Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.6452,12.6286"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.6452,12.6286 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.6452,12.6286 og fandt 123 billeder.

City-Trafik 2028 ved Femøren st.

City-Trafik 2028 ved Femøren st.

De fleste busser på linje 12 har fået rettet destinationsskiltet fra "Sundbyøster, Hedegaardsvej" til "Femøren st., Hedegaardsvej". Men endnu ikke bus 2028. Denne bus er i øvrigt kommet på Hedegaardsvej mange gange i sit liv, idet City-Trafik med årene har benyttet den på linjerne 9/19, 20 og det seneste års tid på linje 12. Bussen holder her pause på parkeringspladsen ved SAS på Hedegaardsvej inden næste tur mod byen.

Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007.

Metro-togsæt 16 på vej ind til Femøren station

Metro-togsæt 16 på vej ind til Femøren station

Et kig ud ad metrostrækningen nord for Femøren station. Bagved togsæt 16 ses gangbroen ved Haveforeningen Formosa.

Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007.

Metro-togsæt 31 på vej ind til Femøren station

Metro-togsæt 31 på vej ind til Femøren station

Metroens togsæt 31 lægger an til landing på Femøren station i retning mod Vanløse. I billedets venstre side ses lidt af den udsigt, man som passager på banen kan nyde.

Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007.

Særtog med Kronprins Frederik ved indvielsen af metroen til Lufthavnen

Særtog med Kronprins Frederik ved indvielsen af metroen til Lufthavnen

Metroen til Lufthavnen blev indviet 28. september 2007, hvor Kronprins Frederik klippede snoren. Det skete i Lufthavnen, hvortil han og en række andre prominente folk transporteredes i et særtog. Særtoget, togsæt 34, ved Haveforeningen Formosa på vej mod Lufthavnen. Kronprinsen sad forrest og ses til højre.

Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.

Metro-togsæt 01 ved Femøren station

Metro-togsæt 01 ved Femøren station

Metro-togsæt 01 ankommer til Femøren station på vej mod Lufthavnen. Toget er ikke det første, men det andet tog, der blev leveret til metroen.

Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.

Metro-togsæt 30 ved Amager Strand station

Metro-togsæt 30 ved Amager Strand station

Metro-togsæt 30 på vej ind til Amager Strand station. På denne del af strækningen består udsigten mest af gabionsvægge med ekstra afskærmning af hensyn til områdets beboeres privatliv.

Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.

Metro-togsæt 13 på Amager Strand station

Metro-togsæt 13 på Amager Strand station

Metro-togsæt 13 er på vej ind på Amager Strand station i retning mod Lufthavnen.

Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.

Protestbanner ved Amager Strand station

Protestbanner ved Amager Strand station

Et af de protestbannere, der var hængt op langs Østamagerbanen, da den blev indviet 28. september 2007. "Kramer! Din metro larmer. Det er en ommer!" Metroen er ikke populær blandt dens nærmeste naboer.

Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.

To metro-togsæt syd for Amager Strand station

To metro-togsæt syd for Amager Strand station

Prøvekørslerne på metroens tredje etape, Lergravsparken-Lufthavnen, har været igang en stor del af 2007, og fra midten af august videreføres togene på Lergravsparken-linjen til og fra Lufthavnen uden passagerer - i første omgang kun midt på dagen, men efterhånden i mere eller mindre hele driftstiden. To tomme metro-tog mødes syd for Amager Strand station under prøvekørslerne 7. september 2007 - tre uger før åbningsdagen.

Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.

Metro-togsæt 10 mellem Øresund og Amager Strand stationer

Metro-togsæt 10 mellem Øresund og Amager Strand stationer

Metro-togsæt 10 i retning mod Vanløse mellem Øresund og Amager Strand stationer tre uger før åbningen af Østamagerbanen.

Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.

Metro-togsæt 12 mellem Amager Strand og Femøren

Metro-togsæt 12 mellem Amager Strand og Femøren

Østamagerbanens vægge forhøjes nogle steder med en afskærmning, der skal forhindre passagererne i at kigge ned i kolonihaverne langs banen! Her passerer metro-togsæt nr. 12 Haveforeningen Formosa mellem Amager Strand og Femøren stationer, mens afskærmningen endnu kun delvist er monteret.

Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.

Formosavej-sløjfen i september 2007

Formosavej-sløjfen i september 2007

Sporvognslinje 5 havde endestation på hjørnet af Backersvej og Formosavej i Sundbyøster fra februar 1947 og til omstillingen til busdrift i april 1972. Herefter havde buslinje 5 endestation samme sted, indtil denne linje nedlagdes ved åbningen af metroens første etape i oktober 2002. Siden da har linje 12 betjent Backersvej, men linje 12 nedskæres en del på denne strækning, når metroens tredje etape, Østamagerbanen, åbner i slutningen af september 2007. En bus på linje 12 passerer den gamle endestationssløjfe, hvor udkørslen nu er spærret.

Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.

City-Trafik 2048 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2048 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

City-Trafiks vogn 2048, DAB 12-1200B årg. 1992, på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads som ekstrabus til Ullerup Marked. Bussen bærer, som det ses, stadig S-bus-striber!

