Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.67296,12.53175"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.67296,12.53175 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.67296,12.53175 og fandt 111 billeder.

Veolia 6385 ved Frederiksberg Centret, Frederiksberg

Veolia 6385 ved Frederiksberg Centret, Frederiksberg

De nye Volvo B7RLE/Carrus-busser på linje 18 fortrænger DAB-gasbusserne, der overflyttes til linje 3A. Busserne, der siden december 2003 har kørt på linje 3A, bliver for de flestes vedkommende udrangeret. Bus 6385 ved Frederiksberg Centret.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2006.

Veolia 5051 på Enghave Plads, København

Veolia 5051 på Enghave Plads, København

Linje 3As nuværende vognpark, der består af DAB 15-1200C-gasbusser, står over for udskiftning i efteråret 2006. Forandringen bliver dog ikke specielt synlig for passagererne, for erstatningen for de nuværende busser er helt magen til! Det er nemlig gasbusserne fra linje 18, der bliver udstyret med røde hjørner. Linje 18 får så til gengæld helt nye busser. Veolia 5051 som linje 3A på Enghave Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

Veolia 6230 på Engave Plads, København

Veolia 6230 på Engave Plads, København

Enghave Plads er for nylig blevet udpeget som stedet, hvor den ene af stationerne på den kommende metrocityring skal placeres. Stedet ligger kun ganske kort fra Enghave S-banestation, og har i dag betjening af buslinjerne 3A og 10. Linje 10 kører til Teglholmen på visse ture i myldretiderne, men de fleste ture kører enten til Flintholm station via Mozarts Plads og Vigerslev eller kun til Enghave st. Veolias bus 6230, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, på Enghave Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.

Veolia 6337 på H.C. Ørsteds Vej, København

Veolia 6337 på H.C. Ørsteds Vej, København

Normalt skal linje 3A betjenes med DAB-gasbusser, men på det seneste er der et par gange forekommet Volvo B12BLE/Aabenraa-busser fra linje 6A. Linje 3A og 6A køres ellers ikke engang af den samme garage! Bus 6337, Volvo B12BLE/Aabenraa, er fanget som linje 3A på H.C. Ørsteds Vej i København. Der var lidt forsinkelser denne eftermiddag, så bus 6337 var bus nummer to i en klump på tre busser. Derfor overlades passagererne til bus 5051, der holder bagved.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2006.

City-Trafik 2735 ved Toftegårds Plads

City-Trafik 2735 ved Toftegårds Plads

Mellem jul og nytår 2005 blev Danmark ramt af et kraftigt snevejr. City-Trafiks bus 2735, en Volvo B12BLE/Aabenraa fra 2003, ses her sammen med en makker ved Toftegårds Plads i Valby 29. december. Som man nok kan regne ud, var det ikke muligt at afvikle bustrafikken uden forsinkelser.

Foto: Dennis Holm Petersen, 29. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set fra vinduessiden på Toftegårds Plads i Valby

Berkhof-prøvebussen set fra vinduessiden på Toftegårds Plads i Valby

I månederne december 2005-februar 2006 prøvekører HUR og Arriva en VDL Berkhof Ambassador 200, der bl.a. adskiller sig fra de gængse busser ved at være cirka 20 procent lettere med lavere brændstofforbrug til følge. 2. december blev bussen præsenteret på Slothspladsen foran HURs hovedsæde i Valby. Myldretids udsendte var naturligvis til stede! Prøvebussen er 11,95 meter lang og har en 6 liters Cummins-dieselmotor. Karrosseriet er af rustfrit stål, men bygget på en måde, så det sammen med den lille motorstørrelse bliver en let bus. Eksemplaret, der er på prøve har ZF-gear, men typen kan også leveres med Voith-gear.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set fra dørsiden på Toftegårds Plads i Valby

Berkhof-prøvebussen set fra dørsiden på Toftegårds Plads i Valby

Prøvebussen er indrettet med dørarrangement 1-2-0, 34 siddepladser og 46 ståpladser, lille midterperron og enkeltsæder i dørsiden mellem for- og midterdør. Denne indretning med få døre egner sig selvfølgelig ikke godt til kørsel i det indre København, men på mange linjer uden for byen giver det god mening. Skal typen køre i HUR-området fremover vil det også være med 1-2-0-døre, ca. 40 siddepladser inkl. klapsæder og med sideperron i stedet for midterperron. I første omgang prøvekøres bussen på linjer i Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-området, og der kommer man vist næppe til at savne de "manglende" døre. Bussen er på billedet skiltet "346 Espergærde st.".

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set bagfra på Toftegårds Plads i Valby

Berkhof-prøvebussen set bagfra på Toftegårds Plads i Valby

Den sølvgrå lakering er meget passende, taget i betragtning af, at prøvebussen i første omgang skal køre hos Arriva i Kokkedal på linje 340, 345, 346, 347, 803 og 806. Her kørte Hornbækbanen og Helsingør-Bussen jo netop i gamle dage med sølvgrå busser. Der stod dog ikke "VDL" og "Strength through co-operation" på dem!

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set indefra

Berkhof-prøvebussen set indefra

Efter midterdøren har prøvebussen to små trin op til det skrånende gulv i den bageste del af bussen. Bussen er indrettet med et lidt spraglet sædebetræk, gule holdestænger og den krævede ramme til taksttabellen og køreplansholdere mv. ved midterdørene.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Arriva 156 ved Frederiksberg Rådhus

Arriva 156 ved Frederiksberg Rådhus

Servicebuslinierne på Frederiksberg, linie 831 og 832, oprettedes også i 1992. 1992-96 kørte Busdivisionen/Bus Danmark dem, men fra 1996 tog Unibus over. Unibus blev senere lagt sammen med Bus Danmark til Arriva, og Arriva har kørt linierne siden og netop genvundet dem i en ny kontrakt, der løber fra 9. oktober 2004. På linie 831 kørte 7. oktober 2004 bus 156, DAB 11-0860S årg. 1992, der faktisk er leveret til liniernes oprettelse. Alligevel er bussen nylakeret, hvilket nok betyder, at den kommer til at leve lidt endnu. Foto ved Frederiksberg Rådhus, hvor der er omstigning mellem servicebuslinierne.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004.

Arriva 1380 ved Frederiksberg Rådhus

Arriva 1380 ved Frederiksberg Rådhus

På linie 832 kørte 7. oktober 2004 bus 1380, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2000. Bussen er leveret til linie 21, der ligesom servicebusserne køres af Ryvang garage. Foto ved Frederiksberg Rådhus.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004.