Søgeresultat: "55.66351,12.51171"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.66351,12.51171 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.66351,12.51171 og fandt 158 billeder.
HT 625 ved Toftegårds Plads, Valby
HT 625, Volvo B58-60/Aabenraa årg. 1975, som linje 121 på Gl. Køge Landevej ud for Toftegårds Plads. Bussen blev udrangeret i 1989, men supermarkedet eksisterer stadig. Det har dog skiftet navn flere gange siden...
Foto: Niels Hertz, 9. januar 1982.
HT 4306 ved Valby st.
HT 4306, ex. DSB 306, Volvo B58-60/Aabenraa årg. 1971, på Lyshøjgårdsvej ved Valby st. De røde tidligere DSB-busser kunne opleves på linje 121 til op i 1980'erne. 4306 blev udrangeret i 1983.
Foto: Niels Hertz, 17. oktober 1981.
HT 456 på Toftegårds Plads, Valby
HT 456, Leyland-DAB serie II årg. 1969, som linje 39 på Toftegårds Plads. Bussen blev renoveret og opmalet i den nye gule farve i 1984 og holdt ud i drift til 1988.
Foto: Ib Erik Nielsen, 23. maj 1986.
Bus Danmark 1790 ved Sjælør st., København
Bus Danmark 1790, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1987, som linje 171E ved Sjælør st.
Foto: Thomas de Laine, 22. december 1997.
Linjebus 6221 på Toftegårds Plads, Valby
Linjebus 6221, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1995, på Toftegårds Plads.
Foto: Thomas de Laine, 12. maj 1998.
HT 461 på Toftegårds Plads, Valby
HT 461, Leyland-DAB serie II årg. 1970, som linje 21 på Toftegårds Plads.
Foto: Niels Hertz, 25. marts 1982.
DSB S-tog SE 19 på Valby station
Siden efteråret 2008 har mange S-tog på linje H om søndagen været kørt med de korte SE-togsæt. Det kan give anledning til dramatiske optrin på Valby station, hvor perronen i forvejen er meget længere end et almindeligt tog, der kan være fire gange så langt. Her SE 19 som linje H på Valby station. Senere hen er man også begyndt at køre med SE-tog på linje A om søndagen.
Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2009.
Arriva 1691 på Valby Langgade, København
Arriva 1691, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 26 på Valby Langgade.
Foto: Sikandar Sahil, 24. august 2009.
Arriva 1621 på Stubmøllevej, København
Arriva 1621 (opr. Combus 5193), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 10 på Stubmøllevej i Sydhavnen.
Foto: Thomas de Laine, 9. august 2009.
Volvo-hybridbussen på Toftegårds Plads, Valby
Volvo har for nylig præsenteret sin nye hybridbus for offentligheden. Den er af typen Volvo 7700 og baseret på B9L-chassiset. Bussen er udrustet med en 5 liters dieselmotor og en elmotor. Ved opbremsning lagres den energi, der ellers ville være blevet tabt, i et batteri. Fordelen ved hybridbussen er et lavere brændstofforbrug og mindre udslip af bl.a. drivhusgas. Volvo 7700 Hybrid leveres til de første kunder i 2009, mens serieproduktionen indledes i begyndelsen af 2010. Her ses hybridbussen foran Movias bygning på Toftegårds Plads 28. april 2009, og i begyndelsen af maj var den i Odense og Højbjerg til lignende præsentationer foran henholdsvis FynBus' og Midttrafiks hovedkvarterer.
Foto: Jeppe Steensgaard, 28. april 2009.
Volvo-hybridbussen bagfra på Toftegårds Plads, Valby
Volvo 7700-hybridbussen bagfra under præsentationen på Toftegårds Plads.
Foto: Jeppe Steensgaard, 28. april 2009.
Anchersen Rute 3201 ved Toftegårds Plads, Valby
Anchersen Rutes vogn 3201, der for det meste kører på servicebuslinjerne i Valby og Vanløse, er blevet pakket godt ind i en reklame for Revy 09, der spiller i Skuespilhuset i perioden 29. maj-5. juli. Anchersen bruger også servicebusserne på den særlige linje 25, som kører i forbindelse med forestillinger i Skuespilhuset, så mon ikke også reklamen vil kunne opleves dér? Toftegårds Plads.
Foto: Sikandar Sahil, 28. april 2009.
Anchersen Rute 3201 på Toftegårds Allé, Valby
Anchersen Rute 3201, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2007, som linje 860 på Toftegårds Allé i Valby. Som det ses, er reklamen ganske heldækkende!
Foto: Jeppe Steensgaard, 28. april 2009.
