Søgeresultat: "55.66658,12.57886"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.66658,12.57886 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.66658,12.57886 og fandt 428 billeder.
Arriva 1426 på Børsbroen, København
Arriva 1426 (opr. Fjord-bus 7486), DAF SBR4000/Jonckheere Transit årg. 2008, svinger fra Børsbroen ind i Børsgade som linje 350S. Det blev den sidste sommer for busser ad denne rute, idet linje 350S fra oktober 2019 er afkortet til ruten Ballerup st.-Nørreport st.
Foto: Kim Løvenskjold, 11. juli 2019.
Arriva 1687 og 1131 ved Hovedbanegården, København
To linje 7A-busser i busterminalen ved Hovedbanegården en mørk eftermiddag i november 2019, godt en måned efter åbningen af linjen. Forrest bus 1687, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, og bagest 1131, Scania OmniLink årg. 2011. De to busser arvede linje 7A ved oprettelsen fra linje 350S henholdsvis 6A.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 17. november 2019.
Arriva 1109 på Vesterbrogade, København
Arriva 1109, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 6A på Vesterbrogade.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2019.
Arriva 1694 ved Jarmers Plads, København
Arriva 1694 (opr. Nettbuss 8494), Volvo B12BLE/Vest årg. 2008, ved Jarmers Plads på vej hjem fra tjeneste på linje 350S.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2019.
Keolis 8437 på Vesterbrogade, København
Keolis 8437, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Vesterbrogade ved Bernstorffsgade. Bussens destinationsskilt siger "Teglholmen", fordi linje 14 er blevet afkortet fra Mozarts Plads til Alliancevej på Teglholmen som følge af et arbejde, der gør, at linje 14 og 34 ikke kan køre over Teglværksbroen. Linje 14 vender ikke tilbage til Mozarts Plads, når den normale rute over Sluseholmen igen kan befares, for til den tid er "Nyt Bynet" indført, hvor linje 14 kun kører nord for Nørreport st., og en ny linje 7A har erstattet 14'eren på strækningen mellem Teglholmen og Mozarts Plads.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2019.
Arriva 1502 ved Jarmers Plads, København
Linje 5C og 6A blev i vinteren 2019 omlagt til at køre over Jarmers Plads i stedet for den historiske rute gennem Vester Voldgade. Allerede midt i 2017 ændredes linjeføringen, så Rådhuspladsens busterminal i Jernbanegades forlængelse ikke længere blev brugt, og busserne har i stedet kørt ad H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade til Hovedbanegården. Dette er permanent, og fra indførelsen af "Nyt Bynet" i oktober 2019 er linje 5C alene om at gøre turen. Linje 6A bliver splittet op, så linje 6A kun kører nordvest for Nørreport, mens en ny linje 7A overtager strækningen fra Frihedsstøtten til Rødovrehallen. Arriva 1502, MAN NL313 Lion's City CNG-gasbus årg. 2014, som linje 6A ved Jarmers Plads i retning mod Rødovrehallen.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2019.
Arriva 1604 ved Jarmers Plads, København
Arriva 1604, MAN NG313 Lion's City CNG årg. 2017, som linje 5C ved Jarmers Plads.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2019.
Arriva 1657 på Christianshavns Torv, København
Arriva 1657 (opr. Nettbuss 8457), Volvo B12BLE/Vest årg. 2007, som linje 2A på Christianshavns Torv folieret som reklame for filmen "The Boss Baby" på Netflix.
Foto: Kim Løvenskjold, 22. oktober 2018.
KS 838 på H.C. Andersens Boulevard, København
Københavns Sporvejes ledvogn 838 svinger fra Rysensteensgade ud på H.C. Andersens Boulevard for at tage turen over Langebro en gang i begyndelsen af 1960'erne. Vognen, der blev leveret i 1962, er indsat på linje 13.
Foto: Torben Liebst, ukendt dato.
Arriva 1087 i Studiestræde, København
Linje 5C og 6A har siden begyndelsen af juli 2017 været ført ad H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade, således at Rådhuspladsens busterminal i Jernbanegades forlængelse ikke betjenes. Både busterminalen og Jernbanegade er lukket af, mens der graves. I retning mod Vesterbrogade kører begge linjerne ad Vester Voldgade og Studiestræde, og her ses Arriva 1087, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 6A i Studiestræde. Det er besluttet, at busterminalen i Jernbanegades forlængelse ikke genåbner, og linje 5C vil derfor permanent passere Rådhuspladsen ad H.C. Andersens Boulevard, da dette også vil være linjeføringen, når metrocityringen er åbnet.
Foto: Thomas de Laine, 21. januar 2018.
Arriva 1620 i Studiestræde, København
Arriva 1620, MAN NG313 CNG-ledbus årg. 2017, som linje 5C på den midlertidige rute i Studiestræde. Det er nogle år siden, der sidst har kørt ledbusser her...
Foto: Thomas de Laine, 21. januar 2018.
