Søgeresultat: "55.65241,12.54917"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.65241,12.54917 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.65241,12.54917 og fandt 80 billeder.
Veolia 6379 i Vasbygade garage, København
I nogle måneder har Veolias bus 6379 kørt forskellige steder i Jylland, bl.a. Kolding og Randers. Nu er bussen flyttet til HUR-området, hvor den er tilgået Vasbygade garage. Bussen er bygget efter HUR-forskrifter og fik således også et HUR-nummer, da den blev sat i trafik i Kolding tidligt på året. Yderligere et par vogne af typen er på vej, der dog kommer til at adskille sig udseendemæssigt fra 6379 på ét punkt, idet skyggebemalingen omkring forlygterne vil forsvinde til fordel for den gule farve. Bus 6379 i Vasbygade garage, skiltet som linje 75E til ære for fotograferne.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.
Dørsiden af Veolia 6379 i Vasbygade garage, København
Veolias bus 6379 er en Volvo B12BLE-59/Carrus. Carrus-karrosseriet adskiller sig bl.a. fra Säffle-udgaven ved at være bygget i rustfrit stål og ikke aluminium. Denne udgave kaldes Volvo 8700, mens Säffle-udgaven kaldes 8500. Bortset fra karrosseriet er det dog den samme bus, og i vognsidens design skal man nok være "busnørd" for at kunne se forskel på en Säffle, en Carrus og en Scania OmniLink. Bus 6379, der her ses i Vasbygade garage, er i øvrigt den første Veolia-bus i København med selskabets nye navnetræk og bomærke.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.
Indstigning til Veolia 5076 efter branden
Mandag aften 1. maj 2006 opstod der brand i Veolias gasbus 5076, DAB 15-1200C årg. 1997, efter en fejl i det elektriske system ved hovedafbryderen. Bussen opholdt sig på dette tidspunkt på Nordhavn st. Så vidt vides, kom ingen til skade ved branden, men det er vist tvivlsomt, om bus 5076 kommer ud at køre igen... Her ses indstigningen til bus 5076 dagen efter branden, hvor bussen stod i Vasbygade garage. Velkommen i bussen...!
Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006.
Veolia 5076 i Vasbygade garage efter branden
Veolias bus 5076 i Vasbygade garage dagen efter branden. Bus 5076 er ikke den første gasbus, der har været brand i. Blandt andet var der ild i 5060 af samme type for nogle måneder siden, og 2. maj 2006 blev begge busserne transporteret væk.
Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006.
Veolia 5076 i Vasbygade efter branden set fra vinduessiden
De fleste gange, der har været brand i gasbusserne, har det været i bagenden, hvor motoren sidder. På bus 5076 var det dog i forenden. Bemærk de knuste for- og chaufførruder. Vasbygade garage.
Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006.