Søgeresultat: "55.67166,12.56772"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.67166,12.56772 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.67166,12.56772 og fandt 493 billeder.
Arriva 1958 som linje 94N på Københavns Rådhusplads
Natten efter lørdag 21. oktober 2006 var sandsynligvis den sidste nat, hvor Arrivas DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser indgik i natdriften. Bustypen udrangeredes hos Arriva søndag 22. oktober 2006. Bus 1958 som linje 94N på Rådhuspladsen i København den sidste nat.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
Arriva 1139 på Nørreport st.
Arriva har renoveret et antal DAB 15-1200C-gasbusser til brug på linje 14, der skal køre med busserne på den nye kontrakt, der trådte i kraft 22. oktober 2006. En af de renoverede busser er nr. 1139 fra 1998, der her ses på Nørreport st.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4040 på Nørreport st.
Første dag med De Blaa Omnibusser på linje 184 var søndag 22. oktober 2006. Med overtagelsen af linje 184 kører De Blaa for første gang en linje ind i København. Bus 4040, en helt ny DAF SB4000/Jonckheere, på Nørreport st. Udover denne bus var også busserne 4012 og 4018, Volvo B12BLE fra 2004, i brug på linje 184 på førstedagen.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4012 på Nørreport st.
De Blaa Omnibusser 4012 er anskaffet i 2004 til kørslen på linje 170 og 190-196, men havde 22. oktober 2006 forvildet sig ind til Nørreport st. på linje 184, som Holte-firmaet havde overtaget fra samme dag. Linje 184 skal egentlig have 13,7 m-busser, men de er lidt forsinket fra fabrikkens side.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4034 på Nørreport st.
Til den nyvundne kørsel i HURs 18. udbud har De Blaa Omnibusser anskaffet 16 nye DAF SB4000/Jonckheere. En af busserne er nr. 4034, der her ses som linje 184 på Nørreport st.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
HT 1501 i Vester Voldgade, København
I forbindelse med veteranbuskørslen under Kulturnatten 2006 i København fungerede HT 1501 som opholdsrum mv. for Sporvejshistorisk Selskabs medarbejdere. Linjebus-logoet findes endnu på vinduessiden af bussen. Foto i Vester Voldgade med rådhuset i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
KS 571 ved Den lille Lurblæser, København
KS 571 i Vester Voldgade i København i forbindelse med årets kulturnat. Bussen er skiltet som linje 9, der også i en årrække betjentes af vogne af denne type: Volvo B59-59/Aabenraa.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
KS 571 fra vinduessiden ved Den lille Lurblæser, København
KS 571 i Vester Voldgade, København. En detalje ved den første serie B59'ere var knækket i pyntelisten under vinduerne.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
KS 322 ved Den lille Lurblæser, København
Sporvejshistorisk Selskabs Leyland-DAB serie 2, ex. KS nr. 322, ved Den lille Lurblæser i Vester Voldgade, København. Bussen var i København i forbindelse med Kulturnatten 2006.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
Århus Sporveje 165 på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006
Årets kulturnat i København fandt sted fredag 13. oktober 2006. Traditionen tro kørte Sporvejshistorisk Selskab med veteranbusser, og i tidsrummet ca. 17.30-23.30 kørtes der hvert 10. minut ad følgende ringrute: Rådhuspladsen (Vester Voldgade) > Christians Brygge > Slotsholmsgade > Holmens Kanal > Kgs. Nytorv > Bredgade > Grønningen > Østerport st. > Øster Voldgade > Nørreport st. > Nørregade > Gammeltorv > Nytorv > Rådhusstræde > Vandkunsten > Løngangstræde > Vester Voldgade > Stormgade > Tietgensgade > Hovedbanegården > Bernstorffsgade > Hammerichsgade > Jernbanegade > Rådhuspladsen (Vester Voldgade). En af de anvendte busser var Århus Sporveje nr. 165, der er en Volvo B655/Nordisk fra 1961. Denne og de øvrige anvendte busser tilhører Sporvejshistorisk Selskab. ÅS 165 bagfra på Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
Århus Sporveje 272 i busterminalen ved Københavns Hovedbanegård
Århus Sporveje nr. 272 er en DAB 12-1200B fra 1990 og dermed Danmarks nyeste veteranbus. Bussen var i drift på veteranbusruten ved Kulturnatten i København i 2006, hvilket nok skyldtes, at KS 772 for tiden er på værksted. Her ses ÅS 272 ved Hovedbanegården.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
HT 3078 på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006
HT 3078, Leyland-LIDRT 6857/2 fra 1973, gjorde også tjeneste på veteranbusruten under Kulturnatten i 2006. Her ses bussen ved stoppestedet på Rådhuspladsen over for Den lille Lurblæser. Stoppestedet benyttes normalt af linje 33 og 999, som det ses på stoppestedsstanderen.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
KS 322 på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006
Ud på aftenen blev et par af veteranbusserne, der kørte som kulturnatbusser, skiltet med de gamle bogstavbetegnelser for natlinjer. Bus 322, Leyland-DAB LIDRT 12/4 årg. 1968, skiltet som natlinje C på Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
