Søgeresultat: "55.6611,12.62878"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.6611,12.62878 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.6611,12.62878 og fandt 56 billeder.
Arriva 1185 som metrobus på Øresundsvej, København
Arriva 1185, Scania OmniLink årg. 2012, som metrobus på linje M2 på Øresundsvej ved Sundparken.
Foto: Sikandar Sahil, 19. juli 2016.
Arriva 1668 ved Lergravsparken st., København
Lergravsparken metrostation åbnede sammen med første etape af den københavnske metro i oktober 2002. Samtidig omlagdes bustrafikken på Amager, så den nye linje 2A kom forbi i stedet for den historie linje 5, som indtil da havde kørt på Østrigsgade, beliggende mellem Lergravsparken og Sundpark Skole. Linje 2A erstattede linje 5 mellem Amagerbrogade/Holmbladsgade og Øresundsvej lige ved Lergravsparken, hvorfra den fortsatte ad primært den tidligere linje 9-rute mod Kastrup. Sløjfen på hjørnet af Østrigsgade og Øresundsvej, som var en gammel sporvognssløjfe, var fra oktober 2002 uændret endestation for den hedengange linje 100S, men det blev fra december 2003 til oktober 2019 i stedet S-bussens erstatning, nemlig linje 4A, der boede i sløjfen. Den blev ved næste store metroåbning i 2019 udskiftet med buslinje 18, samtidig med at linje 2A blev erstattet af buslinje 31 på Østrigsgade. Herudover har bl.a. linje 12 og 77/78 betjent Lergravsparken st. Arriva 1668 (ex. Nettbuss 8468), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 2A på Østrigsgade ved Lergravsparken st. - en tidligere linje 5A-bus.
Foto: Thomas de Laine, 4. august 2019.
Arriva 1693 på Sundbyvester Plads, København
Udbud af store buslinjer resulterer ofte i "blokvognparker", hvor der kommer en serie på mange helt ens busser. Et eksempel herpå var Netbus' overtagelse af linje 5A, Skandinaviens største buslinje, i oktober 2007. Der blev leveret 43 ens Volvo B12BLE-busser med de karakteristiske norske Vest Center-karosserier. Samtidig fik Netbus' afdeling i Skibby 3 tilsvarende busser, som senere også blev overført til linje 5A. Og der blev nyleveret endnu 3 busser et år senere som følge af forlængelsen af visse ture til Lufthavnen. Dermed kom der i alt til at køre 49 busser af typen på linjen, og de fortsatte til april 2017, hvor linjen konverteredes til C-konceptet og fik de nuværende, lyseblå ledbusser. Forinden havde Netbus dog skiftet navn til Nettbuss og var efterfølgende fusioneret ind i City-Trafik, som kom til at hedde Keolis, under hvis navn busserne kørte indtil december 2015, hvor Arriva overtog linje 5A og hele vognparken. Her er det Arriva 1693, oprindeligt Netbus 8493, der lige er ankommet til Sundbyvester Plads kort før overgangen til linje 5C. Bussen kørte videre på andre linjer i Arriva-regi frem til december 2019.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.
Metrotogsæt 02 ved Øresund st., København
Metrotogsæt 02 er netop passeret under Øresundsvej og vil om få øjeblikke ramme tunnelmundingen på sin vej mod Vanløse. Toget ser først dagslys igen efter passage af Fasanvej på Frederiksberg på den modsatte side af byen. Togsæt 02 var i øvrigt det første metrotog, der kom på dansk jord, da det blev leveret til Ørestad i foråret 1999.
Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2011.
Metrotogsæt 27 ved Amager Strand
Metrotogsæt 27 nærmer sig Amager Strand station fra syd en sen forårseftermiddag i 2014. En del af Østamagerbanen forløber ad den gamle privatbane Amagerbanens tracé, der bl.a. går ned gennem et villakvarter i Sundbyøster, hvor man ikke var udelt begejstrede for den nye nabos støj- og barrierevirkninger.
Foto: Thomas de Laine, 29. marts 2014.
Arriva 1844 på Backersvej, København
I foråret 2012 blev linje 4A endnu engang omlagt på Amager, så der fra Sundbyvester Plads kørtes ad Wibrandtsvej og Backersvej til endestation ved Lergravsparken. Her ses Arriva 1844, Scania OmniLink årg. 2004, på Backersvej ud for den gamle linje 5-sløjfe en af de første dage med den nye rute. I samme periode var der forsøg med ændret flow i busserne på linje 4A, så man steg ind foran og bagest og kun ud i midten, hvilket store markeringer på midter- og bagdørene på 1844 forsøger at gøre tydeligt.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2012.
HT 373 på Prøvestenen, København
Gennem en længere årrække betjente først Københavns Sporveje og senere HT Prøvestenen med den særlige linje 42. Fast bus på linjen var i en periode i 1980'erne kunstbus 373, "bykortet", som her ses forlade Prøvestenen som linje 42 mod Christmas Møllers Plads i februar 1988. Det hedder sig, at bus 373 blev anvendt på linje 42, fordi linjen kørte med de samme passagerer hver dag, således at chaufførerne slap for de evindelige spørgsmål om den specielt udseende bus! Vogn 373 var en Leyland-DAB serie II leveret til Københavns Sporveje forud for bussificeringen af linje 6 i april 1969.
Foto: Kim Løvenskjold, ukendt dato.
KS 888 i Formosavej-sløjfen, Sundbyøster
Københavns Sporvejes ledvogn 888 som linje 5 i Formosavej-sløjfen i Sundbyøster omkring marts 1972 - ikke lang tid før linjen omstilledes til busdrift som sidste sporvognslinje i København.
Foto: John Kåre Bjørnson, ukendt dato.
