Søgeresultat: "55.64829,12.5296"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.64829,12.5296 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.64829,12.5296 og fandt 157 billeder.
Arriva 1492 ved Sydhavn st., København
Linje 3A gæstedes 17. januar 2008 af et par busser, der ikke normalt bruges på linjen. Den ene var 1492 (ex. Veolia 6239), en DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999. Her ses bussen ved Sydhavn st.
Foto: Mick Bruce, 17. januar 2008.
Arriva 1196 ved Sydhavn st., København
Arriva 1196 (ex. Veolia 5079) som linje 3A på Enghavevej ved Sydhavn st. i København. Bussen kører normalt ikke på linje 3A og har derfor hverken røde hjørner eller 'A' på destinationsskiltet.
Foto: Mick Bruce, 17. januar 2008.
Veolia 5050 på Enghavevej, København
Enghavevej blev anlagt i 1795 og forløb den gang helt fra Vesterbrogade over Sydhavns Plads og Mozarts Plads til Gl. Køge Landevej. En stor del vejen har nu andre gadenavne, nemlig Borgbjergsvej, Wagnersvej, Stubmøllevej og Ellebjergvej. Enghavevej syd for Enghave Plads fik sporvogne fra 1915, hvor linje 3 forlængedes fra Enghave Plads til Sydhavns Plads. Der skulle dog skiftes sporvogn på Enghave Plads, idet forlængelsen trafikeredes med en sporvogn i pendulfart. Først i 1924 kom der normal sporvognstrafik på denne del af Enghavevej, og i 1937 forlængedes linje 3 til Mozarts Plads. Strækningen fik en sporvognslinje mere fra 1944, hvor sporvejene som følge af det store passageropbud under krigen oprettede linje 11, der udgik fra Mozarts Plads og kørte ad bl.a. Enghavevej ind til byen. Fra 1958 erstattedes linje 11 af linje 16, der forlængedes på hver anden tur fra Enghave Plads til Mozarts Plads. Alle sporvognene forsvandt fra Enghavevej i 1968 begyndende med dem fra linje 3, der blev omstillet til busdrift i foråret. Et halvt års tid senere byttede linjerne 10 og 16 rute fra Enghave Plads og ud af byen, således at linje 10 overtog kørslen ad Enghavevej, og linje 10 fik ved samme lejlighed også busser i stedet for sporvogne. Linjerne 10 og 16 ombyttedes igen både i 1974 og 1996. Linje 16 var i øvrigt også blevet buslinje fra 1970. Både linje 3 og 10 betjener stadig i dag Enghavevej. Dog skiftede linje 3 nummer til 3A i 2003. Veolia 5050, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 3A på Enghavevej i juni 2006.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.
Netbus 8444 forfra på Toftegårds Plads
En af Netbus' nye busser til linje 5A blev 14. august 2007 præsenteret for Movia på Toftegårds Plads. Busserne er af typen Volvo B12BLE-61, som allerede kører i Hovedstadsområdet, men i forhold til de eksisterende er der et par væsentlige forskelle: Først og fremmest er det Vest Center-karrosseriet med den karakteristiske front. Netbus i Skibby har dog allerede et par busser med dette karrosseri. Derudover har busserne Voith-gear, mens de B12BLE'ere, der indtil nu er leveret til Hovedstadsområdet, alle har ZF-gear. Bus 8444 på Toftegårds Plads under præsentationen.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.
Netbus 8444 på Toftegårds Plads
Fremtiden på linje 5A: Netbus 8444, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Toftegårds Plads. Der kommer i alt 43 busser til linjen, og busserne har bl.a. air-condition, videoovervågning og et par informationsskærme til passagererne.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.
Netbus 8444 fra vinduessiden på Toftegårds Plads
Vest Center-karrosseriet har et udseende, man måske lige skal vende sig til. Fronten har bl.a. givet anledning til øgenavnet "toretningsvogn" - underforstået, at det er svært at se forskel på for og bag. Vognsiden er til gengæld gjort kønnere end på mange andre busser, idet de uensartede vinduesstørrelser er skjult ved hjælp af kosmetikglas. Netbus 8444 på Toftegårds Plads.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.
Netbus 8444 bagfra på Toftegårds Plads
Bagfra og fra vinduessiden ligner Vest Center-karrosseriet mere andre busser. Netbus 8444 til linje 5A på Toftegårds Plads.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.
Netbus 8444 fra dørsiden på Toftegårds Plads
Dørsiden af den nye Volvo B12BLE-61/Vest-bus til linje 5A. Netbus 8444 på Toftegårds Plads.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2007.
Arriva 1464 ved Sjælør st., København
Arriva 1464 som S-togserstatningsbus ved Sjælør st. Bussen er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2002, som normalt kører på linje 300S og 400S.
Foto: Sikandar Sahil, 3. juni 2007.
City-Trafik 2740 ved Enghave st., København
City-Trafik 2740, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2003, som linje 1A i krydset Enghavevej/Ingerslevsgade lige ved Enghave st.
Foto: Sikandar Sahil, 3. juni 2007.
HT 571 i Borgmester Christiansens Gade
Linje 37 er blandt de mange buslinjer, der er forsvundet fra København. Linjen kørte de sidste mange år mellem Valby og Holmens Bro via Sjællandsbroen, Sundbyvester Plads, Sundbyøster og Knippelsbro. HT 571, Volvo B59-59/Aabenraa, som linje 37 i Borgmester Christiansens Gade nær Mozarts Plads.
Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.
Første ordinære S-tog på Ny Ellebjergs Køge Bugt-banedel
Det første ordinære S-tog på den høje del af Ny Ellebjerg station, hvor Køge Bugt-banen kører, blev linje E mod Hillerød kl. 11.37. Nummeret på togsættet haves desværre ikke.
