Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.65817,12.60861"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.65817,12.60861 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.65817,12.60861 og fandt 127 billeder.

Netbus 8480 på Sundbyvester Plads, København

Netbus 8480 på Sundbyvester Plads, København

De nye busser på linje 5A fik bl.a. tv-omtale. Bus 8480 som linje 5A med journalist og fotograf fra TV2/Lorry på Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Netbus 8452 på Sundbyvester Plads, København

Netbus 8452 på Sundbyvester Plads, København

En af Netbus' nye Volvo B12BLE-61 med Vest Center-karrosseri soler sig på Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

Netbus 8470 på Sundbyvester Plads, København

Netbus 8470 på Sundbyvester Plads, København

Netbus 8470 som helt ny ved linje 5A's endestation på Amager: Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Netbus 8450 på Sundbyvester Plads, København

Netbus 8450 på Sundbyvester Plads, København

Netbus 8452, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 5A på Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

Arriva 1428 på Amagerbrogade, København

Arriva 1428 på Amagerbrogade, København

Amagerbrogade er med sine 3,4 km den længste af de københavnske brogader. Gaden hed engang blot Amager Landevej, og gav Amager forbindelse til København via Amagerport ved Christianshavns Vold og herfra via Torvegade og Knippelsbro. Amagerport blev nedrevet i 1857, mens Christianshavns Vold vedblev med at være militær befæstning frem til 1909, hvorfor den omfattende bebyggelse, der i de mellemliggende år kom til at præge de andre brokvarterer, gik udenom Amagerbro. Den i nogle få år selvstændige Sundby Kommune blev indlemmet i Københavns Kommune i 1902, og omkring samme tidspunkt opfyldte man Kalvebod Strand, hvorved bl.a. Islands Brygge blev skabt. 1907 åbnede Amager Boulevard, der forbandt Amagerbro, Islands Brygge og Sjælland via Langebro. Sporvogne fik Amagerbrogade allerede i 1872, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (KSS) oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby. Der var her endestation ved Englandsvej, men i 1897 forlængedes linjen nogle få hundrede meter til Augustagade, hvori der indrettedes en remise. Sporvognene på linjen bar i øvrigt et stort C. KSS blev sammenlagt med flere andre sporvejsselskaber til De kjøbenhavnske Sporveje i 1898, og elektrificeringen nåede hurtigt Amagerbrogade-linjen, idet der blev tale om elektrisk drift fra Højbro til Augustagade fra 1901. Samtidig åbnedes den nye Sundby Remise ved Amagerbrogade mellem Parmagade og Smyrnavej, og remisen i Augustagade blev taget ud af brug. Remisebygningen blev senere flyttet til et andet sted på Amager, og den levede helt frem til en brand i 1975. Sporvognslinjen forlængedes fra Augustagade til den nye remise i 1902, og samtidig blev den lagt sammen med linjen fra Højbro til Valby Remise. Senere samme år fik linjen tildelt linjenummeret 2. Stykket af Amagerbrogade forbi den gamle Augustagade-endestation blev senere også betjent af sporvogne fra linje 13 og i myldretiderne linje 9, men fra 1960'erne var det slut: Linje 13 og 9 omstilledes til busdrift i hhv. 1964 og 1966, og begge linjer forsvandt samtidig fra Amagerbrogade. Linje 2 blev buslinje i 1969, hvorefter Augustagade kun passeredes af busser. I HT-tiden kom der flere linjenumre til, idet linje 13 fra 1978 vendte tilbage. Den blev i 1989 erstattet af linje 11, og fra 1996 blev hver anden tur på linje 2 skiftet ud med linje 28, der omlagdes fra Gammelholm. S-buslinjerne 250S og 350S kom til i 1994 hhv. 1995. Linjerne 2, 11 og 28 forsvandt alle i 2002, hvor den nye linje 5A i stedet kom. Fra marts 2008 er det i øvrigt også slut med linje 250S. Linje 5A har stadig et stoppested på Amagerbrogade næsten samme sted som den gamle Augustagade-endestation. Stoppestedet ligger ved Tycho Brahes Allé, og på billedet ses Arriva 1428 som linje 5A netop her. Bussen er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001, og bygningen i baggrunden med den lille kuppel på toppen ligger på hjørnet af Augustagade.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2007.

Arriva 1330 ved Amager Centret

Arriva 1330 ved Amager Centret

En af de nye linje 19-busser, nr. 1330, ved linjens endestation i Brysselgade bag Amager Centret. Bussen er en Volvo B7RLE/Säffle.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

City-Trafik 2103 på Sundbyvester Plads

City-Trafik 2103 på Sundbyvester Plads

City-Trafik udførte under Kulturnatten 2007 ekstrakørsel på linje 5A. Bus 2103, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, på Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2007.

