Søgeresultat: "55.67143,12.39321"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.67143,12.39321 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.67143,12.39321 og fandt 61 billeder.
Hovedstadens Letbane 101 på første prøvekørsel ved stop "Glostrup Nord, Hersted"
Den første prøvekørsel på Hovedstadens Letbane er nået frem til stoppestedet "Glostrup Nord", som senere har fået tilføjet "Hersted" af hensyn til Albertslunds byudvikling i den gamle Hersted Industripark. Vognen er nr. 101, den første i en serie på 29, hvoraf cirka halvdelen på fototidspunktet var leveret.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.
Hovedstadens Letbane 101 på første prøvekørsel på Søndre Ringvej i Glostrup
Første testkørsel på Hovedstadens Letbane er efter små to timer næsten nået fra kontrol- og vedligeholdelsescentret til Glostrup station. Her er vogntoget, nr. 101, i midten af Søndre Ringvej og skal over i østsiden, lige nord for rampen ned til stationen. Dette er blot det ene af en række steder på Ring 3, hvor letbanen krydser vognbanerne.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.
Aarsleff Rails sporstoppemaskine "Lillan" ved Glostrup Hospital
Aarsleff Rail er med til at anlægge Hovedstadens Letbane. Blandt de arbejdskøretøjer, der anvendes, er sporstoppemaskinen "Lillan" med nummeret 99 74 9422 524-3. Det er en Plassermatic 08-275/4 ZW fra Plasser & Theurer i Østrig, som her ses i færd med at justere sporet på Nordre Ringvej ud for Glostrup Hospital. "Lillan" har tidligere været i arbejde så fine steder som Saltsjöbanen ved Stockholm i efteråret 2018 og Mariager-Handest Veteranjernbane i sommeren 2019, ligesom den har været i brug til opgaver for Banedanmark. Maskinen har tilhørt Aarsleff Rail siden 2019.
Foto: Thomas de Laine, 5. september 2023.
Nobina 6036 på Nordre Ringvej, Glostrup
Nobina 6036, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 30E på Nordre Ringvej i Glostrup ud for hospitalet. På denne strækning vil letbanen ligge i vestsiden af Ringvejen, cirka hvor fotografen stod, da billedet blev taget. Dermed bliver der nem adgang til hospitalet, som også ligger på vestsiden af vejen.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2022.
Nobina 6036 på Søndre Ringvej, Glostrup
Nobina 6036, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, på vej op ad viadukten på Søndre Ringvej i Glostrup. Letbanen ses under anlæg bag ved og til højre for bussen. Nærmest ses den nu afspærrede indkørsel til Engtoftevej, der tidligere gav adgang til Sydvestvej langs jernbanens nordside. Der var engang, hvor linje 300S kom op på viadukten ad denne vejforbindelse, når busserne afgik fra Glostrup station mod syd. I dag køres i stedet en længere rute ad Østbrovej og Park Allé som til gengæld bl.a. giver betjening af Tranehaven i Brøndby. Letbanen medfører en tilbagevenden til den mere direkte rute ad Ringvejen.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2022.
Nobina 6024 på Nordre Ringvej, Glostrup
Letbanebyggeriet sætter i disse år sit præg på Ring 3 og de buslinjer, især linje 300S, som kører på strækningen. Nobina 6024, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 300S på Nordre Ringvej i Glostrup.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2022.
Nobina 6038 på Søndre Ringvej, Glostrup
Søndre Ringvejs viadukt over jernbanen i Glostrup befares siden begyndelsen af august 2022 ikke længere af busser, da linje 30E er blevet nedlagt, og ressourcerne i stedet er overført til linje 300S, som dermed forhåbentlig bedre kan holde stand i forhold til trafikproblemerne på Ring 3 under letbanebyggeriet. Dette billede illustrerer også, hvorfor anlægsarbejdet forstyrrer trafikken: Letbanen går fra at ligge i midten af Ringvejen til østsiden for at nå rampen ned til Glostrup station, og dermed skærer den kørebanerne diagonalt. Nobina 6038, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som nordgående 30E-bus i krydset mellem Ring 3 og Hovedgaden i Glostrup på linjens næstsidste driftsdag.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2022.
Nobina 6488 på garageanlægget i Glostrup
Den første brintbus i Movia-regi bliver kørt af Nobina i Glostrup. Det er en Caetano H2.City Gold, som i begyndelsen af 2022 skal sættes i drift på linje 300S (Ishøj-Glostrup-Herlev-Gladsaxe-Lyngby-Gl. Holte). Her ses bussen, alias vogn 6488, på garageanlægget i Fabriksparken i Glostrup i midten af december 2021.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2021.
Demo-brintbus fra Caetano på værkstedet hos Nobina, Glostrup
Natten til onsdag 25. august 2021 ankom en demo-brintbus til Nobina i Glostrup. Bussen er af typen Caetano H2.City Gold, der gik i produktion i 2020. Modellen anvender Toyotas brændselscelleteknologi og har tankene til brint og brændselscellerne placeret på taget. Bussen skulle kunne køre 400 km på en tankfuld brint, og en påfyldning tager 9 minutter. Den bus, der nu er kommet til Danmark, har tidligere på året været i test i Frankfurt am Main hos DB Regio Bus Mitte. Her ses bussen på værkstedet hos Nobina i Fabriksparken, Glostrup. Den bærer portugisiske nummerplader, som den også kørte med i Frankfurt. En bus af samme type, men med Movia-specifikationer, vil senere blive leveret og skal bruges i et forsøg på linje 300S.
Foto: Patrick Haag Johansen, 25. august 2021.