Foto: Thomas de Laine, 6. januar 2007.
Balloner og taler ved indvielsen af Ringbanen og Ny Ellebjerg station
Indvielse af Ringbanen og Ny Ellebjerg station: Ballonnerne og de tre talere blev sendt til vejrs med denne anordning, beklædt med Banedanmark-banner. Fra venstre er det Benny Würtz fra DSB S-tog, teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam og Jesper Hansen fra Banedanmark.
Foto: Thomas de Laine, 6. januar 2007.
S-tog på Ringbanen på Ny Ellebjerg station
S-tog på Ringbanen holder ved perronen på Ny Ellebjerg station lørdag 18. november 2006.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.
DSB S-tog SA 77 på Ny Ellebjerg st.
Torsdag 16. november åbnede den nedre del af Ny Ellebjerg station. SA 77 som linje F på første dag med S-tog til stationen. I baggrunden perronen til Køge Bugt-banen. Fra januar får linje F og F+ 5-minuttersdrift i dagtimerne mandag-lørdag, og publikumskøreplanen bliver uden faste minuttal.
Foto: Thomas de Laine, 16. november 2006.
Halvtag på Ny Ellebjerg station
Køge Bugt-banens passagerer kommer nok til at værdsætte den smule ly, de kan få under dette halvtag. For Ny Ellebjerg station bliver vist omtrent landets mest vindomsuste.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.
Køge Bugt-banens perroner på Ny Ellebjerg station
Et blik i kørselsretning mod København ned langs perronerne for Køge Bugt-banen på Ny Ellebjerg station. Bemærk, hvor meget sporene krummer på stationen. Da perronen på fototidspunktet endnu ikke var taget i brug, var der hegn ud mod sporene.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.
DSB S-tog SA 75 på Ny Ellebjerg station
Fra 6. januar 2007 standser Køge Bugt-banens S-tog på linje A, A+, E og Ex på Ny Ellebjerg station. Her ses DSB S-togs SA 75 som linje E på vej igennem stationen. Står man for enden af perronerne, kan man akkurat se Ellebjerg station, der lukkes ved ibrugtagningen af ny Ellebjerg. Kun linje A standser i dag dér.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.
Trappe på Ny Ellebjerg station
Denne trappe forbinder Ringbanens perron, busterminalen, stien til Carl Jacobsens Vej og perronen for Køge Bugt-banens sydgående tog. Der findes i alt fire sådanne trapper på stationen, der dermed skulle have givet sit lille bidrag til at forbedre folkesundheden.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.
HT 1501 på Toftegårds Plads
I foråret 2006 erhvervede Sporvejshistorisk Selskab ex. HT 1501 fra produkthandler Ståling i Viborg. Bussen er en Leyland-DAB 6-1-TL11/5 og var i sin tid en Valby-vogn og i en periode fast på linje 6. Billedet er taget på Toftegårds Plads i Valby, hvor linje 6 dog ikke kørte.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
HT 1501 bagfra på Toftegårds Plads
HT 1501 bagfra i indkørslen til den gamle busterminal på Toftegårds Plads.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
Veolia 6388 på Toftegårds Plads, Valby
Det kan ikke ses udefra, men Veolias nye Volvo B7RLE/Carrus-busser til linje 18 er ikke helt ens. Fra og med 6388 har busserne nemlig ZF-gear, mens 6381-6387 har Voith-gear. Bus 6388 forlader stoppestedet ved Toftegårds Plads 23. september 2006, hvor de to sidste busser til linjen (nr. 6395-6396) endnu ikke var sat i trafik.
Foto: Thomas de Laine, 23. september 2006.
Arriva 1158 ved Sjælør st.
25. juli 2006 udbrændte Arrivas bus 1158 på Helgeshøj Allé i Høje Taastrup i forbindelse med driften på linje 154E. Her ses bussen i trafik som S-togserstatningsbus 8. oktober 2005. Bussen var en Scania L94UB/Berkhof leveret omkring årsskiftet 1998/99. Foto på Sjælør st.
Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2005.
Veolia 6379 på Sjælør st.
Linje 16E, der er en myldretidslinje mellem Valby st. og Teglholmen, blev den første linje i København, Veolias bus 6379 kom til at betjene. I hvert fald fredag 14. juli og mandag 17. juli var den i trafik her. Linje 16E betjenes ellers med gasbusser. Sjælør st.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.
Arriva 7099 som S-togsbus på Carl Jacobsensvej i Valby
Arriva har en fast aftale med DSB S-tog om kørsel med erstatningsbusser, når S-togsdriften må indstilles på en strækning, f.eks. pga. sporarbejde. Det var netop situationen en weekend i oktober 2005, hvor Arriva bl.a. indsatte et par DAB 15-1200C mk. II'ere i S-busdesign som S-togsbusser. Årsagen til de blå hjørner på disse busser var, at de var blevet gjort klar til indsættelse som midlertidige busser på linje 350S, som Arriva overtog fra Connex senere på måneden. Her ses bus 7099 som godt fyldt S-togsbus på Carl Jacobsensvej i Valby på vej mod Sjælør st. Bussen er leveret til Unibus som vogn 99 i 1994 og indsat på linje 2 og 6. I 1996 fik bussen sit nuværende nummer, og den kom til Arriva ved sammenlægningen med Bus Danmark i 1999. Fra maj 1999 til december 2003 kørte bussen i øvrigt i Køge på nogle bestemte ekstrabusture til bl.a. byens gymnasium og handelsskole og som telebus i Algestrup-området!
Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2005.