Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.672,12.517"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.672,12.517 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.672,12.517 og fandt 129 billeder.

Anchersens Rute 3201 fra dørsiden på Toftegårds Plads

Anchersens Rute 3201 fra dørsiden på Toftegårds Plads

Mercedes' Citaro-bybusser er endnu ikke særlig udbredte i Danmark. Den største samling findes i Københavns Lufthavn, mens Anchersens Rute med tre vogne når dette skrives må have næstflest. Anchersens busser er af den korte type O.530K på 10,5 m. Busserne har 63 pladser, heraf 27 siddepladser, og er udrustet med motorer, der lever op til EEV-kravene, samt Voith-gear. Anchersens bus 3201 på Toftegårds Plads i Valby.

Foto: Steen Hultqvist, 6. februar 2008.

Anchersens Rute 3201 fra vinduessiden på Toftegårds Plads, Valby

Anchersens Rute 3201 fra vinduessiden på Toftegårds Plads, Valby

Anchersens Rute 3201 på Toftegårds Plads i Valby - ude foran Movias hovedkvarter.

Foto: Steen Hultqvist, 6. februar 2008.

Arriva 1827 på Nordre Fasanvej, Frederiksberg

Arriva 1827 på Nordre Fasanvej, Frederiksberg

Nordre Fasanvej opstod fra 1880'erne og til begyndelsen af det 20. århundrede. Vejen udgår fra Smallegade på Frederiksberg, hvor den ligger i forlængelse af den gamle Fasanvej, nuvændre Søndre Fasanvej, der er cirka 200 år ældre. Fra Smallegade strækker Nordre Fasanvej helt til Frederikssundsvej lige bag Nørrebro station, og vejen krydser således kommunegrænsen. Et markant element på den sydlige del af vejen var gennem årtier de krydsende jernbanelinjer mod både Roskilde og Frederikssund. Åbningen af Københavns nuværende hovedbanegård og godsbaneringen gjorde dog, at jernbanetrafikken fra 1934 alene bestod i S-tog til og fra Vanløse, og S-togene skar ikke længere Nordre Fasanvej i niveau, idet vejen fra 1928 blev ført over en bro. På S-banen oprettedes ved Nordre Fasanvejs vestside i 1986 stationen Solbjerg, som dog lukkede sammen med S-banestrækningen i januar 2000. Stationen genåbnede som underjordisk metrostation på østsiden af Nordre Fasanvej i oktober 2003. Nordre Fasanvejsbroen fjernedes i forbindelse med metroprojektet, således at Fasanvej nu igen er flad. Delen af Nordre Fasanvej forbi den gamle jernbanekrydsning fik sporvogne, da KS i 1927 oprettede linje 20 mellem Valby og Nørrebro ad Fasanvejene. Denne linje fik dog kun et forholdsvis kort liv, idet den i 1958 bortfaldt til fordel for en forlængelse af buslinje 39, der hidtil havde kørt fra Østerbro til Nørrebro. Linje 39 kørte helt til 2003, men var dog fra 1997 reduceret en del til fordel for S-buslinje 100S. Både linje 39 og 100S blev erstattet af linje 4A fra 2003. Nordre Fasanvej blev på delstrækningen fra nuværende Finsensvej til Smallegade i nogle år også betjent af en hesteomnibuslinje mellem Frederiksberg og Vanløse, og andre dele af Nordre Fasanvej har været betjent af bl.a. sporvognslinje 2 og 14. Endelig har buslinje 175E, der senere opdeltes i linje 171E og 172E, i HT/HUR-perioden betjent Nordre Fasanvej ved Solbjerg st. Stationen ændrede i øvrigt navn til Fasanvej i 2006. Arriva 1827, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 4A på Nordre Fasanvej ved Solbjerg st., september 2006.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2006.