Connex' lånte østrigske gasbus fra dørsiden ved Formosavej, København
Den østrigske hovedstad Wien havde den særhed til fælles med København, at man har haft en ganske stor flåde af LPG-gasbusser, mens resten af verden satsede på CNG-gasbusser. I 2002 havde Connex i København lånt denne gasbus fra Wien til prøvekørsel på linje 5. Bussen er en MAN Gräf & Stift NL243 M12 årgang 2001 og er i efteråret 2010 endnu i trafik i Wien. Her ses bussen i 2002 i linje 5's endestationssløjfe ved Formosavej i Sundbyøster i august 2002.
Foto: Peter Hobel, ukendt dato.
Connex' lånte østrigske gasbus fra vinduessiden ved Formosavej, København
Connex' lånevogn fra Wien, MAN Gräf & Stift NL243 M12-LPG-gasbus årg. 2001, som linje 5 ved Formosavej. August 2002.
Foto: Peter Hobel, ukendt dato.
Netbus 8000 ved Sundbyvester Plads, København
Hybridprøvebussen på linje 5A umiddelbart inden afgang fra Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2010.
Netbus 7000 på Amagerbrogade, København
Denne VDL Citea CLE-demobus på 13,7 m er efter en uge i trafik hos Netbus i Skibby blevet udstyret med røde hjørner og kører cirka tre uger i maj 2010 på linje 5A. Her ses bussen, der bærer nummeret 7000, på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads én af de første dage i trafik som A-bus.
Foto: Thomas de Laine, 8. maj 2010.
Arriva 1651 på Backersvej ved Florensvej, København
Arriva 1651, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 82N på Backersvej natten til 21. februar 2010.
Foto: Nicholas Jensen, 21. februar 2010.
Arriva 1660 på Backersvej ved Formosavej, København
Arriva 1660, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 82N på Backersvej ved den gamle linje 5-endestation på hjørnet af Formosavej natten til 27. januar 2010.
Foto: Nicholas Jensen, 27. januar 2010.
Bus Danmark 1448 ved Formosavej, København
Bus Danmark 1448, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1982, som linje 5 i Formosavej-sløjfen, Sundbyøster.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 1997.
Bus Danmark 1844 ved Sundbyvester Plads, København
Bus Danmark 1844, DAB 7-1200B årg. 1989, som linje 350S på Sundbyvester Plads. De fleste af busserne i denne serie (nr. 1839-1848) kørte som S-busser næsten hele deres liv på flere forskellige linjer, bl.a. 250S, 350S og 600S.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 1997.
HT 553 på Italiensvej, København
HT 553, Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1972, som linje 12 ved endestationen på Italiensvej i Sundbyøster.
Foto: Niels Hertz, 21. marts 1983.
Bus Danmark 1950 ved Sundbyvester Plads, København
Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Amagerbrogade ud for Sundbyvester Plads. Her mødes linje 100S, 250S og 350S.
Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.
Anchersens Rute 3205 på Strandlodsvej, København
Citaro-busserne fra Mercedes er ikke særlig udbredte i Danmark. Langt størstedelen kører i Københavns Lufthavn og hos Anchersens Rute. Alle Anchersens er i den korte version, type O.530K. Anchersens bus 3205 som linje 872 på Strandlodsvej på Amager.
Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2008.
Arriva 1711 ved Lergravsparken st., København
Det var kun kort tid, busserne 1709-1711 fik på linje 2A. Her ses bus 1711, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, ved Lergravsparken st. et par dage efter Arrivas overtagelse af linjen.
Foto: Thomas de Laine, 24. oktober 2005.
Netbus 8454 på Sundbyvester Plads, København
Den første 5A-bus fra Lufthavnen er nået til Sundbyvester Plads. Den holder ved det nye stoppested i vejsiden af Amagerbrogade ud for pladsen. Stoppestedet er netop blevet etableret af hensyn til busserne fra Lufthavnen.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Arriva 1836 ved Sundbyvester Plads, København
Linje 4A kørte ad Wibrandtsvej mellem Sundbyvester Plads og Kastrupvej i perioden 21. oktober 2007-15. marts 2008. Derefter er den lagt tilbage via Elbagade som før oktober 2007. Arriva 1836, Scania OmniLink årg. 2004, på linje 4A svinger fra Wibrandtsvej ud på Amagerbrogade.
Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.
City-Trafik 2822 ved Sundbyvester Plads, København
City-Trafik 2822, Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker årg. 2001, på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads på vej mod Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.
City-Trafik 2462 på hjørnet af Sorrentovej og Italiensvej, København
Københavnske linje 12 har kørt til Italiensvej lige siden oprettelsen i 1978, hvor den i øvrigt overtog opgaven fra linje 13. Da metroen kom, blev linje 12 omlagt noget, men betjente dog stadig området ved den yderste del af Italiensvej. Nu er det slut, idet linjen pr. 30. september 2007 er rettet ud, så der ikke længere køres ud via Strandlodsvej og Italiensvej. City-Trafiks bus 2462, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, på hjørnet af Sorrentovej og Italiensvej et par dage før omlægningen. Ved de to træer, hvis kroner ses bag bussen, ligger i øvrigt en lille vendeplads, der 1951-1965 var endestationen for Københavns Sporvejes buslinje 37. Området betjenes nu alene af Amager Strand metrostation.
Foto: Thomas de Laine, 27. september 2007.
City-Trafik 2457 på Italiensvej, København
City-Trafiks bus 2457, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 12 på Italiensvej. Få dage senere ophørte linjen med at køre her. At nye tider er på vej varsles også af destinationsskiltet, der viser "Femøren st." til trods for, at stationen først åbnede dagen efter, billedet blev taget.
Foto: Thomas de Laine, 27. september 2007.