Søgeresultat: "55.6493,12.6274"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.6493,12.6274 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.6493,12.6274 og fandt 160 billeder.
Prøvekørsel med 14,7 m-bus fra Nettbuss på Sundbyvester Plads
Traditionelt har en dansk bus været 12 meter lang eller kortere. Alternativt kunne det være en ledbus, som så var 18 meter. Men i de senere år er der åbnet op før større buslængder, og især 13,7 m-bussen har vundet stor udbredelse. Torsdag 12. oktober 2006 foretoges i København en prøvekørsel med en 14,7 meter lang bus. Prøvekørslen foregik på linje 5A (dog ikke som ordinær bus) og skete under medvirken af bl.a. HUR og Politiet. Linje 5A er i øjeblikket i udbud med 39 13,7 m-busser, men det er muligt, prøvekørslen skal ses i det lys, at HUR har efterspurgt 14,7 m-busser i forbindelse med forhandlingerne. Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2006.
Nettbuss 1872 på Sundbyvester Plads, København
Den 14,7 m-bus, der blev prøvekørt, kom fra Nettbuss i Norge (vogn 1872), hvor den normalt kører for Stor-Olso Lokaltrafikk. Bussen er en Scania med Vest-karrosseri af serien Center. Designet på fronten af denne bus vil der nok være en del, der lige skal vænne sig til... Partner Bus i Skibby har i øvrigt netop modtaget to lignende vogne til kørsel for HUR! Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2006.
Arriva 1558 og Nettbuss 1872 på Sundbyvester Plads, København
Linje 350S var den første linje i København, som HT i sin tid påtænkte at anvende dobbeltdækkere på. Det blev af forskellige grunde aldrig til noget, og linjen kører nu med 13,7 m-busser i stedet. På papiret har en ledbus, en dobbeltdækker og en 13,7 m-bus den samme kapacitet, så en 14,7 m-bus burde have plads til flere passagerer end en dobbeltdækker! Arriva 1558 (tv.), Scania OmniLine, fra linje 350S og 14,7 m-prøvebussen (th.), Scania/Vest, på Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2006.
Nettbuss 1872 bagfra på Sundbyvester Plads, København
14,7 meter er meget for en bus i bytrafik, men i EU kan busser være op til 15 meter lange. Dog kan anvendelse kræve godkendelse fra lokale myndigheders side, og Københavns Kommune vil i givet fald skulle godkende 14,7 m-busser i København. Ved prøvekørslen bar bussen en stor streamer med teksten "TEST - Partner Bus", hvilket tydeligt ses på dette billede, der viser bussen bagfra, mens den holder på Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2006.
Nettbuss 1872 og Arriva 1413 på Sundbyvester Plads, København
14,7 m-prøvebussen og Arrivas bus 1413 fra linje 5A på Sundbyvester Plads. En kort overgang omtaltes singlebusser over 12 meter som "langbusser". Det er efter fotografens mening en god kandidat til en fællesbetegnelse for 12,7 m-, 13,7 m-, 13,85 m-, 14,6 m-, 14,7 m- og 15 m-busser.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2006.
City-Trafik 2057 som Ullerup Markeds-ekstrabus på Sundbyvester Plads, København
I forbindelse med det årlige Ullerup Marked er der tradition for, at der kører ekstrabusser mellem Sundbyvester Plads og markedspladsen. I 2006 kørte ekstrabusserne i dagene 11.-13. august og formelt set som ekstravogne på linje 350S, hvilket dog ikke kunne ses på busserne. City-Trafik stod som flere tidligere år for kørslen. Bus 2057, DAB 12-1200B årg. 1992, på Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2006.
City-Trafik 2055 som Ullerup Markeds-ekstrabus på Sundbyvester Plads, København
City-Trafiks bus 2055 har haft en del at lave i sommeren 2006. Bussen har været anvendt til ekstrakørsel til Dragør Marked, til Roskilde Festival og dagligt i en lang periode i juli-august som ekstravogn på linje 77/78 af hensyn til Amager Strandparks gæster. Bussen ses her pauserende i forbindelse med dens anvendelse som ekstravogn på Ullerup Markeds-ekstralinjen 11. august 2006. Bussen er en DAB 12-1200B fra 1992, der oprindeligt er leveret til linje 9 i forbindelse med HTs 3. udbud.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2006.