DSB S-tog SA 43 som linje B+ på Valby station

DSB S-tog SA 43 som linje B+ på Valby station

S-togenes +-linjer har kun eksisteret siden 1993, hvor linjerne L og K fik de nye betegnelser B+ hhv. A+. Samtidig oprettedes en ny linje H+. Endelig blev linje M i 2002 ændret til at hedde F+. Ved køreplansskiftet 23. september 2007 udgik +-betegnelserne, og i stedet kører linjerne A, B, C og E nu hvert 10. minut i dagtimerne. +-linjerne er dog ikke mere forsvundet, end at de ture, der kun kører i dagtimerne, kaldes A+, B+, C+ og E+ i tjenestekøreplanen. SA 43 som linje B+ på Valby station kort for nedlæggelsen.

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2007.

Netbus 8444 forfra på Toftegårds Plads

Netbus 8444 forfra på Toftegårds Plads

En af Netbus' nye busser til linje 5A blev 14. august 2007 præsenteret for Movia på Toftegårds Plads. Busserne er af typen Volvo B12BLE-61, som allerede kører i Hovedstadsområdet, men i forhold til de eksisterende er der et par væsentlige forskelle: Først og fremmest er det Vest Center-karrosseriet med den karakteristiske front. Netbus i Skibby har dog allerede et par busser med dette karrosseri. Derudover har busserne Voith-gear, mens de B12BLE'ere, der indtil nu er leveret til Hovedstadsområdet, alle har ZF-gear. Bus 8444 på Toftegårds Plads under præsentationen.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Netbus 8444 på Toftegårds Plads

Netbus 8444 på Toftegårds Plads

Fremtiden på linje 5A: Netbus 8444, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Toftegårds Plads. Der kommer i alt 43 busser til linjen, og busserne har bl.a. air-condition, videoovervågning og et par informationsskærme til passagererne.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Netbus 8444 fra vinduessiden på Toftegårds Plads

Netbus 8444 fra vinduessiden på Toftegårds Plads

Vest Center-karrosseriet har et udseende, man måske lige skal vende sig til. Fronten har bl.a. givet anledning til øgenavnet "toretningsvogn" - underforstået, at det er svært at se forskel på for og bag. Vognsiden er til gengæld gjort kønnere end på mange andre busser, idet de uensartede vinduesstørrelser er skjult ved hjælp af kosmetikglas. Netbus 8444 på Toftegårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Netbus 8444 bagfra på Toftegårds Plads

Netbus 8444 bagfra på Toftegårds Plads

Bagfra og fra vinduessiden ligner Vest Center-karrosseriet mere andre busser. Netbus 8444 til linje 5A på Toftegårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Netbus 8444 fra dørsiden på Toftegårds Plads

Netbus 8444 fra dørsiden på Toftegårds Plads

Dørsiden af den nye Volvo B12BLE-61/Vest-bus til linje 5A. Netbus 8444 på Toftegårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.

Veolia 6269 på Valby st.

Veolia 6269 på Valby st.

Veolia i Valby har en håndfuld af de DAF/Berkhof-gasbusser, der tidligere kørte i Køge Bugt-området. De benyttes bl.a. på linje 16E, der er en myldretidslinje mellem Valby st. og Teglholmen. Bus 6269 på Valby st.

Foto: Jeppe Steensgaard, 26. januar 2007.

KS 571 og KS 322 ved Peter Bangs Vej st.

KS 571 og KS 322 ved Peter Bangs Vej st.

KS 571, Volvo B59/Aabenraa, og KS 322, Leyland-DAB serie 2, skiltet som linje 1 under S-banebroen over Peter Bangs Vej, lige ved Peter Bangs Vej st. I dag er linje 1 blevet til linje 15, og en af linjens dobbeltdækkere kan skimtes i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

Nedlagt jernbanestrækning nord for C.F. Richs Vej, Frederiksberg

Nedlagt jernbanestrækning nord for C.F. Richs Vej, Frederiksberg

Før S-banestrækningen Frederiksberg-Vanløse blev ombygget til metro eksisterede der en sporforbindelse fra Ringbanen til Frederiksberg, der var ført under C.F. Richs Vej lidt øst for det sted, hvor selve Ringbanen forløb. Dette spor er nu en sti. Udsigt mod nord fra C.F. Richs Vej, Frederiksberg.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2003.

