Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.66144,12.6287"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.66144,12.6287 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.66144,12.6287 og fandt 46 billeder.

Metro-togsæt 30 ved Amager Strand station

Metro-togsæt 30 ved Amager Strand station

Metro-togsæt 30 på vej ind til Amager Strand station. På denne del af strækningen består udsigten mest af gabionsvægge med ekstra afskærmning af hensyn til områdets beboeres privatliv.

Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.

Metro-togsæt 13 på Amager Strand station

Metro-togsæt 13 på Amager Strand station

Metro-togsæt 13 er på vej ind på Amager Strand station i retning mod Lufthavnen.

Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.

Protestbanner ved Amager Strand station

Protestbanner ved Amager Strand station

Et af de protestbannere, der var hængt op langs Østamagerbanen, da den blev indviet 28. september 2007. "Kramer! Din metro larmer. Det er en ommer!" Metroen er ikke populær blandt dens nærmeste naboer.

Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.

Metro-togsæt 06 ved Øresund station

Metro-togsæt 06 ved Øresund station

Metro-togsæt 06 på vej mod Vanløse kører ind på Øresund station. Denne station ligger som eneste metrostation i København i en banegrav.

Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.

To metro-togsæt syd for Amager Strand station

To metro-togsæt syd for Amager Strand station

Prøvekørslerne på metroens tredje etape, Lergravsparken-Lufthavnen, har været igang en stor del af 2007, og fra midten af august videreføres togene på Lergravsparken-linjen til og fra Lufthavnen uden passagerer - i første omgang kun midt på dagen, men efterhånden i mere eller mindre hele driftstiden. To tomme metro-tog mødes syd for Amager Strand station under prøvekørslerne 7. september 2007 - tre uger før åbningsdagen.

Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.

Metro-togsæt 20 på vej ind til Øresund station

Metro-togsæt 20 på vej ind til Øresund station

Østamagerbanen forløber i banegrav fra fra tunnelmundigen ved Strandlodsvej til lidt syd for Øresund station ved Øresundsvej. Metro-togsæt 20 på vej ned i banegraven i retning mod Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.

Metro-togsæt 19 på Øresund station

Metro-togsæt 19 på Øresund station

Ved Øresundsvej har Østamagerbanen en station kaldet Øresund. Det er metroens eneste station, der ligger i en banegrav. Togsæt 19 holder ved Øresund station.

Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.

Metro-togsæt 10 mellem Øresund og Amager Strand stationer

Metro-togsæt 10 mellem Øresund og Amager Strand stationer

Metro-togsæt 10 i retning mod Vanløse mellem Øresund og Amager Strand stationer tre uger før åbningen af Østamagerbanen.

Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.

Metro-togsæt 12 mellem Amager Strand og Femøren

Metro-togsæt 12 mellem Amager Strand og Femøren

Østamagerbanens vægge forhøjes nogle steder med en afskærmning, der skal forhindre passagererne i at kigge ned i kolonihaverne langs banen! Her passerer metro-togsæt nr. 12 Haveforeningen Formosa mellem Amager Strand og Femøren stationer, mens afskærmningen endnu kun delvist er monteret.

Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.

Formosavej-sløjfen i september 2007

Formosavej-sløjfen i september 2007

Sporvognslinje 5 havde endestation på hjørnet af Backersvej og Formosavej i Sundbyøster fra februar 1947 og til omstillingen til busdrift i april 1972. Herefter havde buslinje 5 endestation samme sted, indtil denne linje nedlagdes ved åbningen af metroens første etape i oktober 2002. Siden da har linje 12 betjent Backersvej, men linje 12 nedskæres en del på denne strækning, når metroens tredje etape, Østamagerbanen, åbner i slutningen af september 2007. En bus på linje 12 passerer den gamle endestationssløjfe, hvor udkørslen nu er spærret.

Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.

Metro-togsæt nr. 25 ved Strandlodsvej

Metro-togsæt nr. 25 ved Strandlodsvej

Lige øst for Strandlodsvej på Amager stopper metrotunnelen, og skinnerne fortsætter resten af vejen til Lufthavnen under åben himmel. Stedet ligger mellem Lergravsparken, der har været metroens ene endestation siden åbningen i 2002, og den nye station ved Øresundsvej, der åbner sammen med forlængelsen til Lufthavnen i september 2007. Efter at den eksisterende metro og banen til Lufthavnen blev sammenkoblet i efteråret 2006 har metrotogene på linje M2 vendt et kort stykke uden for tunnelmundigen ved Strandlodsvej. Her er togsæt 25 på vej fra Lergravsparken over i sporet mod Vanløse, hvor det kort efter skifter retning og kører tilbage til Lergravsparken station.

Foto: Thomas de Laine, 23. juni 2007.

Metro-togsæt 06 ved Strandlodsvej

Metro-togsæt 06 ved Strandlodsvej

Det er snart slut med at se metrotog, der vender i transversalerne ved Strandlodsvej. Fra omkring begyndelsen af juli 2007 vil metrotogene på linje M2 nemlig køre helt til og fra Lufthavnen i prøvedrift - uden passagerer. Togsæt 06 på vej over i sporet mod Vanløse, hvor der skal vendes, betragtet med Strandlodsvej i ryggen. Kurven mod højre bagest i billedet fører hen til skæringen med Øresundsvej, hvor Øresund station ligger.