City-Trafik 2071 på Sundbyvester Plads, København
City-Trafiks bus 2071 var en Leyland-DAB 7-1200L fra 1985, der har været i City-Trafik siden selskabet begynde driften 1. april 1990. Bussen blev købt brugt af DAB, der forinden havde ombygget den fra rutebil med dørarrangement 1-1-0 til bybus med dørarrangement 2-2-0. Her ses bussen på Sundbyvester Plads som personaletransport el.lign. i forbindelse med Ullerup Markeds-ekstrakørslen i 2006. Dette blev formentlig en af bussens sidste opgaver for City-Trafik - senere samme måned blev den solgt. Bussen var da 21 år gammel og havde kørt de sidste 16 år i City-Trafik-regi i både København, Roskilde og Fredericia.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2006.
City-Trafik 2029 som Ullerup Markeds-ekstrabus på Sundbyvester Plads, København
City-Trafiks Avedøre-garage stillede med nogle af de busser, der anvendtes til Ullerup Markeds-ekstrakørslen i 2006. Bus 2029, DAB 15-1200C mk. II årg. 1995, var en af de lavgulvsbusser, der blev benyttet. Bussen ses her på Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2006.
De Blaa Omnibusser 8805 som Ullerup Markeds-ekstrabus på Sundbyvester Plads, København
City-Trafiks egne busser var åbenbart ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for ekstrabusser til Ullerup Marked. I hvert fald anvendtes i 2006 også to busser fra De Blaa Omnibusser i Holte, nemlig vognene 8805 og 8806. Busserne er af typen DAB 7-1200B og er leveret i 1990. Selvom busserne er leveret og indregistreret samtidig med City-Trafiks egne busser 2061-2067 er der tale om nogle af de sidste serie 7'ere og ikke serie 12'ere. Bus 8805 på Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2006.
De Blaa Omnibusser 8806 som Ullerup Markeds-ekstrabus på Sundbyvester Plads, København
De Blaa Omnibussers bus 8805 og 8806 har ikke de kønneste fronter i dag. Bemærk det overdækkede skolebusskilt: Begge busserne anvendes sammen et par andre af De Blaa Omnibussers vogne fast som skolebusser i det nordsjællandske. Bus 8806, DAB 7-1200B årg. 1990, på Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2006.
De Blaa Omnibusser 8805 på Sundbyvester Plads, København
De Blaa Omnibussers vogn 8805 leveredes i sin tid med digitaltal på fronten (og bagi). Det har altid været ret usædvanligt på HT-busser. Bemærk også entreprenørmarkeringen i tagkanten, der har overlevet. Bus 8805 og 8806 blev overfløddiggjort sammen med resten af De Blaas vognpark, da selskabet tabte sin HT-kørsel i 1998, men busserne kom til at køre videre som skolebusser. Bus 8805 på Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2006.
Arriva 1579 på Sundbyvester Plads, København
I begyndelsen af uge 32, 2006, blev de tre sidste Scania OmniLink-busser til linje 350S endelig sat i drift, efter at leveringen har trukket ud siden foråret. De sidste tre busser adskiller sig på en række punkter, og bl.a. er lygterne ændret og placeret i nogle "moduler" i grå farve - noget, der sikkert vil blive forlangt gulmalet på fremtidige OmniLink'er. Bus 1579 på Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 10. august 2006.
Arriva 1579 bagfra på Sundbyvester Plads, København
Det ændrede design er mest synligt på bagenden. Bemærk de grå moduler omkring lygterne og de tre striber ved nummerpladen. Bus 1579, Scania OmniLink årgang 2006, bagfra på Sundbyvester Plads med den obligatoriske skolestartsreklame i bagruden.