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2007.

City-Trafik 2048 fra vinduessiden ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2048 fra vinduessiden ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2048 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads. Bussen er oprindeligt leveret ved City-Trafiks overtagelse af linje 9 (Nordhavn st.-Lufthavnen), da den blev privatiseret i marts 1992.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2007.

City-Trafik 2108 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2108 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

Til Ullerup Marked-ekstrakørslen benyttedes bl.a. et par busser lånt fra City-Trafiks afdeling i Aalborg. Bus 2108, DAB 15-1200C mk. III fra 1996, i NT-bybusdesign på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads. Bussen blev også anvendt, da City-Trafik udførte ekstrakørsel til Roskilde Festivalen i juli 2007.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2007.

City-Trafik 2061 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2061 på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads

City-Trafiks bus 2061 er en DAB 12-1200B, som blev nyleveret til selskabet i 1990. Det var City-Trafiks første bus, og den anskaffedes til overtagelsen af halvdelen af turene på linje 30 og 33 fra 1. april 1990. Foto på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads som ekstrabus til Ullerup Marked.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2007.

City-Trafik 2533 ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2533 ved Sundbyvester Plads

City-Trafik 2533, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som ekstrabus på linje 350S til Dragør Marked. Bussen ses her ved ekstrabussernes stoppested ved Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2007.

Metro-togsæt 24 mellem Amager Strand og Femøren

Metro-togsæt 24 mellem Amager Strand og Femøren

I bededagsferien 4.-6. maj 2007 fandt der prøvekørsler sted på metroens tredje etape til Lufthavnen. Banen ventes åbnet til oktober. Sydgående metrotog, sæt nr. 24, mellem Amager Strand og Femøren stationer i dejligt solskinsvejr og mere end 20 graders varme!

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Metro-togsæt 24 ved Haveforeningen Formosa

Metro-togsæt 24 ved Haveforeningen Formosa

Ved Haveforeningen Formosa - cirka midt mellem Amager Strand og Femøren stationer - findes den eneste gangbro, der fører over metroen. Samme sted ligger i øvrigt et ikke-elektrificeret sidespor. Metrotogsæt 24 lidt nord for gangbroen på vej mod Femøren station.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Metro-togsæt 24 nord for Femøren station

Metro-togsæt 24 nord for Femøren station

Metro-togsæt 24 i sydgående retning på vej til Femøren station. Til venstre for toget ligger Kastrup Fort.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Metro-togsæt 24 på Femøren station

Metro-togsæt 24 på Femøren station

Metro-togsæt 24 gør ophold ved Femøren station.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Metro-togsæt 34 på Femøren station

Metro-togsæt 34 på Femøren station

Metro-togsæt 34 er det sidste metrotog af denne type. Sættene 29-34 er anskaffet til at dække det øgede materielbehov, som forlængelsen til Lufthavnen indebærer. Toget skal egentlig ikke være lysegrønt, men har været ramt af omfattende grafitti. Her ses toget på Femøren station under prøvekørslerne i bededagsferien. Broen fører metroen over Hedegårdsvej.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

Ukendt metrotog på Femøren station

Ukendt metrotog på Femøren station

Et ukendt metrotogsæt på Femøren station under prøvekørslerne i bededagsferien 2007. Denne station ligger ved skæringen med Hedegårdsvej og vil bl.a. give adgang til Amager Strandpark, der i dag har forholdsvis ussel busbetjening.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.

City-Trafik 2304 som linje 250S, Sundbyvester Plads

City-Trafik 2304 som linje 250S, Sundbyvester Plads

Landet blev i dagene omkring torsdag 22. februar 2007 ramt af det, der efter danske forhold er en snestorm. Det gav anledning til, at mange buslinjer holdt stille, og busser kørte fast og sneede inde. City-Trafik valgte denne torsdag at holde dobbeltdækkerne hjemme fra linje 250S og kørte i stedet med vogne fra andre Amager-linjer. Udover DAB 15-1200C-bus nr. 2304, der her ses lægge an til landing ved Sundbyvester Plads, var Scania/Lahti-busserne 2414, 2417, 2418 og 2419 også i trafik på linjen.

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2007.

Arriva 1568 og 1572 på Sundbyvester Plads

Arriva 1568 og 1572 på Sundbyvester Plads

Linje 350S måtte trække det store læs ind og ud af især Nørrebrogade, men også Amagerbrogade, tirsdag 23. januar 2007, hvor chaufførerne på bl.a. linje 5A havde nedlagt arbejdet. Det blev åbenbart for meget for Arriva 1568 (tv.), der her har givet op på Sundbyvester Plads ud på eftermiddagen. Imens vender 1572 (th.) på linje 5As ledige område. Begge busser er Scania OmniLink-busser fra 2006. Bemærk i øvrigt den midlertidige stoppestedsstander mellem busserne: Den sædvanlige totempæl blev ved flere stoppesteder med aflyste linjer pillet op denne dag og erstattet et midlertidigt skilt.

Foto: Thomas de Laine, 23. januar 2007.