Søgeresultat: "55.6346,12.6307"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.6346,12.6307 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.6346,12.6307 og fandt 55 billeder.
Arriva 1845 i sløjfen ved SAS på Hedegaardsvej, København
Arrivas bus 1845, Scania OmniLink årg. 2004, i sløjfen ved SAS på Hedegaardsvej. Bussen har fået rettet linjeføringen i tagkanten, så der nu står "Femøren st." og ikke længere "Lergravsparken st.".
Foto: Sikandar Sahil, 30. september 2007.
City-Trafik 2028 og Arriva 1845 ved SAS på Hedegaardsvej, København
Både linje 4A og linje 12 bruger fra 30. september 2007 parkeringspladsen ved SAS på Hedegaardsvej som vendeplads. Linje 12's busser holder også pause her. To styk Scania OmniLink ses her på parkeringspladsen: City-Trafik 2028, der er en årgang 2001 bygget i Silkeborg, og Arriva 1845, der er leveret i 2004 fra Scania-fabrikken i Slupsk i Polen.
Foto: Sikandar Sahil, 30. september 2007.
City-Trafik 2028 ved Femøren st.
De fleste busser på linje 12 har fået rettet destinationsskiltet fra "Sundbyøster, Hedegaardsvej" til "Femøren st., Hedegaardsvej". Men endnu ikke bus 2028. Denne bus er i øvrigt kommet på Hedegaardsvej mange gange i sit liv, idet City-Trafik med årene har benyttet den på linjerne 9/19, 20 og det seneste års tid på linje 12. Bussen holder her pause på parkeringspladsen ved SAS på Hedegaardsvej inden næste tur mod byen.
Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007.
Metro-togsæt 16 på vej ind til Femøren station
Et kig ud ad metrostrækningen nord for Femøren station. Bagved togsæt 16 ses gangbroen ved Haveforeningen Formosa.
Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007.
Metro-togsæt 31 på vej ind til Femøren station
Metroens togsæt 31 lægger an til landing på Femøren station i retning mod Vanløse. I billedets venstre side ses lidt af den udsigt, man som passager på banen kan nyde.
Foto: Thomas de Laine, 30. september 2007.
Særtog med Kronprins Frederik ved indvielsen af metroen til Lufthavnen
Metroen til Lufthavnen blev indviet 28. september 2007, hvor Kronprins Frederik klippede snoren. Det skete i Lufthavnen, hvortil han og en række andre prominente folk transporteredes i et særtog. Særtoget, togsæt 34, ved Haveforeningen Formosa på vej mod Lufthavnen. Kronprinsen sad forrest og ses til højre.
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.
Metro-togsæt 01 ved Femøren station
Metro-togsæt 01 ankommer til Femøren station på vej mod Lufthavnen. Toget er ikke det første, men det andet tog, der blev leveret til metroen.
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.
Metro-togsæt 12 mellem Amager Strand og Femøren
Østamagerbanens vægge forhøjes nogle steder med en afskærmning, der skal forhindre passagererne i at kigge ned i kolonihaverne langs banen! Her passerer metro-togsæt nr. 12 Haveforeningen Formosa mellem Amager Strand og Femøren stationer, mens afskærmningen endnu kun delvist er monteret.
Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.
Formosavej-sløjfen i september 2007
Sporvognslinje 5 havde endestation på hjørnet af Backersvej og Formosavej i Sundbyøster fra februar 1947 og til omstillingen til busdrift i april 1972. Herefter havde buslinje 5 endestation samme sted, indtil denne linje nedlagdes ved åbningen af metroens første etape i oktober 2002. Siden da har linje 12 betjent Backersvej, men linje 12 nedskæres en del på denne strækning, når metroens tredje etape, Østamagerbanen, åbner i slutningen af september 2007. En bus på linje 12 passerer den gamle endestationssløjfe, hvor udkørslen nu er spærret.
Foto: Thomas de Laine, 7. september 2007.
Metro-togsæt 24 ved Haveforeningen Formosa
Ved Haveforeningen Formosa - cirka midt mellem Amager Strand og Femøren stationer - findes den eneste gangbro, der fører over metroen. Samme sted ligger i øvrigt et ikke-elektrificeret sidespor. Metrotogsæt 24 lidt nord for gangbroen på vej mod Femøren station.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.
Metro-togsæt 24 nord for Femøren station
Metro-togsæt 24 i sydgående retning på vej til Femøren station. Til venstre for toget ligger Kastrup Fort.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.
Metro-togsæt 24 på Femøren station
Metro-togsæt 24 gør ophold ved Femøren station.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.
Metro-togsæt 34 på Femøren station
Metro-togsæt 34 er det sidste metrotog af denne type. Sættene 29-34 er anskaffet til at dække det øgede materielbehov, som forlængelsen til Lufthavnen indebærer. Toget skal egentlig ikke være lysegrønt, men har været ramt af omfattende grafitti. Her ses toget på Femøren station under prøvekørslerne i bededagsferien. Broen fører metroen over Hedegårdsvej.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.
Ukendt metrotog på Femøren station
Et ukendt metrotogsæt på Femøren station under prøvekørslerne i bededagsferien 2007. Denne station ligger ved skæringen med Hedegårdsvej og vil bl.a. give adgang til Amager Strandpark, der i dag har forholdsvis ussel busbetjening.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2007.