Foto: Thomas de Laine, 10. august 2006.
City-Trafik 2101 på Wibrandtsvej, København
Linje 77 og 78 er to dobbeltrettede ringlinjer på det nordlige Amager, der betjener en række forskellige delstrækninger af linjer, der blev nedlagt i 2002, da metroen åbnede. Linjerne er vel nærmest at betragte som en slags servicebuslinjer. City-Trafiks bus 2101, DAB 15-1200C årg. 1996, som linje 77 på Wibrandtsvej i Sundbyvester.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2006.
City-Trafik 2055 ved Amager Strandpark
Store dele af juli måned har City-Trafik udført ekstrakørsel på linje 77 og 78, der sammen med linje 12 betjener Amager Strandpark. På linje 77 kørtes Lergravsparken-Amager Strandpark-Sundbyvester Plads, og på linje 78 kørtes modsat. Ekstraturene kørte nogle minutter efter de ordinære afgange og kunne klares med én bus, der de fleste dage var bus 2055, DAB 12-1200B årg. 1992. Bussen ses her ved Amager Strandpark på vej mod Lergravsparken. Bussen fik ingen nye passagerer med fra Strandparken, for alle var stået på den ordinære bus cirka fem minutter tidligere...
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2006.
City-Trafik 2055 som ekstrabus på Sundbyvester Plads, København
Temperaturer op mod 30 grader og udbredt sommerferie giver stor tilstrømning til Amager Strandpark, som passeres af buslinjerne 12, 77 og 78. Det var formentlig årsagen til, at man 5. juli 2006 ved 18-tiden kunne opleve en højgulvsbus i form af City-Trafiks vogn 2055, DAB 12-1200B årg. 1992, som ekstravogn på linje 78. Foto på Sundbyvester Plads. Til venstre er det City-Trafiks vogn 2411, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som ordinær vogn på linje 77.
Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2006.
City-Trafik 2307 ved Sundbyvester Plads
9.-11. juni 2006 udførte City-Trafik ekstrakørsel på linje 350S mellem Sundbyvester Plads og Dragør Marked ved Gåsevænget i Dragør. To af de busser, der anvendtes, var nr. 2307 (forrest) og 2308, der her ses ved Sundbyvester Plads ved ekstrabussernes afgangsstoppested. Her holder linje 4As busser mod Svanemøllen normalt, men de var i mellemtiden forvist til stoppestedet ud for selve pladsen. Bus 2307 og 2308 er DAB 15-1200C mk. III-busser, der blev nyleveret i forbindelse med HTs 5. udbud i 1996.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.
Arriva 1084 på Sundbyvester Plads, København
Gasbusser kom før i tiden i stort tal på Sundbyvester Plads, men i dag er de helt fortrængt. Gasbusserne har bl.a. fast betjent linje 2, 28, 34 og 350S i flere år. Arrivas vogn 1084 kiggede dog forbi som personaletransport el.lign. 18. maj 2006. Bussen er bygget i 1998 til netop linje 2 og 28. Bemærk i øvrigt reklamerne på afskærmningen på taget: Der har tidligere været reklamer her omkring 2002, men dengang dog centreret lodret på afskærmningen.
Foto: Thomas de Laine, 18. maj 2006.
Connex 5272 på Sundbyvester Plads, København
I forbindelse med indførelsen af nye parkeringsrestriktioner i brokvartererne forstærkedes trafikken på bl.a. linje 3 og 18 i foråret 2000. Dette medførte naturligt nok et forøget vognbehov, og Combus valgte at supplere vognparken ved at købe to gamle Volvo B10M-bybusser, nr. 1421 og 1427, af Arriva. De fik nummer 5271 hhv. 5272 og blev faste vogne på linje 18. Begge busserne overgik med Combus' HUR-kørsel til Connex i maj 2001. Bus 5272 holder her ved Sundbyvester Plads som personaletransportvogn eller lignende en dag i 2001. I baggrunden to af Connex' gasbusser på linje 34.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, ukendt dato.