City-Trafik 2457 på Italiensvej, København

City-Trafik 2457 på Italiensvej, København

City-Trafiks bus 2457, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 12 på Italiensvej. Få dage senere ophørte linjen med at køre her. At nye tider er på vej varsles også af destinationsskiltet, der viser "Femøren st." til trods for, at stationen først åbnede dagen efter, billedet blev taget.

Foto: Thomas de Laine, 27. september 2007.

Arriva 1853 ved Lergravsparken, København

Arriva 1853 ved Lergravsparken, København

Arriva 1853 på linje 4A holder i linjens endestation ved Lergravsparken st. den sidste dag, linjen kørte hertil. Fra næste morgen var 4A omlagt til Femøren st., hvilket også er årsagen til, at teksten er forsvundet fra den røde top på stoppestedsstanderen. Endestationen var i øvrigt en vendeplads på hjørnet af Øresundsvej og Østrigsgade.

Foto: Thomas de Laine, 29. september 2007.

Arriva 1857 på Elbagade, København

Arriva 1857 på Elbagade, København

Med omlægningen af linje 4A til Femøren st. mister Elbagade sin busbetjening. Arriva 1857, Scania OmniLink årg. 2004, på Elbagade den sidste dag inden omlægningen. Stoppestedsstanderen er blevet hentet og erstattet af en midlertidig af den gamle model!

Foto: Thomas de Laine, 29. september 2007.

Netbus 8444 ved Sundbyvester Plads

Netbus 8444 ved Sundbyvester Plads

Netbus' nye busser til linje 5A skulle blive Danmarks første bybusser, der lever op til Euro V-emissionsnormen, og således også landets reneste bybusser. Bus 8444 var 15. august 2007 opstillet på Sundbyvestervej ved Sundbyvester Plads, linje 5As ene endestation.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2007.

Netbus 8444 med banner ved Sundbyvester Plads

Netbus 8444 med banner ved Sundbyvester Plads

Netbus søger i øjeblikket chauffører til linje 5A. Det blev der reklameret for på bus 8444 med et banner, der også henviser til Netbus' særlige linje 5A-hjemmeside 5a.netbus.dk. Foto på Sundbyvestervej ved Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2007.

Netbus 8444 fra dørsiden ved Sundbyvester Plads

Netbus 8444 fra dørsiden ved Sundbyvester Plads

Netbus 8444, Volvo B12BLE-61/Vest, på Sundbyvestervej ved Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2007.

City-Trafik 2048 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2048 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

City-Trafiks vogn 2048, DAB 12-1200B årg. 1992, på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads som ekstrabus til Ullerup Marked. Bussen bærer, som det ses, stadig S-bus-striber!

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2007.

City-Trafik 2048 fra vinduessiden ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2048 fra vinduessiden ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2048 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads. Bussen er oprindeligt leveret ved City-Trafiks overtagelse af linje 9 (Nordhavn st.-Lufthavnen), da den blev privatiseret i marts 1992.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2007.

City-Trafik 2108 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2108 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

Til Ullerup Marked-ekstrakørslen benyttedes bl.a. et par busser lånt fra City-Trafiks afdeling i Aalborg. Bus 2108, DAB 15-1200C mk. III fra 1996, i NT-bybusdesign på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads. Bussen blev også anvendt, da City-Trafik udførte ekstrakørsel til Roskilde Festivalen i juli 2007.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2007.

City-Trafik 2061 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2061 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

City-Trafiks bus 2061 er en DAB 12-1200B, som blev nyleveret til selskabet i 1990. Det var City-Trafiks første bus, og den anskaffedes til overtagelsen af halvdelen af turene på linje 30 og 33 fra 1. april 1990. Foto på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads som ekstrabus til Ullerup Marked.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2007.

City-Trafik 2060 ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2060 ved Sundbyvester Plads

City-Trafiks serie 12-busser bruges flere gange om året til diverse ekstrakørsel. Bus 2060, DAB 12-1200B årg. 1992, holder hvil ved Sundbyvester Plads i forbindelse med årets ekstrakørsel til Dragør Marked.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2007.

City-Trafik 2533 ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2533 ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2533, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som ekstrabus på linje 350S til Dragør Marked. Bussen ses her ved ekstrabussernes stoppested ved Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2007.