Nedlagt jernbanestrækning syd for C.F. Richs Vej, Frederiksberg

Nedlagt jernbanestrækning syd for C.F. Richs Vej, Frederiksberg

Den nordlige forbindelse mellem Frederiksbergstrækningen og Ringbanen set mod syd fra C.F. Richs Vej på Frederiksberg. Der eksisterede også en forbindelse fra godsbanen syd for Vanløse til og fra Frederiksberg. Denne forbindelse var beliggende lige ved den nuværende Flintholm station.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2003.

HT 1501 på Toftegårds Plads

HT 1501 på Toftegårds Plads

I foråret 2006 erhvervede Sporvejshistorisk Selskab ex. HT 1501 fra produkthandler Ståling i Viborg. Bussen er en Leyland-DAB 6-1-TL11/5 og var i sin tid en Valby-vogn og i en periode fast på linje 6. Billedet er taget på Toftegårds Plads i Valby, hvor linje 6 dog ikke kørte.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.

HT 1501 bagfra på Toftegårds Plads

HT 1501 bagfra på Toftegårds Plads

HT 1501 bagfra i indkørslen til den gamle busterminal på Toftegårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.

Arriva 1754 ved Frederiksberg Rådhus

Arriva 1754 ved Frederiksberg Rådhus

Servicebuslinjerne 831 og 832 på Frederiksberg har hidtil været de eneste servicebusser i København. Men fra 2007 oprettes de første servicebuslinjer i Københavns Kommune, og der planlægges et net på hele 12 servicebuslinjer. Indre by bliver stort set det eneste område i kommunen, hvor der ikke kommer til at køre servicebusser. Arriva 1754, en Optare Solo M920L fra 2005, ses her bag Frederiksberg Rådhus som servicebus 832. Bussen korresponderer med linje 831, der køres af DAB 11-0860S-bus nr. 1750.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.

Veolia 6388 på Toftegårds Plads, Valby

Veolia 6388 på Toftegårds Plads, Valby

Det kan ikke ses udefra, men Veolias nye Volvo B7RLE/Carrus-busser til linje 18 er ikke helt ens. Fra og med 6388 har busserne nemlig ZF-gear, mens 6381-6387 har Voith-gear. Bus 6388 forlader stoppestedet ved Toftegårds Plads 23. september 2006, hvor de to sidste busser til linjen (nr. 6395-6396) endnu ikke var sat i trafik.

Foto: Thomas de Laine, 23. september 2006.

City-Trafik 2735 ved Toftegårds Plads

City-Trafik 2735 ved Toftegårds Plads

Mellem jul og nytår 2005 blev Danmark ramt af et kraftigt snevejr. City-Trafiks bus 2735, en Volvo B12BLE/Aabenraa fra 2003, ses her sammen med en makker ved Toftegårds Plads i Valby 29. december. Som man nok kan regne ud, var det ikke muligt at afvikle bustrafikken uden forsinkelser.

Foto: Dennis Holm Petersen, 29. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set fra vinduessiden på Toftegårds Plads i Valby

Berkhof-prøvebussen set fra vinduessiden på Toftegårds Plads i Valby

I månederne december 2005-februar 2006 prøvekører HUR og Arriva en VDL Berkhof Ambassador 200, der bl.a. adskiller sig fra de gængse busser ved at være cirka 20 procent lettere med lavere brændstofforbrug til følge. 2. december blev bussen præsenteret på Slothspladsen foran HURs hovedsæde i Valby. Myldretids udsendte var naturligvis til stede! Prøvebussen er 11,95 meter lang og har en 6 liters Cummins-dieselmotor. Karrosseriet er af rustfrit stål, men bygget på en måde, så det sammen med den lille motorstørrelse bliver en let bus. Eksemplaret, der er på prøve har ZF-gear, men typen kan også leveres med Voith-gear.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set fra dørsiden på Toftegårds Plads i Valby