Arriva 1426 tv. og 1396 th. på Sundbyvester Plads, København
31. marts 2006 afholdt Københavns Kommune "Dialogdag" for ytringsfrihed og tolerance. Dialogdagen skulle vise, at selvom hver femte københavner har rødder uden for Danmark, er alle velkomne i byen. I den anledning var 600 HUR-busser blevet udstyret med et dansk og et udenlandsk flag. De udenlandske flag repræsenterer de lande, hvor flest københavnere kommer fra: Italien, Island, Iran, Sverige, Norge, Pakistan, Tyrkiet, Makedonien, Finland, USA, Polen m.fl. Flagene sad på A-busserne og linje 10, 12, 14, 15, 16E, 18, 19, 21, 26, 30, 32, 33, 34, 40, 42, 43, 47, 65E, 66, 67, 68, 69, 77, 78, 132, 133, 137, 250S og 350S. Myldretids fotograf var selvfølgelig på pletten. Her ses bus 1426 til venstre med pakistansk flag og 1396 til højre med bosnisk-hercegovinsk flag. Begge busserne er Volvo B10BLE-63/Aabenraa og kører fast på linje 5A. Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2006.
Connex 6290 som linje 2A i Kastrup
Connex modtog i 1999-2000 34 DAF SB220 GG-LF/Berkhof-gasbusser til linje 350S, nr. 6266-6299. Busserne blev 20. oktober 2002 overflyttet til den nye linje 2A, som de kom til at præge de næste tre år. Efter licitation overgik linjen imidlertid til Arriva fra oktober 2005, og busserne trafikerer følgelig ikke længere linje 2A. En del af busserne fordeltes til Connex' nyvundne kørsel i Køge Bugt-området, mens andre i første omgang blev arbejdsløse. Blandt de sidste var bus 6290, der dog har nået at optræde i Køge. Nu er de tiloversblevne busser imidlertid på vej til Holland. Her ses bus 6290 i drift på linje 2A i Kastrup i august 2005.
Foto: Thomas de Laine, 23. august 2005.
KS 571 ved Formosavej-sløjfen i København
I juni 2005 foretog Sporvejshistorisk Selskab en tur med KS 571, Volvo B59/Aabenraa, i forbindelse med planlægningen af en fotoudflugt for busentusiaster et par måneder senere. Ved den lejlighed lagde man vejen forbi Formosavej-sløjfen i Sundbyøster, der var endestation for linje 5 frem til 2002.
Foto: Frank Pedersen, 16. juni 2005.
Ex. HT 571 i Formosavejsløjfen i Sundbyøster
I august 2005 arrangerede Sporvejshistorisk Selskab og Foreningen Busfronten en udflugt med de tidligere KS/HT-busser nr. 322, Leyland-DAB serie II, og 571, Volvo B59/Aabenraa. Et af fotostoppene var ved den gamle linje 5-endestation i Sundbyøster på hjørnet Backersvej/Formosavej. Terminalen betjenes ikke længere af busser, men den ligger der endnu i stort set uændret form. Indtil april 1972 vendte linje 5, Danmarks sidste sporvognslinje i drift, her, hvorefter sporvognene blev erstattet af busser. Buslinje 5 fik straks fra omstillingen KS-serie III-busser, altså Volvo B59/Aabenraa-typen. Den første serie var ret karakteristisk med sine firkantede forlygter, døre med vinduer i fuld højde og det lille spring i vinduernes underkant efter midterdørene. Det første og det sidste kan ses på dette billede af bus 571, som er bygget i 1972.
Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.
Busdivisionen 1581 på Sundbyvester Plads
De sidste af HTs Scania'er med DABs serie 6½-karrosseri var ikke af typen BR112, men N112CLB. Bus 1581 fra august 1984 er således en Scania N112CLB/DAB, og den er nyleveret i helgul bemaling. Den var fra december 1990 til januar 1992 totalreklame for Politiken, og derefter for Schweppes indtil december 1993. Her holder den i linje 2s endestation på Sundbyvester Plads i Schweppes-bemaling.
Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.