Søgeresultat: "55.63945,12.57651"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.63945,12.57651 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.63945,12.57651 og fandt 48 billeder.
Arriva 1496 på Stenlandsvej, København
Et stykke af Stenlandsvej fungerer som forbindelse mellem Kongelundsvej og Vejlands Allé/Røde Mellemvej på Amager. Sådan har det dog ikke altid været: Engang skulle busserne køre et ganske kort stykke ad Vejlands Allé mellem Kongelundsvej og Røde Mellemvej. Det var sandsynligvis ved ændringen af dette, at stykket af Kongelundsvej nord for Vejlands Allé kom til at hedde Nordre Kongelundsvej. Arriva 1496 (ex. Veolia 6244), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 33 på Stenlandsvej.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2008.
Arriva 1498 på Slusevej, København
Arriva 1498 (ex. Veolia 6247), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 33 på Slusevej i Ørestad.
Foto: Thomas de Laine, 24. april 2008.
Veolia 5199 på Ørestad st., København
Veolia 5199, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 på Kay Fiskers Plads ved Ørestad st., der i nogle år også var busterminal for linje 33.
Foto: Thomas de Laine, 23. september 2006.
Veolia 5171 på Slusevej, København
Veolia 5171, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 på vej gennem busslusen på Slusevej ved Ørestad st.
Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2007.
Veolia 6283 ved Ørestad st., København
Veolia 6283, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, som linje 75E ved Ørestad st.
Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2007.
Veolia 5151 på Ørestad st., København
Veolia 5151, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 på Ørestads Boulevard ud for Field's og Ørestad st.
Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2007.
City-Trafik 2413 på Artillerivej, København
City-Trafik 2413, Scania N113CLL/Lahti fra 1996, som linje 34 i vendesløjfen på Artillerivej.
Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2008.
Arriva 1191 på Artillerivej, København
Arriva 1191 (ex. Veolia 5067) som linje 40 i endestationssløjfen i bunden af Artillerivej. Linjen har kørt hertil siden 1975, og sløjfen lå i øvrigt lige ud for HTs busanlæg på Artillerivej. Netop HT på Artillerivej kørte i mange år linjen. I september 1997 overgik den til Combus og fik gasbusser, som den har haft lige siden. Bus 1191 er leveret i denne forbindelse.
Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2008.
Arriva 1198 og City-Trafik 2413 på Artillerivej, København
Både linje 34 og 40 forsvandt fra Islands Brygge ved køreplansskiftet i marts 2008. Arriva 1198 (ex. Veolia 5081) på linje 40 og City-Trafik 2413 på linje 34 i endestationssløjfen på Artillerivej.
Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2008.
HT 571 på Artillerivej, København
Artillerivej udgør den østlige grænse til Islands Brygge. Vejen udgår fra Amager Boulevard i nord og fortsætter mod sydvest til et punkt noget nord for slusen og Sjællandsbroen. Bryggen er anlagt på opfyldte arealer, og det skete 1902-05 som en udvidelse af havnekapaciteten. Anlægget af Islands Brygge var i øvrigt årsag til, at det blev nødvendigt at indrette en sluse i Sydhavnen. Bag havnefronten opførtes beboelsesejendomme, og beboelse var der mest af på den nordlige del af bryggen, mens industri prægede den sydlige. Islands Brygge fik sporvogne, da linje 8 i 1907 forlængedes fra Rådhuspladsen til Bryggen, lige ved Langebro. Den blev dog afkortet igen i 1908. Islands Brygge blev efterfølgende betjent af sporvogne på Amager Boulevard, men i 1924 afkortedes og omlagdes linje 4 til en endestation i Thorshavnsgade. Den forlængedes senere til Isafjordsgade og i 1949 til Halfdansgade. I 1954 afkortedes linjen fra Islands Brygge til Otto Mønsteds Plads, og blev erstattet af den nye buslinje 40. Buslinjen afløste året efter også resten af linje 4 og forlængedes samtidig på Islands Brygge til Kigkurren og i myldretiderne Axel Heides Gade. Fra 1960 fortsatte myldretidsturene til Thorvald Borgs Gade. Efter HTs overtagelse, blev linjen forlænget videre ad Artillerivej til enden af denne. I første omgang vendte busserne ved at køre rundt på HTs nye Artillerivej-busanlæg, der indrettedes samme sted, men der kom hurtigt en vendesløjfe uden for anlægget, som linje 40 stadig bruger i dag. Busanlægget lukkede i 1996, og linje 34 blev i 2003 også ført til endestationen på Artillerivej med en anden rute ad Islands Brygge. Linje 34 forsvinder i marts 2008, hvor linje 250S i stedet føres til Bryggen. HT 571, Volvo B59-59/Aaebenraa årg. 1972, skiltet som linje 40 i sløjfen på Artillerivej under en fotoudflugt i 2005. I baggrunden det gamle Artillerivej-busanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.
