Søgeresultat: "55.65503,12.60994"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.65503,12.60994 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.65503,12.60994 og fandt 132 billeder.
Netbus 8445 på Sundholmsvej, København
Netbus 8445, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 5A på Sundholmsvej.
Foto: Thomas de Laine, 17. april 2009.
Netbus 8495 på Sundbyvester Plads, København
Netbus har suppleret beholdningen af Volvo B12BLE/Vest-busser til linje 5A med yderligere tre busser, nemlig numrene 8493-8495. De tre busser var første gang i trafik mandag 20. oktober 2008, og her ses 8495 på Sundbyvester Plads. Busserne er egentlig anskaffet som følge af linje 5A's forlængelse til Lufthavnen i marts, men linjen gik dengang samtidig over til en sommerhalvårskøreplan med reduceret drift. Først ved overgangen til vinterkøreplanen i oktober blev der således behov for de ekstra busser.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2008.
Kokkedal Busservice VU 95 471 ved Sundbyvester Plads, København
Hvert år i august kører der ekstrabusser mellem Sundbyvester Plads og Ullerup Marked. Siden sidste del af 1990'erne har det været City-Trafik, der stod for kørslen, som foregik under det fælles takstsystem for busser og tog i Hovedstadsområdet. Men i 2008 er det anderledes: Det er forskellige turistbusselskaber, der lægger busser til, og der skal betales en særlig takst for at køre med. Dette år køres i øvrigt i dagene 8.-10. august. En af busserne kommer fra Kokkedal Busservice, nemlig denne DAB 7-1200B årg. 1989. Bussen kørte oprindeligt hos Birkerød Bus Compagni som vogn 58, men har senere kørt som Unibus vogn 65, City-Trafik vogn 2602 og De Hvide Busser 23. Foto ved Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2008.
Bus Danmark 1950 ved Sundbyvester Plads, København
Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Amagerbrogade ud for Sundbyvester Plads. Her mødes linje 100S, 250S og 350S.
Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.
Anchersens Rute 3205 i Brysselgade, København
Amagers to nye servicebuslinjer 871 og 872 har udgangspunkt ved Peder Lykke Centret, og samme sted blev der fredag 27. juni 2008 afholdt et indvielsesarrangement, hvor busserne også kørte en slags prøvetur. Mandag 30. juni var så første driftsdag. Linje 872, der kører i den sydlige del af Sundbyerne, blev på premieredagen betjent med Anchersens Rute 3205, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2008. Foto i Brysselgade ved Amager Centret.
Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2008.
Anchersens Rute 3206 på Dronning Elisabeths Allé, København
Servicebuslinje 871 kører i den nordlige del af Sundbyerne og på Christianshavn og Islands Brygge. Med de nye servicebuslinjer på Amager er fem af de i alt 12 servicebusser i Københavns Kommune kommet på gaden, i øvrigt alle med Anchersens Rute som entreprenør. Samme firma vandt i foråret 2008 kørslen på de øvrige planlagte servicebuslinjer i kommunen. Bus 3206, en helt ny Mercedes-Benz O.530K Citaro, som linje 871 på Dronning Elisabeths Allé.
Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2008.
Anchersens Rute 3205 på Strandlodsvej, København
Citaro-busserne fra Mercedes er ikke særlig udbredte i Danmark. Langt størstedelen kører i Københavns Lufthavn og hos Anchersens Rute. Alle Anchersens er i den korte version, type O.530K. Anchersens bus 3205 som linje 872 på Strandlodsvej på Amager.
Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2008.
City-Trafik 2418 på Sundbyvester Plads, København
For andet år i træk kørte de københavnske busser med dansk flag side om side med EU-flag på "Europdagen" - en årlig markering af Schuman-erklæringen fra denne dato i 1950. City-Trafik 2413, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 77 med denne flagsætning på Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2008.
Arriva 1832 på Vejlands Allé, København
Arriva 1832, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 4A på Vejlands Allé ved Amagerbrogade.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2008.
Arriva 1711 ved Lergravsparken st., København
Det var kun kort tid, busserne 1709-1711 fik på linje 2A. Her ses bus 1711, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, ved Lergravsparken st. et par dage efter Arrivas overtagelse af linjen.
Foto: Thomas de Laine, 24. oktober 2005.
City-Trafik 2411 på Sundbyvester Plads, København
City-Trafik 2411, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 35 på Sundbyvester Plads. Om søndagen holder én bus på linje 35 hver time 15 minutters pause her, fordi den kører linjens korte ture, Islands Brygge-Sundbyvester Plads. To andre busser kører de lange ture, der fortsætter til Dragør og Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 20. april 2008.
City-Trafik 2815 på Sundbyvester Plads, København
Amagerbanken holdt aktionærmøde i Bella Center 3. og 4. april 2008. I den forbindelse stod City-Trafik for særkørsel mellem Sundbyvester Plads og Bella Center. En af busserne, der blev brugt, var nr. 2815, en Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker fra 2001. Foto på Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2008.
