Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.6555,12.28477"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.6555,12.28477 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.6555,12.28477 og fandt 35 billeder.

Arriva 1874 som linje 126 på Taastrup Hovedgade, Taastrup

Arriva 1874 som linje 126 på Taastrup Hovedgade, Taastrup

I 2011 blev der besluttet en mængde besparelser og omlægninger i busdriften i Køge Bugt-området og på Vestegnen. Ét af ofrene i den forbindelse blev linje 126 mellem Taastrup og Solrød Strand ad Køgevej-Taastrupvej, der helt nedlagdes ved køreplansskiftet 11. december 2011. Linjen havde på det tidspunkt eksisteret i 99½ år, hvilket også fortæller os, at den var blandt de ældste motorbusruter i landet. Tilbage i 1904 - året efter den første danske motorbusrute blev oprettet - foretoges der prøvekørsler med automobil mellem Taastrup, Greve, Karlslunde og Køge ad landevejen mellem Taastrup og Køge. Den var på det tidspunkt hovedforbindelsen mellem Køge og København, idet vejen langs Køge Bugt i en lang årrække henlå i så ringe stand, at den ikke var farbar for køretøjer. Prøvekørslen i 1904 førte ikke direkte til etablering af en motorbusforbindelse, men i sommeren 1912 kom en sådan rute i gang, drevet af aktieselskabet Taastrup-Køge Automobilselskab. Som i en del andre tilfælde trådte ruten i stedet for en postvogn, og før rutebilernes fremmarch var muligheden for at rejse med postvogne som passager et almindeligt udbredt "kollektivt" transporttilbud. Ruten udgik fra Taastrup Nykro lige ved Taastrup station, som oprindeligt var åbnet på stedet netop på grund af skæringen med landevejen til Køge. Mod Køge gik ruten gennem Kildebrønde, Greve og Karlslunde, og dengang var det de gamle landsbyer med disse navne, der mentes, når f.eks. "Greve" blev omtalt - ikke de i vore dage langt mere bebyggede områder langs kysten. Mellem 1912 og 1933 skete der flere gange ændringer i rutens ejerskab og køreplan, ligesom ruteføringen ikke har været den samme i hele perioden. DSB gik i 1932 ind i rutebildrift og overtog bl.a. en del ruter, der konkurrerede eller spillede sammen med jernbanenettet, og i september 1933 blev også Taastrup-Køge-ruten overtaget af DSB. Ved tildelingen af linjenumre i Københavns Amt i maj 1951, fik ruten nummeret 126, som den altså beholdt resten af sin tid. DSB overtog i 1934 også den hidtil privat drevne rute mellem Valby og Greve Strand, der fra 1951 betegnedes linje 121, og da landevejen langs Greve, Karlslunde, Solrød og Jersie Strand snart efter var blevet genanlagt med betonplader, var det fra 1935 muligt at forlænge denne rute til Køge. Det gjorde også, at hovedforbindelsen med kollektiv trafik mellem København og Køge nu blev linje 121 i stedet for enten rutebilen fra Taastrup eller den daværende omvej som ren togrejse via Roskilde. Linjerne 121 og 126 mødtes ved Cordozasvinget på Jersie Strand, dvs. krydset mellem Taastrupvej, den nye betonvej og resten af landevejen til Køge. I en længere årrække var der i nogle tilfælde busskifte her, hvis man rejste mellem Køge og Taastrup, ligesom DSB havde et busgarageanlæg på stedet. Linje 121 og byerne langs Køge Bugt voksede hastigt i de følgende årtier, og den meget omfattende bustrafik blev derfor erstattet af en nyanlagt S-bane. Den åbnede i fire etaper: Fra København til Vallensbæk i 1972, videre til Hundige i 1976, til Solrød Strand i 1979 og endelig resten af vejen til Køge i 1983. Ved åbningen af etapen til Solrød Strand blev linje 126 omlagt til at have sydlig endestation her. Forinden var DSBs rutebilkørsel i Hovedstadsområdet overgået til HT i 1974. I HT-tiden udvidedes driften i øvrigt en del, og i 1990'erne havde linje 126 således 20-minuttersdrift i myldretiderne. Fra 1989 forlængedes ruten i nordenden fra Taastrup st. via Ikea og industrikvarteret nord for Taastrup til Høje Taastrup st. Senere satte sparetiderne dog ind, og fra december 2003 bortfaldt al kørslen på linje 126 aftener, søn- og helligdage, og frekvensen i den tilbageværende driftstid blev også reduceret. Det gjorde naturligvis ikke noget godt for passagertallet. Da linjen fik dødsstødet otte år senere, blev den kun erstattet af anden betjening nord for Karlslunde landsby. Herfra og til Taastrup st. kørte en ny linje 120, som fra Karlslunde landsby kørte til Karlslunde st. og erstattede linje 121 derfra til Køge. Kørslen mellem Taastrup st., Ikea og Høje Taastrup st. blev overtaget af linje 127. En dag i linje 126's sidste sommer ses her Arriva 1874 (opr. Combus 5108), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, på Taastrup Hovedgade. Det er vejen, der længere mod syd hedder Køgevej og endnu længere nede Taastrupvej.