Metro-togsæt 32 ved Saltværksvej, Kastrup
Metro-togsæt 32 på vej ned under Saltværksvej i Kastrup. Her er banen ført under vejen. Tredje etape af metroen har både strækninger i banegrav, i niveau og som højbane og stiger og falder flere gange undervejs.
Foto: Thomas de Laine, 5. maj 2007.
Metro-togsæt 34 mellem Femøren og Kastrup
Metro-togsæt 34 på vej mod Lufthavnen mellem Femøren og Kastrup station, lidt nord for Saltværksvej.
Foto: Thomas de Laine, 5. maj 2007.
Metro-togsæt 32 mellem Kastrup og Femøren
Metro-togsæt 32 på vej mod byen er kommet op på niveau igen efter skæringen med Saltværksvej. Prøvekørslerne var, som det ses, bemandede.
Foto: Thomas de Laine, 5. maj 2007.
Metro-togsæt 34 nord for Saltværksvej, Kastrup
Togsæt 34 på vej mod byen lige nord for Saltværksvej i Kastrup.
Foto: Thomas de Laine, 5. maj 2007.
Metro-togsæt 32 nord for Kastrup station
Metro-togsæt 32 har forladt Kastrup station i retning mod byen og dykker for at komme under Saltværksvej i Kastrup. Destinationsskiltet viste "Amager Strand", der sandsynligvis var den nordlige endestation for prøvekørslerne på dette tidspunkt.
Foto: Thomas de Laine, 5. maj 2007.
Arriva 1543 i Kastrup
Arriva i Glostrup betjener linje 2A, Kastrup-Tingbjerg, med en serie Scania OmniLink-busser fra 2005, nr. 1518-1549. Her har nr. 1543 netop forladt endestation på Ved Stationen i Kastrup. Den nye Kastrup metrostation åbner her cirka oktober 2007, og så bliver linje 2A formentlig afkortet til et sted omkring Amagerbro eller Sundbyøster.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2006.
City-Trafik 2101 på Wibrandtsvej, København
Linje 77 og 78 er to dobbeltrettede ringlinjer på det nordlige Amager, der betjener en række forskellige delstrækninger af linjer, der blev nedlagt i 2002, da metroen åbnede. Linjerne er vel nærmest at betragte som en slags servicebuslinjer. City-Trafiks bus 2101, DAB 15-1200C årg. 1996, som linje 77 på Wibrandtsvej i Sundbyvester.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2006.
Københavns Lufthavne TR87 som shuttlebus i Kastrup Lufthavn
I 2005 overtog Københavns Lufthavne (CPH) selv driften af shuttlebussen mellem terminalerne i Kastrup Lufthavn. 1. maj 2006 blev ruten slået sammen med en personalerute, og man anvender nu bl.a. denne Mercedes-Benz O.405 fra 1991 på ruten. Bussen er en højgulvsbus, men shuttlebussen betjentes oprindeligt af DAB-servicebusser! Københavns Lufthavne vogn TR87 mellem Terminal 1 og Terminal 2 i Københavns Lufthavn, Kastrup.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2006.
Connex 6290 som linje 2A i Kastrup
Connex modtog i 1999-2000 34 DAF SB220 GG-LF/Berkhof-gasbusser til linje 350S, nr. 6266-6299. Busserne blev 20. oktober 2002 overflyttet til den nye linje 2A, som de kom til at præge de næste tre år. Efter licitation overgik linjen imidlertid til Arriva fra oktober 2005, og busserne trafikerer følgelig ikke længere linje 2A. En del af busserne fordeltes til Connex' nyvundne kørsel i Køge Bugt-området, mens andre i første omgang blev arbejdsløse. Blandt de sidste var bus 6290, der dog har nået at optræde i Køge. Nu er de tiloversblevne busser imidlertid på vej til Holland. Her ses bus 6290 i drift på linje 2A i Kastrup i august 2005.
Foto: Thomas de Laine, 23. august 2005.
KS 571 ved Formosavej-sløjfen i København
I juni 2005 foretog Sporvejshistorisk Selskab en tur med KS 571, Volvo B59/Aabenraa, i forbindelse med planlægningen af en fotoudflugt for busentusiaster et par måneder senere. Ved den lejlighed lagde man vejen forbi Formosavej-sløjfen i Sundbyøster, der var endestation for linje 5 frem til 2002.
Foto: Frank Pedersen, 16. juni 2005.
Ex. HT 571 i Formosavejsløjfen i Sundbyøster
I august 2005 arrangerede Sporvejshistorisk Selskab og Foreningen Busfronten en udflugt med de tidligere KS/HT-busser nr. 322, Leyland-DAB serie II, og 571, Volvo B59/Aabenraa. Et af fotostoppene var ved den gamle linje 5-endestation i Sundbyøster på hjørnet Backersvej/Formosavej. Terminalen betjenes ikke længere af busser, men den ligger der endnu i stort set uændret form. Indtil april 1972 vendte linje 5, Danmarks sidste sporvognslinje i drift, her, hvorefter sporvognene blev erstattet af busser. Buslinje 5 fik straks fra omstillingen KS-serie III-busser, altså Volvo B59/Aabenraa-typen. Den første serie var ret karakteristisk med sine firkantede forlygter, døre med vinduer i fuld højde og det lille spring i vinduernes underkant efter midterdørene. Det første og det sidste kan ses på dette billede af bus 571, som er bygget i 1972.
Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.