Keolis 2951 på Nordre Ringvej, Glostrup
Keolis 2951, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2008, som linje 149 på Nordre Ringvej i Glostrup, hvor Ring 3-letbanen er ved at tage form. Bussen er en af de fire "brandbiler", som er lånt ind efter branden på Naverland garage, som i øvrigt ikke ligger så langt fra, hvor billedet er taget.
Foto: Thomas de Laine, 24. april 2021.
Naverland garage efter branden
Keolis' garageanlæg på Naverland i Glostrup efter branden skærtorsdag 1. april 2021. Kranen var til stede, fordi det var nødvendigt at rive dele af bygningen ned, som var i fare for at kollapse. Driften på Naverlands linjer var indstillet.
Foto: Kim Løvenskjold, 1. april 2021.
EasyMile EZ10-bus hos Nobina, Glostrup
Den første af de selvkørende shuttlebusser til forsøget på DTU er nu blevet testet hos Nobina i Glostrup. Det er nemlig Nobina, der er operatør på busserne. Her ses en af de i alt tre små busser på Glostrup-anlægget 16. december 2020. Denne type er fra EasyMile og hedder EZ10. Der er plads til omkring 10 passagerer ombord, og under forsøget vil busserne køre højst 15 km/t. Ligesom de andre forsøg med selvkørende shuttlebusser, der for tiden foregår på dansk jord, er busserne selvkørende på niveau 3. Kørslen på DTU forventes at begynde i januar 2021.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2020.
To EasyMile EZ10-busser til forsøget på DTU
To af de tre EasyMile EZ10, der skal bruges til forsøget på DTU med selvkørende shuttlebusser. Der vil blive rejst en telthal på DTU som "garage" for busserne, der køres af Nobina.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2020.
Arriva 1472 på Hovedgaden i Glostrup
Movialands sidste Volvo B10BLE, der ikke kun kører ekstrakørsel, er bus 1472 hos Arriva i Roskilde. Det er dog bestemt ikke en bus, man skal forvente at møde i ret meget af driftstiden, men derimod som hovedregel kun i myldretiderne på linje 202A eller 123. Og det varer højst, indtil Arriva i Roskilde lukker i april 2019, hvor kørslen er tabt. Bus 1472 blev i sin tid leveret til linje 400S, hvor den kørte indtil 2008. Her ses den som linje 123 på Hovedgaden i Glostrup.
Foto: Nikolaj Barfoed-Thaysen, 14. december 2018.
Umove 7536 på Banegårdsvej, Glostrup
Umove 7536, VDL Citea LLE 120 årg. 2015, som linje 9A på Banegårdsvej i Glostrup.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2018.
HT 7010 på Smedeland, Glostrup
HT 7010, Leyland-DAB LS 575-690/3 årg. 1978, som linje 143 på Smedeland i Glostrup. Bussen er overtaget fra De gule Busser i Herstedøster i 1980.
Foto: Niels Hertz, 18. april 1985.
City-Trafik 8966 forfra på værkstedet hos City-Trafik, Naverland
Den ene af de to BYD-batteribusser på City-Trafiks værksted på Naverland et par dage efter ankomsten til Danmark. Bussen fik senere nummeret 8966.
Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013.
City-Trafik 8966 på værkstedet hos City-Trafik, Naverland
City-Trafiks BYD-elbus på værkstedet på Naverland garage. Som det ses, er bussen kun udstyret med for- og midterdøre.
Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013.
City-Trafik 2601 bagfra ved Glostrup st.
City-Trafik 2601, Volvo B7RLE-60/Säffle (8900LE) årg. 2011, bagfra som linje 500S ved Glostrup st.
Foto: Thomas Weidekamp, 20. oktober 2011.
Arriva 1742 ved Glostrup st.
Arriva 1742, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 13 ved Glostrup st.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2011.
City-Trafik 2203 ved Glostrup st.
City-Trafiks serie 15 mk. III-busser forlod driften i forbindelse med kontraktudløbet for en række linjer ved køreplansskiftet i oktober 2011. Linjerne 141 og 149 i Albertslund-Glostrup-området har - som de eneste - kørt med denne bustype i alle 15 år siden nyleveringen af de mere end 100 busser i sommeren 1996. Bus 2203, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 149 ved Glostrup st.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2011.
City-Trafik 2518 ved Glostrup st.
City-Trafik 2518, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2004, ved Glostrup st.
Foto: Bartosz Czekalski, 23. februar 2011.
City-Trafik 2522 ved Glostrup st.
City-Trafik 2522, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 500S ved Glostrup st.
Foto: Bartosz Czekalski, 23. februar 2011.
Anchersen Rute 3202 ved Glostrup st.
Anchersen Rute 3202, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2007, med chauffør som servicebuslinje 847 ved Glostrup st.
Foto: Bartosz Czekalski, 23. februar 2011.
Nobina 6017, 6058 og 6027 hos Nobina i Glostrup
Nobina i Glostrup kører kun tre, men til gengæld store linjer, nemlig 300S, 330E og 400S/400 (samt om natten de tre regionale natlinjer 92N, 93N og 96N). Her en opstilling på garageanlægget i Glostrup: Fra venstre bus 6017 skiltet som linje 300S, i midten 6058 skiltet som 330E og til højre 6027 skiltet som 400S. Alle tre busser er af typen Volvo B12BLE-62/Säffle anskaffet til overtagelsen af linje 300S og 400S i 2008. Bus 6058 har siden mistet de blå hjørner, hvilket skete i forbindelse med oprettelsen af linje 330E i foråret 2010.
Foto: Ole Koch, 9. november 2010.