Foto: Thomas de Laine, 23. juni 2007.

Metro-togsæt 24 mellem Amager Strand og Femøren

Metro-togsæt 24 mellem Amager Strand og Femøren

I bededagsferien 4.-6. maj 2007 fandt der prøvekørsler sted på metroens tredje etape til Lufthavnen. Banen ventes åbnet til oktober. Sydgående metrotog, sæt nr. 24, mellem Amager Strand og Femøren stationer i dejligt solskinsvejr og mere end 20 graders varme!

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Metro-togsæt 24 ved Haveforeningen Formosa

Metro-togsæt 24 ved Haveforeningen Formosa

Ved Haveforeningen Formosa - cirka midt mellem Amager Strand og Femøren stationer - findes den eneste gangbro, der fører over metroen. Samme sted ligger i øvrigt et ikke-elektrificeret sidespor. Metrotogsæt 24 lidt nord for gangbroen på vej mod Femøren station.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Metro-togsæt 24 nord for Femøren station

Metro-togsæt 24 nord for Femøren station

Metro-togsæt 24 i sydgående retning på vej til Femøren station. Til venstre for toget ligger Kastrup Fort.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

City-Trafik 2101 på Wibrandtsvej, København

City-Trafik 2101 på Wibrandtsvej, København

Linje 77 og 78 er to dobbeltrettede ringlinjer på det nordlige Amager, der betjener en række forskellige delstrækninger af linjer, der blev nedlagt i 2002, da metroen åbnede. Linjerne er vel nærmest at betragte som en slags servicebuslinjer. City-Trafiks bus 2101, DAB 15-1200C årg. 1996, som linje 77 på Wibrandtsvej i Sundbyvester.

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2006.

City-Trafik 2055 ved Amager Strandpark

City-Trafik 2055 ved Amager Strandpark

Store dele af juli måned har City-Trafik udført ekstrakørsel på linje 77 og 78, der sammen med linje 12 betjener Amager Strandpark. På linje 77 kørtes Lergravsparken-Amager Strandpark-Sundbyvester Plads, og på linje 78 kørtes modsat. Ekstraturene kørte nogle minutter efter de ordinære afgange og kunne klares med én bus, der de fleste dage var bus 2055, DAB 12-1200B årg. 1992. Bussen ses her ved Amager Strandpark på vej mod Lergravsparken. Bussen fik ingen nye passagerer med fra Strandparken, for alle var stået på den ordinære bus cirka fem minutter tidligere...

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2006.

KS 571 ved Formosavej-sløjfen i København

KS 571 ved Formosavej-sløjfen i København

I juni 2005 foretog Sporvejshistorisk Selskab en tur med KS 571, Volvo B59/Aabenraa, i forbindelse med planlægningen af en fotoudflugt for busentusiaster et par måneder senere. Ved den lejlighed lagde man vejen forbi Formosavej-sløjfen i Sundbyøster, der var endestation for linje 5 frem til 2002.

Foto: Frank Pedersen, 16. juni 2005.

Ex. HT 571 i Formosavejsløjfen i Sundbyøster

Ex. HT 571 i Formosavejsløjfen i Sundbyøster

I august 2005 arrangerede Sporvejshistorisk Selskab og Foreningen Busfronten en udflugt med de tidligere KS/HT-busser nr. 322, Leyland-DAB serie II, og 571, Volvo B59/Aabenraa. Et af fotostoppene var ved den gamle linje 5-endestation i Sundbyøster på hjørnet Backersvej/Formosavej. Terminalen betjenes ikke længere af busser, men den ligger der endnu i stort set uændret form. Indtil april 1972 vendte linje 5, Danmarks sidste sporvognslinje i drift, her, hvorefter sporvognene blev erstattet af busser. Buslinje 5 fik straks fra omstillingen KS-serie III-busser, altså Volvo B59/Aabenraa-typen. Den første serie var ret karakteristisk med sine firkantede forlygter, døre med vinduer i fuld højde og det lille spring i vinduernes underkant efter midterdørene. Det første og det sidste kan ses på dette billede af bus 571, som er bygget i 1972.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

HT 655 i Formosavej-sløjfen i Sundby

HT 655 i Formosavej-sløjfen i Sundby

Dette er den første bybus, HT selv anskaffede. Bussen bærer nummer 655, er leveret i december 1975, og er af typen Volvo B59-59/Aabenraa. Denne serie B59-busser var den første, der havde retarder og derfor en meget karakteristisk lyd. Ydermere valgte HT senere at opmale bussen i den nye helgule bemaling, som den fremstår i på billedet. Bus 655 er fotograferet i foråret 1988 i linje 5's endestationssløjfe ved Formosavej på Amager. Stedet eksisterer stadig stort set uændret, men der har ikke kørt busser siden 2002. Bus 655 forlod driften i marts 1990.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

NJT 9240 og Arriva 1382 på Italiensvej

NJT 9240 og Arriva 1382 på Italiensvej

New Jersey Transit nr. 9240, Volvo B10MA-55/Chesapeake-ledbus årg. 1986, og Arriva nr. 1382, Volvo B10BLE-59/Aabenraa årg. 2000, ved Italiensvej-endestationen.

Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.