Foto: Thomas de Laine, 18. juli 2011.

Vikingbus 4532 ved Høje Taastrup st.

Vikingbus 4532 ved Høje Taastrup st.

Vikingbus 4532, MAN Lion's City 12E årg. 2024, som linje 114 mod Sengeløse ved Høje Taastrup st.

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.

Vikingbus 4533 ved Taastrup st.

Vikingbus 4533 ved Taastrup st.

Vikingbus 4533, MAN Lion's City 12E-elbus årg. 2024, som linje 127 fra Ishøj mod Høje Taastrup i busterminalen ved Taastrup st. Der er på denne tur en ægte viking bag rattet, hvis man skal tro hovedbeklædningen!

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.

Vikingbus 4430 ved Høje Taastrup st.

Vikingbus 4430 ved Høje Taastrup st.

I Høje Taastrup-, Ishøj- og Greve-området har Vikingbus siden slutningen af 2011 anvendt en vognpark af Irisbus Crossway-busser, som i øvrigt stadig kører rundt med bomærker fra det gamle firmanavn "Lokalbus". I vinteren 2024 sendes busserne dog på pension. Modellen har været en stabil og økonomisk bustype, som derfor også er blevet anskaffet af flere andre busselskaber, men med 12 år på bagen og over 1,1 mio. km på tælleren, er leverancen fra 2011 nu også ved at være slidt op. Vikingbus 4430 (med Lokalbus-bomærke) som linje 127 ved Høje Taastrup st. Til februar 2024 går Vikingbus ind i en ny kontraktperiode, hvor linjerne skal køres med elbusser.

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.

Lokalbus 4429 ved City 2, Høje Taastrup

Lokalbus 4429 ved City 2, Høje Taastrup

Lokalbus 4429, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 118 ved City 2.

Foto: Thomas de Laine, 17. december 2011.

Arriva 1254 på Vesterparken, Taastrup

Arriva 1254 på Vesterparken, Taastrup

Arriva 1254 (opr. Wulff Bus 3054), Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2004, som linje 123 på Vesterparken i Taastrup.

Foto: Thomas de Laine, 23. april 2011.

Volvo 7700-hybrid-demobussen hos Volvo i Taastrup

Volvo 7700-hybrid-demobussen hos Volvo i Taastrup

Denne Volvo 7700-hybridbus skal i maj og juni 2010 prøvekøres af Netbus på linje 5A i København. Her ses bussen kort forinden hos Volvo i Taastrup. En forskel på denne bus og den grønne hybridbus af samme type, som var i brug i København under COP15, er, at denne bus har midterdøren placeret noget længere tilbage. Til gengæld er der så heller ingen udstigningsdør bag bagakslen. Onsdag 26. maj 2010 bliver bussen præsenteret for businteresserede hos Netbus på Avedøre Holme.

Foto: Kim Løvenskjold, 17. maj 2010.

Nobina 6062 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6062 hos Volvo i Taastrup

Linje 330E er en ny ekspresbus på Ring 3. Linjen begynder at køre fra 6. april 2010 og er en slags genoplivning af linje 174E, som blev nedlagt i efteråret 2006. Den går fra Ishøj i syd til DTU i nord og kører ligesom den gamle linje 174E ikke ind til Glostrup station. I modsætning til linje 174E, der kørte ad motorvejen uden om Lyngby, føres 330E gennem Lyngby, men ikke ind på Jernbanepladsen. Linjen skal køres af Nobina, som modtager 10 nye Volvo B12BLE-busser på 13,7 m til linjen (Nobina nr. 6060-6069). Samtidig med oprettelsen af linje 330E reduceres driften på den parallelt kørende linje 300S. Bus 6062 på værkstedet hos Volvo i Taastrup før leveringen til Nobina.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Nobina 6067 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6067 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6067, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, til den nye linje 330E hos Volvo i Taastrup.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Nobina 6063 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6063 hos Volvo i Taastrup