City-Trafik 2304 som linje 250S, Sundbyvester Plads

City-Trafik 2304 som linje 250S, Sundbyvester Plads

Landet blev i dagene omkring torsdag 22. februar 2007 ramt af det, der efter danske forhold er en snestorm. Det gav anledning til, at mange buslinjer holdt stille, og busser kørte fast og sneede inde. City-Trafik valgte denne torsdag at holde dobbeltdækkerne hjemme fra linje 250S og kørte i stedet med vogne fra andre Amager-linjer. Udover DAB 15-1200C-bus nr. 2304, der her ses lægge an til landing ved Sundbyvester Plads, var Scania/Lahti-busserne 2414, 2417, 2418 og 2419 også i trafik på linjen.

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2007.

Arriva 1568 og 1572 på Sundbyvester Plads

Arriva 1568 og 1572 på Sundbyvester Plads

Linje 350S måtte trække det store læs ind og ud af især Nørrebrogade, men også Amagerbrogade, tirsdag 23. januar 2007, hvor chaufførerne på bl.a. linje 5A havde nedlagt arbejdet. Det blev åbenbart for meget for Arriva 1568 (tv.), der her har givet op på Sundbyvester Plads ud på eftermiddagen. Imens vender 1572 (th.) på linje 5As ledige område. Begge busser er Scania OmniLink-busser fra 2006. Bemærk i øvrigt den midlertidige stoppestedsstander mellem busserne: Den sædvanlige totempæl blev ved flere stoppesteder med aflyste linjer pillet op denne dag og erstattet et midlertidigt skilt.

Foto: Thomas de Laine, 23. januar 2007.

HT 571 på Amager Boulevard

HT 571 på Amager Boulevard

Københavns linje 13 er i dag reduceret til en perifer forbindelse mellem Bellahøj, Vanløse, Rødovre og Glostrup. Men faktisk har linjen en lang historie som både sporvogns- og buslinje med en strækning gennem det centrale København. På Amager-siden gik turen engang ad Amager Boulevard, men senere blev buslinje 13 forlagt til Njalsgade og Sundholmsvej, og i maj 2003 kørte den sidste linje 13-bus på Amager. HT 571, Volvo B59-59/Aabenraa, som linje 13 på Amager Boulevard.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

Per's Turists serie 3-Leyland på Sundbyvester Plads, København

Per's Turists serie 3-Leyland på Sundbyvester Plads, København

Denne herlige gamle karet gjorde et ophold ved Sundbyvester Plads i København, da fotografen kom hjem fra arbejde 17. november 2006 ved 17.30-tiden. Billedet er intet mesterværk, men det er jo ikke hver dag, man lige møder en serie 3'er! Den har reg.nr. UV 89 106 og dørarrangement 1-0-0. Bussen fremstår i bl.a. lyseblå og med navnetræk fra H. Svensen, Åkirkeby, men dens ejer var på fototidspunktet Per's Turist i Tårnby. Bussen kører i øvrigt fast med svømmebørn og bankospillere.

Foto: Thomas de Laine, 17. november 2006.

Prøvekørsel med 14,7 m-bus fra Nettbuss på Sundbyvester Plads

Prøvekørsel med 14,7 m-bus fra Nettbuss på Sundbyvester Plads

Traditionelt har en dansk bus været 12 meter lang eller kortere. Alternativt kunne det være en ledbus, som så var 18 meter. Men i de senere år er der åbnet op før større buslængder, og især 13,7 m-bussen har vundet stor udbredelse. Torsdag 12. oktober 2006 foretoges i København en prøvekørsel med en 14,7 meter lang bus. Prøvekørslen foregik på linje 5A (dog ikke som ordinær bus) og skete under medvirken af bl.a. HUR og Politiet. Linje 5A er i øjeblikket i udbud med 39 13,7 m-busser, men det er muligt, prøvekørslen skal ses i det lys, at HUR har efterspurgt 14,7 m-busser i forbindelse med forhandlingerne. Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2006.

Nettbuss 1872 på Sundbyvester Plads, København

Nettbuss 1872 på Sundbyvester Plads, København

Den 14,7 m-bus, der blev prøvekørt, kom fra Nettbuss i Norge (vogn 1872), hvor den normalt kører for Stor-Olso Lokaltrafikk. Bussen er en Scania med Vest-karrosseri af serien Center. Designet på fronten af denne bus vil der nok være en del, der lige skal vænne sig til... Partner Bus i Skibby har i øvrigt netop modtaget to lignende vogne til kørsel for HUR! Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2006.