citybus og i 2018 til Lokalbus, hvor den bruges til togbuskørsel og fast ekstrakørsel mv. Papskiltet i forruden lyder "Linje 18 Ekstra, Sjællør Station".

Foto: Thomas de Laine, 22. april 2021.

Arriva 1141 krydser Frederiksberg Allé, Frederiksberg

Arriva 1141 krydser Frederiksberg Allé, Frederiksberg

Arriva 1141, Scania OmniLink årg. 2012, krydser Frederiksberg Allé som linje 1A på den nye rute via Frederiksberg og Nørrebro, som blev indført ved metrocityringens åbning.

Foto: Thomas de Laine, 3. november 2019.

VW Golf fra HT ved Dybbølsbro st., København

VW Golf fra HT ved Dybbølsbro st., København

En VW Golf CL-personbil fra 1987 tilhørende HT parkeret ved Dybbølsbro station i forbindelse med S-togsulykken i august 1991. Bemærk skoven af mennesker på selve Dybbølsbro - det var bestemt ikke hverdag i 1991, men blev det senere.

Foto: Nils Støttrup, 19. august 1991.

Særtog ved indvielsen af Carlsberg station passerer Enghave

Særtog ved indvielsen af Carlsberg station passerer Enghave

Et særtog fra Østerport fragtede transportminister Hans Christian Schmidt, DSBs administrerende direktør Flemming Jensen og et større følge til den nye Carlsberg station, der blev indviet med snoreklipning, taler og musik ved Jernbaneorkestret. Særtoget var det flagsmykkede sæt SA 34, som samtidig er det reneste S-tog, fotografen har set i meget lang tid. Ydermere havde man fundet på at skilte det linje Bx! Her passerer særtoget gennem Enghave station.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016.

Første S-tog ankommer til Carlsberg station, København

Første S-tog ankommer til Carlsberg station, København

Første S-tog lægger an til landing på den nye Carlsberg station. Det er linje B mod Farum med afgang kl. 12.01 på indvielsesdagen 3. juli 2016. Afgangen blev kørt af SA 94. Når den nye Carlsberg-bydel er vokset frem, forventes den nye station at få ganske mange passagerer, og den er bl.a. tilgodeset med rulletrapper og en stor cykelkælder. Busbetjeningen i området er dog ikke ændret, så vil man skifte til linje 3A, 10 eller 14, må man ud på en kort spadseretur til Enghavevej, men linje 1A kører da forbi på Vigerslev Allé.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016.

Sidste S-tog afgår fra Enghave station, København

Sidste S-tog afgår fra Enghave station, København

Det definitivt sidste S-tog fra Enghave station blev linje B mod Høje Taastrup 3. juli 2016 kl. 11.54. Afgangen blev kørt af SA 17, der her ses sætte i gang fra stationen. En del interesserede var mødt frem for at forevige det. Adgang til stationen blev umiddelbart efter spærret, og perron, gangbro og trappe mv. vil formentlig blive fjernet i de kommende måneder. På arealet vil der muligvis senere blive etableret et vendespor, der vil gøre det muligt at lade nogle af de vestfrakommende S-tog have den nye Carlsberg station som endestation. Enghave station åbnede som S-togsstation i 1934, men havde forinden eksisteret i en årrække som Vester Fælledvej trinbræt for visse "almindelige" tog.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016.

HT 1574 ved Enghave Plads, København

HT 1574 ved Enghave Plads, København

HT 1574, Scania N112CLB/DAB årg. 1984, som linje 16 på Istedgade ved Enghave Plads - cirka 10 år før Emdrupvej-sløjfen blev omdøbt til "Emdrup Torv".

Foto: Niels Hertz, 5. maj 1985.

Nettbuss 8434 ved Enghave st., København

Nettbuss 8434 ved Enghave st., København

Nettbuss 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 ved Enghave st. Linje 14 erstatter fra 24. marts 2013 linje 10's korte ture mellem Rådhuspladsen og Enghave st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.

Arriva 1914 i Smallegade, Frederiksberg

Arriva 1914 i Smallegade, Frederiksberg

Arriva 1914, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2006, var i trafik på linje 15 hele linjens sidste dag. Bussen var indsat i det løb, der sluttede af med den definitivt sidste tur på linjen, og kørte rundt med et skilt som den gamle sporvognslinje 15 på fronten. Derudover havde alle busserne på 15'eren et hvidt skilt med teksten "Sidste dag" i forruden. Foto i Smallegade.

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013.

City-Trafik 2801 ved Forum st., København

City-Trafik 2801 ved Forum st., København

City-Trafik 2801, Volvo B7L/East-Lancs årg. 2001, som linje 250S ved Forum st. den sidste aften med dobbeltdækkere i København. Bussen blev efter midnat også sidste dobbeltdækker i drift.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2012.

KS 329 ved Frederiksberg Rådhus

KS 329 ved Frederiksberg Rådhus

Under årets Golden Days-festival, hvor temaet var 1950'erne, udførte Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm lørdag 15. september 2012 nogle ture med et par veteranbusser mellem Frederiksberg Rådhus og Søerne. Den ene deltager var Københavns Sporvejes vogn 329, en Leyland Comet fra 1949. Her ses bussen foran Frederiksberg Rådhus.

Foto: Jens Madsen, 15. september 2012.

KS 329 fra vinduessiden ved Frederiksberg Rådhus

KS 329 fra vinduessiden ved Frederiksberg Rådhus

Københavns Sporveje 329, Leyland Comet årg. 1949, fra vinduessiden ved Frederiksberg Rådhus.

Foto: Jens Madsen, 15. september 2012.

Sidste linje 29 på Danas Plads, Frederiksberg

Sidste linje 29 på Danas Plads, Frederiksberg

Den foreløbigt sidste rutebus er kørt over Kampmannsgadebroen og ankommet til Danas Plads på Frederiksberg. City-Trafik 2498, VDL Ambassador årg. 2009, som sidste linje 29.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2011.

Arriva 1053 på Åboulevard, København

Arriva 1053 på Åboulevard, København

Arriva 1053, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2009, som linje 66 på Åboulevard.

Foto: Nicholas Jensen, 11. maj 2011.

Arriva 1237 på Ågade, København

Arriva 1237 på Ågade, København

Arriva 1237 (opr. Connex 6380), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 67 på Ågade.

Foto: Thomas de Laine, 15. april 2011.