Flixbus i Ingerslevsgade, København
En Setra S516HD på Flixbus' rute L32 mod Berlin i "fjernbusterminalen" i Ingerslevsgade ved Københavns Hovedbanegård.
Foto: Thomas de Laine, 10. december 2017.
Arriva 1237 på Rådhuspladsen, København
20. juni 2010 ophørte rutebuskørslen i Vester Voldgade langs Rådhuspladsen i forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen på Rådhuspladsen, og når metrocityringen efter 9 år åbner, bortfalder også busterminalen i Jernbanegades forlængelse. Herefter er det helt slut med at se gule busser, der krydser Rådhuspladsen. Arriva 1237 (opr. Veolia 6380), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, svinger fra busterminalen i Jernbanegades forlængelse ned ad H.C. Andersens Boulevard som linje 26 på den sidste dag med denne rute.
Foto: Thomas de Laine, 19. juni 2010.
Arriva 1501 på Axeltorv, København
Arriva 1501, MAN Lion's City-gasbus årg. 2014, som linje 6A på Axeltorv.
Foto: Thomas de Laine, 23. april 2017.
Keolis 8434 og 8433 på Gammeltorv, København
Efter intet mindre end 40 måneders fravær vendte linje 14 fra 13. august 2017 tilbage til sin "sædvanlige" rute ad Nørregade, Stormgade/Løngangstræde, H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade. Her mødes Keolis 8434 mod Ryparken og 8433 mod Ny Ellebjerg på Gammeltorv. Begge busser er af typen VDL Citea SLE 120, leveret ved Keolis' overtagelse af linjen i foråret 2013.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.
Keolis 8433 ved Bispetorvet, København
Keolis 8433, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 i Nørregade ved Bispetorvet.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.
Keolis 8430 i Løngangstræde, København
Keolis 8430, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 i Løngangstræde.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.
Keolis 8412 på H.C. Andersens Boulevard, København
Selv på en søndag kan det tage flere lyskurvscykler for en linje 14 at komme til venstre fra H.C. Andersens Boulevard ind i Stormgade. Her når Keolis 8412, en MAN NL253 Lion's City-hybridbus fra 2011, lige akkurat med i tredje omgang grøn på den første dag i flere år med den "gamle" rute via Stormgade og Nørregade.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.
Keolis 8434 på Vesterbrogade, København
Keolis 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Vesterbrogade, hvortil linjen langt om længe vendte tilbage i august 2017.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.
Keolis 8431 på Jarmers Plads, København
Gennem tre år, fra foråret 2014 til foråret 2017, har linje 14 ikke kunnet køre ad Nørregade via Gammeltorv og Nytorv på grund af fjernvarmearbejde. I marts 2017 afsluttedes dette arbejde endelig, men linje 14 var 9. april 2017 fremdeles omlagt ad Nørre Voldgade, Jarmers Plads og Vester Voldgade. Her er det Keolis 8431, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 mod Ryparken på Jarmers Plads.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.
Bus Danmark 1244 på Axeltorv, København
Bus Danmark 1244, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1979, som linje 16 på Axeltorv - med den nu nedrivningstruede, men farverige bygning Palads Teatret i baggrunden. Fra køreplansskiftet 1. juni 1997 sprang linje 16 dette stoppested over; bussen forlod driften i efteråret 1998, og i maj 2003 blev linje 16 nedlagt.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 1997.
HT 2038 og 300 på Rådhuspladsen, København
HT 2038, ex. Amagerbanen 1038, og HT 300, ex. KS 300, som linje 32H hhv. 30 i Rådhuspladsens Amagerterminal. Begge busser er af typen Leyland-DAB serie II årg. 1967.
Foto: Niels Hertz, 24. september 1982.
Bus Danmark 1411 på Rådhuspladsen, København
Bus Danmark 1411, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1981, som linje 75E i Rådhuspladsens Amagerterminal.
Foto: Thomas de Laine, 26. september 1997.
HT 1580 og 1496 som natbusser på Rådhuspladsen, København
HT 1580, Scania N112/DAB årg. 1984, som natbuslinje 933 mod Dragør, og HT 1496, Leyland-DAB 6-1-TL11/5 årg. 1982, som natlinje 959 mod Frederikssund i Amagerterminalen på Rådhuspladsen i 1984 eller 1985. Linjerne blev februar 1998 erstattet af bl.a. linjerne 81N og 92N, hvoraf sidstnævnte også har benyttet Amagerterminalen.
Foto: Niels Hertz, ukendt dato.
Arriva 1675 fra dørsiden efter uheldet i Jernbanegade, København
Onsdag 10. februar 2016 om eftermiddagen kørte Arriva 1675 (opr. Nettbuss 8475) på linje 5A ind i Cirkusbygningen i Jernbanegade. Bussen gled, fordi en forankørende 5A-bus havde tabt diesel på vejbanen. 1675 fik, som det ses, et ordentligt hak i tuden ud af det, men ingen kom til skade, og huset led heller ikke den helt store overlast. Bemærk, hvordan man er i gang med at rense vejbanen bag ved bussen.
Foto: Thomas Weidekamp, 10. februar 2016.