Et af de nye linjenumre, der ser dagens lys ved køreplansskiftet 28. marts 2010, er linje 337 mellem Hillerød og Allerød. Nobina skal køre linjen, men må til gengæld vinke farvel til linjerne 336 og 339, der nedlægges. Det er dog Hillerød-garagens VDL Ambassador-busser, der skal bruges på linje 337, og ikke bus 6063, som her ses hos Volvo i Taastrup.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Nobina 6060 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6060 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6060, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, skiltet som linje 300S hos Volvo i Taastrup.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Nobina 6068 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6068 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6068, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, hos Volvo i Taastrup - endnu uden nummerplader.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Nobina 6064 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6064 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6064, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, skiltet som linje 93N, mens den endnu opholdt sig hos Volvo i Taastrup før leveringen til Nobina. Bussen skal bruges på linje 330E, men vil sikkert også kunne opleves på natbuslinjerne.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Nobina 6061 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6061 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6061, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, skiltet som Randers' bybuslinje 3 hos Volvo i Taastrup. I Randers overtog Nobina tidligere på året bybuskørslen.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Nobina 6066 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6066 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6066 hos Volvo i Taastrup. Bussen er skiltet som linje 1A i Næstved, hvor Nobina 28. marts 2010 overtager bybuskørslen. Bussen skal dog ikke bruges i Næstved, men på den nye linje 330E på Ring 3.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Nobina 6065 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6065 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6065, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, hos Volvo i Taastrup. Bussen er skiltet som rute 952X - en af de ruter, Nobina kører for Midttrafik i Jylland.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Nobina 6065 og 6067 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6065 og 6067 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6065 og 6067, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, hos Volvo i Taastrup.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Nobina 6065, 6067 og 6064 hos Volvo i Taastrup

Nobina 6065, 6067 og 6064 hos Volvo i Taastrup

Tre af Nobinas nye busser til linje 330E hos Volvo i Taastrup: Fra venstre nr. 6065, 6067 og 6064.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Arriva 5541 på Gadehavegårdsvej, Høje Taastrup

Arriva 5541 på Gadehavegårdsvej, Høje Taastrup

Arriva 5541, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1996, som linje 118 på Gadehavegårdsvej i Høje Taastrup. Bussen anvendes fast af Arriva i Roskilde til diverse ekstrakørsel, men normalt ikke på linje 118.

Foto: Sikandar Sahil, 19. februar 2010.

Arriva 1449 hos Volvo i Taastrup

Arriva 1449 hos Volvo i Taastrup

Arriva 1449, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1982, hos Volvo i Taastrup kort efter udrangeringen fra linje 11 i sommeren 2000.

Foto: Mick Bruce, ukendt dato.

Concordia Bus 6021 på Blekinge Boulevard, Høje Taastrup

Concordia Bus 6021 på Blekinge Boulevard, Høje Taastrup

Concordias bus 6021, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, er nu tilbage i trafik efter to måneder på Volvos værksted. Bussen var i januar indblandet i et uheld i Ballerup, hvor også en civil politibil medvirkede. Foto som linje 400S i Høje Taastrup.

Foto: Sikandar Sahil, 22. marts 2009.

Arriva 1455 på Blekinge Boulevard, Høje Taastrup

Arriva 1455 på Blekinge Boulevard, Høje Taastrup

Arriva 1455, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, som linje 400S på Blekinge Boulevard i Høje Taastrup.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2008.

City-Trafik 2467 på Høje Taastrup Boulevard, Høje Taastrup

City-Trafik 2467 på Høje Taastrup Boulevard, Høje Taastrup

City-Trafik 2467, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 154E på Høje Taastrup Boulevard i Høje Taastrup. Denne bustype hører egentlig ikke til på linje 154E, men ses af og til alligevel.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2008.

City-Trafik 2207 på Blekinge Boulevard, Høje Taastrup

City-Trafik 2207 på Blekinge Boulevard, Høje Taastrup

City-Trafik 2207, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 154E på Blekinge Boulevard i Høje Taastrup. Det er en af dagens sidste ture, så bussen kører kun til Malmparken st.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2008.

Arriva 1401 på Høje Taastrup Boulevard, Høje Taastrup

Arriva 1401 på Høje Taastrup Boulevard, Høje Taastrup

Arriva 1401, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 400S på Høje Taastrup Boulevard i Høje Taastrup. Når linje 400S i oktober 2008 overgår til Concordia Bus, skal denne bus til Hillerød at køre.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2008.