Arriva 1145 på Øresundsvej, København
Arriva 1145, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 12 på Øresundsvej. Bussen er nylakeret til den nye kontrakt på linje 14 og 66.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
Arriva 1147 på Øresundsvej, København
Arriva 1147, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 12 på Øresundsvej dagen inden City-Trafik overtog linjen.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
Arriva 1389 på Amagerbrogade, København
Arriva 1389, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 5A på Amagerbrogade ved Amagerbro st.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2007.
Arriva 1102 på Amagerbrogade, København
Arriva 1102, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 19 på Amagerbrogade ved stoppestedet Sønderport.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2007.
Arriva 1432 på Sundbyvester Plads, København
Arriva 1432, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A på Sundbyvester Plads. Det meste af sin tid i København kørte bussen netop på linje 5A, men den blev faktisk oprindeligt købt til linje 14 og 16, hvor den dog kun kom til at køre i et års tid. Arriva mistede kørslen på linje 5A fra oktober 2007, og siden da har bussen været ude af drift. Det er sandsynligt, at den skal til Sverige at køre i fremtiden.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2005.
City-Trafik 2414 på Irlandsvej, København
En af de første busser på den nye linje 35 blev City-Trafiks bus 2414, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996. Den ses her på Irlandsvej på premieredagen.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Netbus 8454 på Sundbyvester Plads, København
Den første 5A-bus fra Lufthavnen er nået til Sundbyvester Plads. Den holder ved det nye stoppested i vejsiden af Amagerbrogade ud for pladsen. Stoppestedet er netop blevet etableret af hensyn til busserne fra Lufthavnen.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Arriva 1564 på Amagerbrogade, København
Linje 350S mistede fra 16. marts 2008 de korte ture, der kun kørte til Sundbyvester Plads. Disse ture kører nu kun mellem Husum og Nørreport. Tidligere har linjen også haft ture, der vendte ved Amager Centret. Arriva 1564, Scania OmniLink årg. 2006, på Amagerbrogade på en Sundbyvester Plads-tur.
Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.
City-Trafik 2414 på Amagerbrogade, København
16. marts 2008 så en ny linje på Amager dagens lys, nemlig linje 35. Den følger det meste af den tidligere linje 34's rute, men kører dog ikke til Tårnby st. og Ørestad. I stedet er linjen ført ad Englandsvej til Dragør og øst om Lufthavnen til Lufthavnens terminal 2. City-Trafik kører linjen, og på første driftsdag kunne man bl.a. møde bus 2414, der er en Scania N113CLL/Lahti fra 1996. Foto på Amagerbrogade lidt syd for Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
City-Trafik 2304 på Sundbyvestervej, København
Mellem Sundbyvester Plads og Artillerivej følger den nye linje 35 den rute, som linje 34 havde. City-Trafik 2304, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 35 på Sundbyvestervej.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
City-Trafik 2414 på Sundbyvester Plads, København
En af de lidt ældre linjer, der forsvandt i marts 2008, var linje 34. Den blev oprettet 21. april 1974 og var oprindeligt en ensrettet ringlinje, der fra Rådhuspladsen kørte via Langebro, Njalsgade, Englandsvej, Sundbyvester Plads, Løjtegårdsvej, Englandsvej, Njalsgade og Langebro tilbage til Rådhuspladsen. Siden har linjen ændret sig en del, og det er flere år siden, den har kørt til Sjælland. City-Trafik har kørt linjen 1991-98 og siden 2003. Bus 2413, Scania N113CLL/Lahti fra 1996, som linje 34 på Sundbyvester Plads lige før nedlæggelsen.
Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.
Arriva 1836 ved Sundbyvester Plads, København
Linje 4A kørte ad Wibrandtsvej mellem Sundbyvester Plads og Kastrupvej i perioden 21. oktober 2007-15. marts 2008. Derefter er den lagt tilbage via Elbagade som før oktober 2007. Arriva 1836, Scania OmniLink årg. 2004, på linje 4A svinger fra Wibrandtsvej ud på Amagerbrogade.
Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.
City-Trafik 2103 på Sundbyvester Plads, København
Linje 73E blev oprettet i oktober 1988 som en af flere ekspresbuslinjer mellem Amager og City, der skulle forbedre øens trafikforbindelser - i mangel af jernbaner. Linjen kørte mellem Dragør og Nørreport og var de første år en ganske betydelig linje. Fra september 1995 blev den dog reduceret til myldretidslinje, fordi den nye linje 350S oprettedes på samme strækning. Da metroen åbnede i 2002 fik linje 73E standsning ved alle stoppesteder og blev derfor til linje 73. Samtidig udvidedes driftstiden til hele dagen, og linjen omlagdes, så der ikke kørtes ind til byen, men i stedet til den nye Universitetet metrostation (senere DR-Byen). Denne endestation flyttedes dog snart til Ørestad. Efter disse ændringer har 73'eren været en ganske inferiør linje, og 16. marts 2008 blev den helt nedlagt. Kørslen mellem Sundbyvester Plads og Dragør blev erstattet af linje 30 og den nye linje 35. City-Trafik 2103, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 73 på Sundbyvester Plads lige før nedlæggelsen.
Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.