City-Trafik 2418 på Kay Fiskers Plads, Ørestad, København
Ørestad er jo unægtelig én af københavns nyere bydele, hvor der først er kommet veje og bebyggelse inden for de sidste 10 år. Busterminalen ved Ørestad st. og tilkørselsvejen hedder Kay Fiskers Plads efter arkitekten Kay Otto Fisker (1893-1965), og står via Arne Jacobsens Allé og Ørestads Boulevard i forbindelse med Vejlands Allé og via Slusevej med Kongelundsvej. Ørestad station åbnede i juli 2000, hvor Øresundstogene begyndte at standse ved stationen. Samtidig kom der også bustrafik i form af linje 46 fra Vesterport st. til Bella Center, der forlængedes via Ørestad st. til Nøragersmindevej. Først da metroen åbnede, dukkede der flere buslinjer op i Ørestad, nemlig linjerne 31, 32, 33, 34 og 75E, mens linje 46 forsvandt. I dag trafikeres stationen af linjerne 32, 33, 34, 73 og 75E samt 500S. Linjerne 34, 73 og 500S er de eneste, der holder i busterminalen på Kay Fiskers Plads. Foråret 2008 er det slut med linje 34 og 73, der bliver nedlagt. Her ses City-Trafik 2418, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 73 på vej ind i busterminalen på Kay Fiskers Plads.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.
Veolia 5203 ved Bella Center
Veolia 5203, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, ved Bella Center. Et større antal af Veolias DAB-gasbusser udskiftes med nye Volvo B7RLE-busser efter påske.
Foto: Jeppe Steensgaard, 6. februar 2007.
Veolia 5068 ved Bella Center
Veolia 5068, DAB 15-1200C-gasbus fra 1997, som linje 30 på Center Boulevard på vej ind til Bella Center st.
Foto: Jeppe Steensgaard, 6. februar 2007.
Veolia 6226 ved Bella Center, København
Linje 75E blev forlænget fra Ørestad st. til Bella Center ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Veolias bus 6226, DAB 15-1200C-gasbus fra 1999, ved endestationen ved Bella Center.
Foto: Jeppe Steensgaard, 9. januar 2007.
Veolia 6283 ved Ørestad st.
Efter et år som rutebiler i Køge Bugt-området er et antal DAF/Berkhof-gasbusser i efteråret 2006 tilbageført til København. Nogle af busserne kører fast på linje 16E og 75E, som f.eks. bus 6283, der tilhører det nyligt genåbnede Valby-busanlæg. På Ørestad st. har linje 75E m.fl. siden oktober-køreplansskiftet haft stoppested på Ørestads Boulevard ud for Field's, og bus 6283 er netop fanget her en aften i slutningen af november 2006.
Foto: Sikandar Sahil, 28. november 2006.
Metrotogsæt 29 ved Bella Center station, København
Et grønt metrotog forlader Bella Center station på vej mod centrum og Vanløse. Togsæt 29 og blå himmel.
Foto: Thomas de Laine, 11. september 2006.
KS 571 ved Artillerivej-endestationen, København
Ved enden af Artillerivej har linje 40 i mange år haft endestation, og frem til 1996 havde HT også garage på stedet. Linje 5H har dog aldrig betjent stedet, men beskiltningen er korrekt nok: Linje 5H havde endestation ved Kompagnistræde. Artillerivej i sommeren 2005.
Foto: Frank Pedersen, 16. juni 2005.
Connex 5124 på Ørestad st.
Linje 33 kørte Connex sådan set i forvejen, men da der samlet set mangler ca. 30 DAB-gasbusser til kontrakterne i 16. udbud, kører der midlertidigt et mindre antal Volvo B10BLE/Aabenraa-busser fra 1997-98 på linjerne. Bus 5124, der her ses på Ørestad st., var fra oktober 2002 til et tidspunkt i første del af 2005 i øvrigt A-bus som reserve for linje 2A.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.
Metrotog på højbanen nord for Ørestad station
Der bygges på livet løs omkring metroens højbane på Amager i sommeren 2004. Bella Center station set fra Øretad station. Sundby metrostation anes svagt i baggrunden. Toget kører mod Vestamager.
Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2004.
Et metrotog og et ER-tog ved Ørestad st.
Et metrotog krydser Øresundsbanen på vej ind til perronen på Ørestad metrostation. På den "rigtige" jernbanestation holder et ER-tog på linien Lufthavnen-Roskilde.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2003.
Sidste linie 31 fra Dragør
Linie 31s sidste tur fra Dragør blev kørt af bus 5062. Den ses her ved ankomsten til Ørestad st. Når linie 31- og 32-busserne ankom til Ørestad st. fortsatte de som linie 33 til Rådhuspladsen. I City-Trafik-tiden viste skilterne "fortsætter til Rådhuspladsen" under "Ørestad st.". I dag er det ikke lige til at se, at bussen faktisk kører hele vejen ind til byen.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2003.
Stoppestedsstanderen på Ørestad st.
Stoppestedsstanderen ved Ørestad st. d. 2. august 2003. Standeren bærer endnu skiltet for linie 31, der kørte sidste gang samme dag, og for metrobusserne, der faktisk slet ikke holder her men omme på Ørestads Boulevard på den anden side af stationen.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2003.
Den sidste linie 31 fra Ørestad st.
Linie 31 blev nedlagt med sidste afgang lørdag d. 2. august kl. 13:49 fra Ørestad st. Turen kørtes af bus 5067. Den sidste tur fra Dragør, der afgik noget tidligere, var i øvrigt bus 5062. Flagene var medbragt af allestedsnærværende Torben Liebst.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2003.