Søgeresultat: "55.66364,12.48279"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.66364,12.48279 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.66364,12.48279 og fandt 41 billeder.
KS 376 fra dørsiden på Ålholm Plads, Valby
Serie 2-busserne til Københavns Sporveje blev en populær bustype. Prototypen (nr. 211) leveredes i 1966, og serieleverancen, der bestod af yderligere 250 busser (nr. 261-510), fandt sted i årene 1967-1970. Det skulle blive så sent som i 1989, at den sidste vogn udgik af driften. Heldigvis er to eksemplarer bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bus 376, der i april 1969 nyleveredes til linje 6, på Ålholm Plads på buslinjens første dag.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
KS 376 fra vinduessiden på Ålholm Plads, Valby
Linje 6 blev i maj 2003 omdøbt til 26 og samtidig indskrænket og omlagt i betydeligt omfang. Linjen overtog bl.a. kørslen ad Frederiksberg Allé fra linje 28 og den inderste del af Sølvgade fra linje 10, ligesom betjeningen af Østerbrogade og Strandvejen helt ophørte til fordel for forskellige linjegrene i Nordhavnen. Ålholm Plads er dog stadig endestation for linjen. KS 376, Leyland-DAB serie 2 årg. 1969, som linje 6 på Ålholm Plads.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
Arriva 1229 på Ålholm Plads, København
To af Arrivas busser er i januar 2009 blevet udsmykket som totalreklamer for Haribo-slik. Det er bus 1327 fra linje 15 og bus 1229 fra linje 26. Her ses den sidstnævnte på Ålholm Plads.
Foto: Peter Hobel, 3. februar 2009.
Arriva 1329 ved Damhustorvet, Rødovre
Arriva 1329, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 6A på Roskildevej ved Damhustorvet.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008.
Anchersens Rute 3202 på Roskildevej, København
Anchersens Rute 3202, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2007, som servicebuslinje 860 på Roskildevej i Valby.
Foto: Jeppe Steensgaard, 11. april 2008.
Connex 6162 på Hvidovre st.
I en kortere periode kørte der Scania MaxCi'er på en del af turene på linje 22, Tingbjerg-Brøndbyøster st. Bus 6162, Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm årg. 1994, som linje 22 ved Hvidovre st. I 2008 kan linje 22 i øvrigt fejre sin 70 års fødselsdag.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.
Arriva 1826 ved Ålholm Plads
Arriva 1826 blev taget ud af drift og eksporteret i maj måned 2006. Dermed er der kun tre 12 m-B10L'er tilbage i trafik i hele HUR-området. Her ses bus 1826 ved Ålholm Plads tre uger før afskibningen. Bussen er oprindeligt leveret i november 1996 til Aalborg Omnibus Selskab, hvor den havde nr. 353.
Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.
Arriva 1771 på Ålholm Plads
Arriva 1771 er leveret i 1997 til Bus Danmark i Vejle som nr. 3053, og fulgte med resten af Bus Danmark over i Arriva i 1999. Bussen forblev i Vejle, indtil Arriva tabte bybuskørslen i byen til Wulff Bus i 2002. Derefter blev den overført til HUR-området og omnummereret til 1771. Bemalingen blev der ikke ændret ved: den beholdt skyggebemalingen omkring vinduerne, der også kendtes fra Linjebus og De Blaa Omnibussers Säffle-busser i årene 1993-98. Siden hen har Arriva købt Wulff Bus, og i juni 2005 er bussen overført til Wulff Bus i Haderslev. Ved den lejlighed bliver den dog omlakeret. Bus 1771 på Ålholm Plads, hvor nogle af turene på linje 15 vender.
Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005.
To ukendte SE ved Danshøj st.
SA'erne kaldes også for "hamstere" - nok fordi fronten med lidt god vilje ligner en hamster. Kælenavnet for SE'erne er defor oplagt: De kaldes for "hamsterunger". To ukendte hamsterunger på linje Bx har netop forladt Danshøj st.
Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2005.
Connex nr. 6352 på Ålholm Plads
Jonckheere er sammen med bl.a. Berkhof en del af VDL-gruppen. Arbejdsdelingen er således, at Berkhof producerer turistbusser, mens Jonckheere leverer bybusser. Dette er forklaringen på, at der kan spores et vist slægtsskab med Connex' DAF/Berkhof-gasbusser nr. 6266-6299, der kendes fra linje 2A. Bussen her er Connex 6352 på Ålholm Plads i Valby. I baggrunden en Arriva-dobbeltdækker på linje 15.
Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005.
Arriva 3067 på Ålholm Plads
Arriva i Roskilde er begyndt at anvende deres Volvo B12BLE/Aabenraa'ere en del på linje 123, Roskilde st.-Ålholm Plads, selvom de rent kontraktsligt hører hjemme på Roskildes bybusser. Sandsynligvis af samme grund "fører" bybusserne nu linjekøreplanen for linje 123. Bus 3067 på Ålholm Plads.
Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005.
FS 7294 som linje Bx på Danshøj station
En af nyhederne i S-togskøreplanen, der trådte i kraft i januar 2005, var, at S-togslinje Bx nu kører i begge retninger hele dagen mandag-fredag og i øvrigt er forlænget til Klampenborg. Samtidig åbnedes den nye Danshøj station, hvor man kan skifte til Ringbanen. Et gammelt S-tog bestående af FS 7294 (forrest)-MU 8534-FU 8034-MM 7794 på Danshøj station som linje Bx mod Klampenborg. Der er omkring 40 stk. andengenerations-S-tog tilbage (alle 4-vognssæt), og i den næste køreplan, der skal træde i kraft i januar 2006, forventes typen ikke længere anvendt. Så det er om at komme ud at fotografere nogen det sidste år, vi endnu har dem. De kan mødes på linje B, B+, Bx, F, F+, C, H og H+.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2005.
ASEA-tog på Danshøj station
Da den normale drift på Ringbanen satte ind var det udelukkende med ASEA-togene (3. generations-S-togene). På den nye station Danshøj kan man skifte mellem Ringbanens linier F og F+ og Høje Taastrup-banens linie B, B+ og Bx, hvilket tydeligt ses her, hvor et F-tog mod Hellerup holder under(!) et B-tog mod Høje Taastrup på Danshøj station.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
SA 37 på Danshøj station
Det var også første dag, hvor B-linierne betjente Danshøj station, hvor man kan skifte mellem Høje Taastrup-banen og Ringbanen. Her gør SA 37 som linie B mod Høje Taastrup holdt på Danshøj station.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
Connex 5109 som linie 129 på Hvidovre st.
Linie 129 overgår 23. maj 2004 til City-Trafik, der får linien som kompensation for kørselsnedskæringer på andre af City-Trafiks linier. Samtidig udløber Connex' kontrakt på denne og andre linier, der gives i kompensation. Connex' bus 5109, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, på Hvidovre st.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.
Connex 6165 bagfra som linie 22 på Hvidovre st.
Som noget lidt utraditionelt anvender Connex Scania MaxCi-busser på linie 22 mellem Tingbjerg og Brøndbyøster st. Disse busser leveredes 1994-95 til Linjebus, som Connex dengang hed, hvor de bl.a. prægede bybuslinierne i Roskilde. Bus 6165, der her ses bagfra på Hvidovre st., blev således leveret i 1994 til anvendelse som bybus i Roskilde. 23. maj 2004 udrangeres typen, og ironisk nok har Wulff Bus købt Scania MaxCi'erne, hvilket resulterer i, at de i en periode vender tilbage til Roskildes bybusser, indtil fabriksnyt materiel kan leveres. Endnu et tilfælde, hvor historien gentager sig... Og ja: Billeder er taget bagfra. Bagenden er en ofte overset vinkel, der bør foreviges som de andre.
Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.