Berkhof-prøvebussen set fra dørsiden på Toftegårds Plads i Valby

Prøvebussen er indrettet med dørarrangement 1-2-0, 34 siddepladser og 46 ståpladser, lille midterperron og enkeltsæder i dørsiden mellem for- og midterdør. Denne indretning med få døre egner sig selvfølgelig ikke godt til kørsel i det indre København, men på mange linjer uden for byen giver det god mening. Skal typen køre i HUR-området fremover vil det også være med 1-2-0-døre, ca. 40 siddepladser inkl. klapsæder og med sideperron i stedet for midterperron. I første omgang prøvekøres bussen på linjer i Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-området, og der kommer man vist næppe til at savne de "manglende" døre. Bussen er på billedet skiltet "346 Espergærde st.".

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set bagfra på Toftegårds Plads i Valby

Berkhof-prøvebussen set bagfra på Toftegårds Plads i Valby

Den sølvgrå lakering er meget passende, taget i betragtning af, at prøvebussen i første omgang skal køre hos Arriva i Kokkedal på linje 340, 345, 346, 347, 803 og 806. Her kørte Hornbækbanen og Helsingør-Bussen jo netop i gamle dage med sølvgrå busser. Der stod dog ikke "VDL" og "Strength through co-operation" på dem!

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Berkhof-prøvebussen set indefra

Berkhof-prøvebussen set indefra

Efter midterdøren har prøvebussen to små trin op til det skrånende gulv i den bageste del af bussen. Bussen er indrettet med et lidt spraglet sædebetræk, gule holdestænger og den krævede ramme til taksttabellen og køreplansholdere mv. ved midterdørene.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005.

Arriva 156 ved Frederiksberg Rådhus

Arriva 156 ved Frederiksberg Rådhus

Servicebuslinierne på Frederiksberg, linie 831 og 832, oprettedes også i 1992. 1992-96 kørte Busdivisionen/Bus Danmark dem, men fra 1996 tog Unibus over. Unibus blev senere lagt sammen med Bus Danmark til Arriva, og Arriva har kørt linierne siden og netop genvundet dem i en ny kontrakt, der løber fra 9. oktober 2004. På linie 831 kørte 7. oktober 2004 bus 156, DAB 11-0860S årg. 1992, der faktisk er leveret til liniernes oprettelse. Alligevel er bussen nylakeret, hvilket nok betyder, at den kommer til at leve lidt endnu. Foto ved Frederiksberg Rådhus, hvor der er omstigning mellem servicebuslinierne.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004.

Arriva 1380 ved Frederiksberg Rådhus

Arriva 1380 ved Frederiksberg Rådhus

På linie 832 kørte 7. oktober 2004 bus 1380, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2000. Bussen er leveret til linie 21, der ligesom servicebusserne køres af Ryvang garage. Foto ved Frederiksberg Rådhus.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004.

City-Trafik 2215 på Valby st.

City-Trafik 2215 på Valby st.

City-Trafik overtog 23. maj 2004 linjerne 129, 130, 132, 133, 135, 136, 137, 200S, 530P, 531P og 539P fra Connex og linje 335 fra Arriva - dels i forbindelse med HURs 14. udbud, dels som kompensation for nedskæringer på andre af City-Trafiks linjer. Til kørslen er nyleveret 5 stk. 12 m Volvo B12BLE/Aabenraa og 3 stk. 13,7 m Volvo B12BLE/Aabenraa. Herudover er der 10 stk. Scania OmniLink 13,7 m-busser på vej. Der er desuden indsat forskellige brugte busser, City-Trafik har til rådighed, samt lånebus 4050, en 13,7 m-Scania OmniLink. På linje 200S vil en del ture blive gennemført med DAB serie 12-højgulvsbusser, indtil de nye Scania-busser kommer. Her ses City-Trafiks bus 2215, DAB 15-1200C årgang 1996, som linje 133 på Valby st.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2004.