KS 571 på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006
KS 571, Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1972, skiltet som natlinje D på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
Arriva 1986 på Rådhuspladsen, København
Det er snart slut med DAB 15-1200C mk. III-dieselbusserne på Arrivas linjer. Dieselbusudgaven udrangeres nemlig 22. oktober 2006. Natten efter 13. oktober 2006 trafikerede bus 1986 linje 14 på en af de sidste ture. Her ses bussen ved passage af Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Arriva 1011 som natbus på Rådhuspladsen, København
Natbuslinje 94Ns korte ture kører kun mellem Rådhuspladsen og Lyngby. Her ses en af Arrivas Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusser fra Kokkedal garage på en Lyngby-tur natten efter 13. oktober 2006. Rådhuspladsen i København.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
City-Trafik 2418 som natbus på Rådhuspladsen, København
City-Trafik har siden 2000 kørt natbuslinje 97N, der giver natforbindelse mellem Rådhuspladsen og Køge og i weekender videre til Herfølge-Holmebæk. Sådan bliver det ved med at være, men fra køreplansskiftet 22. oktober 2006 skifter linjen garage, og den vil fremover blive betjent med DAF SB4000/Jonckheere-busser fra linje 12. Her ses City-Trafiks bus 2418, Scania N113CLL/Lahti fra 1996, på Rådhuspladsen natten efter 13. oktober 2006.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Arriva 1955 som natbus på Rådhuspladsen, København
Arriva i Hillerød kører nogle af turene på natbuslinje 94N, Rådhuspladsen-Hillerød(-Gilleleje). Her ses DAB 15-1200C mk. III-bus nr. 1955 på en Gilleleje-tur før afgang fra Rådhuspladsen natten efter 13. oktober 2006. Bussen er fra 1995 og udrangeres ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Det er således snart "nat" med den... Billedet er taget på Rådhuspladsen ved det midlertidige stoppested i H.C. Andersens Boulevard ved Amagerterminalen, der anvendes, mens der er fjernvarmearbejde i området omkring det sædvanlige stoppested.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Arriva 7146 som natbus på Rådhuspladsen, København
Bus 7146 er den sidste af de tidligere Unibus-vogne, der stadig er i drift hos Arriva. Bussen blev natten efter 13. oktober 2006 anvendt på natbuslinje 96N mellem Rådhuspladsen og Slangerup. Her ses den inden afgang fra Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Veolia 6351 som natbus på Rådhuspladsen, København
Veolia kører natbuslinje 83N mellem Husum Torv og Svanemøllen. Natten efter 13. oktober 2006 blev der bl.a. kørt med bus 6351, en DAF SB4000/Jonckheere fra 2005. Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Arriva 1971 som natbus på Rådhuspladsen, København
Natbuslinje 93N bliver kørt med 13,7 m-busser og ledbusser fra linje 300S og 400S. Linjen kører mellem Rådhuspladsen og Roskilde st., og visse ture fortsætter til Gevninge. Bus 1971, Mercedes-Benz O.405GN, som linje 93N på Rådhuspladsen natten efter 13. oktober 2006.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Swebus 3544 i Ingerslevsgade, København
Swebus' vogn 3544 er en Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus fra 1994, som 24. maj 2005 var en tur i København. Foto på turistbusparkeringspladsen i Ingerselvsgade.
Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005.
MZ 1401 forlader København H med veterantog mod Hvalsø
DSB Museumstog kørte 3. september 2006 veterantog mellem København H og Hvalsø med gode gamle MZ 1401 som trækkraft. MZ 1401 er fra 1967 og var i drift hos DSB til 2000, hvor den overgik til DSB Museumstog. I 2006 er den blevet heloplakeret i DSBs røde og sorte design som indførtes samtidig med bl.a. InterCity-togene i 1974. Her forlader lokomotivet København H med et antal vinrøde vogne på slæb.
Foto: Thomas de Laine, 3. september 2006.
Arriva 1426 som linje 5A på Rådhuspladsen, København
Linje 5A, landets største buslinje med 39 busser, er sendt i udbud i HURs 19. udbud. Siden oprettelsen 20. oktober 2002 har Arriva kørt linjen med Volvo B10BLE-63/Aabenraa-13,7 m-busser fra 2000-2001. Busserne er oprindeligt leveret til linjerne 11, 14 og 16, men flyttedes til linje 5A i 2002. Bus 1426 opsamler passagerer på Rådhuspladsen inden afgang mod linjens endestation på Amager, Sundbyvester Plads. Den noget utraditionelle flagning skyldes "Dialogdagen", som København afholdt 31. marts 2006.
Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2006.
Københavns Rundfart 906 ved Den lille Lurblæser, Københavns Rådhusplads
Det Paaske-ejede Københavns Rundfart kører sightseeingbuskørsel i København med open top-dobbeltdækkere. Busserne er nogle ældre brugtimporterede MAN/Waggon Union-busser, og vogn nr. 906 forlader her sightseeingbussernes stoppested ved Den lille Lurblæser på Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.