Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.65304,12.59344"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.65304,12.59344 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.65304,12.59344 og fandt 56 billeder.

Veolia 5164 på Amagerfælledvej, København

Veolia 5164 på Amagerfælledvej, København

Ved metroåbningen i 2002 blev der vendt op og ned på det amagerkanske busnet. En af nyskabelserne var linje 33, der bl.a. erstattede en stor del af linje 31. Linje 33 har forskellige endestationer på forskellige ture, og nogle ture fortsætter fra Ørestad st. som linje 32 til Dragør. Veolias bus 5164 som linje 33 på Amagerfælledvej.

Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2006.

City-Trafik 2410 i Njalsgade, København

City-Trafik 2410 i Njalsgade, København

City-Trafiks afdeling på Thorvald Borgs Gade kører nogle lokale linjer på Amager, nemlig linje 34, 73, 77 og 78. Linjerne betjenes dels med DAB 15-1200C, dels med Scania N113CLL/Lahti. Alle busserne er leveret i forbindelse med City-Trafiks store kørselsovertagelse i 1996, men dengang benyttedes de andre steder. City-Trafik bus 2410 er en Scania/Lahti og ses her som linje 34 i Njalsgade ud for Universitetet og Islands Brygge metrostation.

Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2006.

Ex. DSB 831 fra Craftsmen Filmbus, København

Ex. DSB 831 fra Craftsmen Filmbus, København

Craftsmen Filmbus er ejer af cirka fem filmbusser, dvs. busser der anvendes i forbindelse til f.eks. ophold for filmhold i forbindelse med filmoptagelser mv. Det er dog ikke alle busserne, der også er busser i gængs forstand. En af firmaets busser er ex. DSB 831 fra juli 1981. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil med dørarrangement 2-1-0 og oprindeligt 53/12 pladser. Bussen har kørt hos DSB i Sønderborg og senere Næstved. Den blev i 1994 omnummereret til 1831 og er i 1997 set hensat hos DSB i Holbæk. Bussen er nu indregistreret på reg.nr. PM 92 654 - en nummerplade, der er fra 1998. Chass.nr. er 2233 og karr.nr. er 889. Bussen holdt 21. juni 2006 på Sundbyvestervej på Amager, hvor dette billede er taget.

Foto: Thomas de Laine, 21. juni 2006.

Metrotogsæt 28 på Islands Brygge

Metrotogsæt 28 på Islands Brygge

Metrotogsæt 28 er på vej op fra Islands Brygge metrostation mod højbanen til Vestamager.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005.

Busdivisionen 1469 ved Irlandsvej garage, København

Busdivisionen 1469 ved Irlandsvej garage, København

HT fik i foråret 1981 leveret 25 herlige bagperronbusser af Leyland-DABs serie 6, nærmere betegnet type 6-3-690/5. Bus 1469, der ses på billedet, blev i 1988 dekoreret som den ene af årets tre kunstbusser. Kunstneren var Steffen Jørgensen, og 1988 var det sidste år, hvor HT fik dekoreret kunstbusser. Fra 1990 kørte bus 1469 i HTs Busdivisions regi. Den 28. marts 1992 havde HT-garagen på Irlandsvej på Amager sidste driftsdag, og 1469 var den sidste bus, der kørte ud i trafik fra denne garage. Billedet er taget i denne anledning, hvilket også forklarer flagene. Efterfølgende blev bussen flyttet til Busdivisionen i Gladsaxe, der kørte med den indtil 1994, hvor den udrangeredes. Bussen overgik da til Rejseforeningen Den Blå Hund og Dennis Holm Petersen (fotografen), men desværre blev den ophugget i januar 2000, efter at den blandt andet havde været udsat for hærværk. Motoren levede dog videre i en fiskerbåd i Sydhavnen!

Foto: Dennis Holm Petersen, 28. marts 1992.

Metrotog i svinget mellem Islands Brygge og Universitetet station

Metrotog i svinget mellem Islands Brygge og Universitetet station

Metroens højbane svinger kraftig lige nord for Universitetet station og lige inden, bane føres ned i tunellen ved Islands Brygge station. Et metrotog mod Vestamager på vej gennem kurven ses her fra Universitetet station, der ikke som navnet antyder ligger ved Universitetet men ved en større byggeplads. Blandt andet skal DR-Byen ligge her. Stationens rette navn er da også "Universitetet - DR-Byen". Passagerer til Københavns Universitet Amager skal dog benytte Islands Brygge station! Fejlen er endnu ikke rettet, selvom metroen har været i drift siden oktober 2002.

Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2004.