Arriva 1994 ved Ny Ellebjerg st., København
Arriva 1993 og 1994 af typen Volvo B10BLE-60/Aabenraa blev som del af en serie på 10 stk. anskaffet af Bus Danmark i 1997 til brug på linjer i Nordsjælland. De to busser er de sidste i drift, der er nummereret i den oprindelige fortløbende HT-nummerserie. Busserne er faste vogne på myldretidslinje 16E mellem Valby st., Ny Ellebjerg st., Mozarts Plads og Teglholmen. Her er bus 1994 på vej ind til Ny Ellebjerg st.
Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.
Arriva 1993 ved Ny Ellebjerg st., København
Arriva 1993, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1997, som linje 16E ved Ny Ellebjerg st.
Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.
Arriva 1394 på Toftegårds Plads, Valby
Arriva 1394 er for nylig blevet udstyret med tv-skærme, der bl.a. viser nyheder fra TV2 News, satiriske videoklummer og bussens aktuelle position på kort. Derudover giver bussen passagererne adgang til trådløst internet samt 220 V-stik til den medbragte computer. Det hele sker under navnet "Den intelligente rejse", som bussen også er blevet udsmykket med, og er en del af Bedre Bustur-projektet på linjerne 150S og 173E, der er omfattet af en såkaldt incitamentskontrakt mellem Movia og Arriva. Busselskabet får ekstra betaling, hvis passagertallene stiger, og der gøres derfor forsøg med forskellige initiativer, der kan tiltrække flere passagerer. Foto fra præsentationen på Toftegårds Plads 26. marts 2009. Bussen er i øvrigt en Volvo B10BLE-63/Aabenraa, som har kørt på linje 173E siden efteråret 2007. Før da har den kørt på linje 11 og 5A.
Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2009.
Solaris Urbino 12 LE bagfra på Toftegårds Plads, Valby
Bagenden af Solaris Urbino 12 LE-bussen ved præsentationen for Movia.
Foto: Jeppe Steensgaard, 23. marts 2009.
Solaris Urbino 12 LE på Toftegårds Plads, Valby
Solaris Urbino 12 LE-præsentationsbussen på Toftegårds Plads.
Foto: Jeppe Steensgaard, 23. marts 2009.
Arriva 1240 på Gl. Køge Landevej, Valby
Arriva 1240 (ex. Veolia 6383), Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, som linje 18 på Gl. Køge Landevej ved Ellebjergvej.
Foto: Thomas de Laine, 29. april 2008.
Arriva 1274 på Gl. Køge Landevej, Valby
Arriva 1274 (ex. Veolia 6395), Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, som linje 18 på Gl. Køge Landevej i Valby.
Foto: Thomas de Laine, 29. april 2008.
Johannes Sloth ankommer til Toftegårds Plads
Efter 16 år i direktørstolen for først HT, senere HUR Trafik, endnu senere HUR og til sidst Movia fratrådte Johannes Sloth fredag 27. februar 2009 for at gå på pension. I den anledning var der arrangeret et busmøde på Slothspladsen foran Movias hovedsæde, hvortil dagens hovedperson ankom standsmæssigt i KS 772 - kørt af Sporvejshistorisk Selskab. Entreprenørerne og Movias administration var til stede og tog imod med flag inden receptionen. Her er Johannes Sloth lige stået af bussen.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.
Movias entreprenører med busser og repræsentanter på Toftegårds Plads, Valby
Næsten alle Movias entreprenører var mødt frem på Toftegårds Plads med hver en bus og repræsentanter fra busselskabet. Her ses bl.a. Arriva, Concordia Bus, DitoBus og Fjord-bus.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.
DitoBus 4666 på Toftegårds Plads, Valby
DitoBus var blandt de første busselskaber, der indsatte Movia-gule rutebiler på Vestsjælland. Det skete bl.a. med den levering, som bus 4666 indgik i. Bussen er en Volvo B12M-60/Säffle, der tilgik driften i foråret 2008. Foto på Toftegårds Plads med en handicapbus fra busselskabet Det Nye Trafikselskab til højre.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.
Arriva 1941 på Toftegårds Plads, Valby
Arrivas bus 1941 er en af de Scania OmniLink-busser, der 11. januar 2009 blev sat i drift på linje 30, 32, 33, 36, 75E og 76E på Amager. Det er en af Arrivas allernyeste Movia-busser, og det var sikkert grunden til, at det blev dén, der kom med til busmødet på Toftegårds Plads.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.
Skørringe Turistbusser 30, Kruse 7 og De Hvide Busser 8732 på Toftegårds Plads, Valby
Både Skørringe Turistbusser og Kruse kører på Movias ruter på "sydhavsøerne". Kørslen har netop været i udbud med det resultat, at begge vognmænd fortsætter. De blå og turkise busser bliver gule ved dén lejlighed. Fra venstre Skørringe Turistbusser 30, Mercedes-Benz O.550 Integro årg. 2003, Kruse 7, Volvo B12M-60/Aabenraa årg. 2003, og De Hvide Busser 8732, DAF SB200/Berkhof årg. 2007, på Toftegårds Plads.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.