Søgeresultat: "55.63052,12.58239"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.63052,12.58239 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.63052,12.58239 og fandt 48 billeder.
City-Trafik 2821 på Ørestads Boulevard, København
Den engelske karosserifabrik East Lancashire Coachbuilders, der som regel blot kaldes East Lancs, byggede busser fra 1934 til 2010. Fabrikkens modeller var velkendte i hjemlandet, men har med en notabel undtagelse ikke kørt i Danmark. Men i 1999 lykkedes det - i andet forsøg - for HT at indgå en kontrakt om kørsel med Københavns første dobbeltdækkere i almindelig rute, og inden disse var kommet på gaden, fik man lavet en kontrakt mere. City-Trafik skulle køre linje 250S med dobbeltdækkere, og det samme skulle Arriva på linje 10 (som dengang havde en helt anden ruteføring og betydning). Der blev nu skelet til udlandet, og begge busselskaber valgte samme bustype: Et særligt tilpasset Volvo B7L-chassis, der fik en ekstra bagaksel og fik påbygget en ny og forlænget udgave af East Lancs' "Vyking"-dobbeltdækkerkarosseri. Engelske dobbeltdækkere er nemlig normalt kortere end de af HT krævede 12 meter. Den "nye" karosserimodel kaldtes Nordic, og der blev bygget 36 eksemplarer til København i 2000 og 2001. Herudover blev der bygget ti eksemplarer til Glasgow og 19 til så fjernt et sted som Sri Lanka! Busserne kom i drift i København med betydelig forsinkelse, og der var mange problemer med dem. East Lancs var heller ikke vant til at honorere HTs forskellige detailkrav, men derudover var der efter sigende en af City-Trafiks busser, der som leveret knælede til den forkerte side! Arrivas busser fik kun én kontraktperiode i København og blev udrangeret i oktober 2007. City-Trafiks kørte derimod fem år længere, men fra oktober 2012 var det slut med Movia-gule dobbeltdækkere. En pæn del af busserne - også af de srilankanske - fik et efterliv som open top-sightseeingbusser i København, Helsinki, Tallinn, flere polske byer, Sydney og Washington, D.C. Det blev også City-Trafik 2821's skæbne, men inden det kom så vidt, ses den her på Ørestads Boulevard i begyndelsen af april 2012, hvor linje 250S netop var blevet forlænget til Bella Center st., og Movias 9. udbud havde beseglet skæbnen for linjens dobbeltdækkere.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2012.
Keolis 8465 som metrobus ved Vestamager st., København
Keolis 8465 (ex. Nettbuss 8465), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som metrobus på linje M1 ved Vestamager st., der anes i baggrunden.
Foto: Sikandar Sahil, 2. september 2014.
Arriva 1790 og Keolis 8467 som metrobusser ved Vestamager st., København
Arriva 1790, Scania OmniLink årg. 2003, og Keolis 8467 (ex. Nettbuss 8467), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som metrobusser på linje M1 ved Vestamager st. Denne del af Ørestad er blevet væsentligt mere udbygget siden billedet blev taget i det tidlige efterår 2014.
Foto: Sikandar Sahil, 3. september 2014.
Keolis 8486 som metrobus ved Vestamager st., København
Keolis 8486 (ex. Nettbuss 8486), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som metrobus på linje M1 på Asger Jorns Allé ved Vestamager st.
Foto: Sikandar Sahil, 2. september 2014.
Anchersen 3268 på Center Boulevard, København
Siden december 2015 har en linje 4A set således ud: en Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro fra Anchersen. Mercedes-busser var i mange år en undtagelse som rutebusser i Danmark, men flere leverancer af Citaro-busser er kommet til Anchersen og Nobina i Movia-området i bl.a. 2014 og 2015. Mens Mercedes'er således nu er et hverdagssyn, kan man ikke længere møde linje 4A, hvor dette billede er taget. Bussen, Anchersen 3268, er ved at dreje fra Center Boulevard ind til Bella Center på sin vej mod Ørestad st. På denne strækning blev linje 4A senere samme år erstattet af den nye linje 18.
Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2019.
Anchersen 3308 ved Ørestad st., København
Ørestad City fik nærmest busbetjening, inden de første bygninger var rejst. Det skete 2. juli 2000, hvor den daværende linje 46 mellem Vesterport st. og Bella Center via Sjællandsbroen blev forlænget gennem Ørestads endnu tomme veje til Kongelundsvej og ud til Nøragersmindevej-endestationen længere ude på Vestamager. I Ørestad kørtes via den nye Ørestad station, der ligesom Øresundsbroen samme dag åbnede på jernbanen mellem København H, Lufthavnen og Malmö. Hverken bus 46 eller Øresundstogene havde dog rigtig nogen af- og påstigere i Ørestad de første år. Man kunne opleve, at linje 46 "glemte" at køre ind via stationens oprindelige busterminal på Kay Fiskers Plads, og problemer med at overholde køreplanen for Øresundstogene førte snart til, at kun ét tog i timen standsede på Ørestad station i en lang periode. Men efter nogle få år var der efterhånden en række bygninger og lidt mere liv i området, og i oktober 2002 åbnede metroen. Samtidig tilpassedes busbetjeningen af Amager, hvilket bl.a. betød enden for linje 46. I stedet blev Ørestad station blandt andet omstigningssted mellem metroen og den nyoprettede linje 33. I dag er Ørestad City tæt bebygget, og busbetjeningen i området er omlagt utallige gange. Her har en linje 33 fra Rådhuspladsen mod Ørestad Syd, Kongelundsvej og Dragør netop passeret Ørestad st., hvis metroperrons tagoverdækning ses over bussen, som befinder sig på broen, der fører Ørestads Boulevard over jernbanen til Lufthavnen. Ørestad station på Lufthavnsbanen findes til højre for billedet. Bussen er Anchersens vogn 3308, en Mercedes-Benz O530LE Citaro fra 2016.
Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2019.
Metrotogsæt 07 mellem Vestamager og Ørestad
De høje glasbygninger omgiver metroens højbane i Ørestad på dette billede fra februar 2014. Da metroen åbnede i 2002, stod næsten ingen af dem der. Metrotogsæt 07 er netop afgået fra Vestamager station mod Vanløse og lidt længere væk er et tog på vej fra Ørestad mod Vestamger.
Foto: Thomas de Laine, 23. februar 2014.
Anchersen 3315 ved Bella Center, København
Anchersen 3315, Mercedes-Benz O530LE årg. 2016, som linje 34 ved Bella Center.
Foto: Kim Løvenskjold, 22. august 2018.
Nettbuss 8419 på Center Boulevard, København
Nettbuss 8419, VDL Citea XLE årg. 2012, som linje 250S på Center Boulevard ved Bella Center. Samtidig med Nettbuss' overtagelse af linjen er køreretningen i sløjfen ved Bella Center vendt, så der nu køres via indgang vest og Bella Sky-hotellet i retning mod Bella Center st. og ad Vejlands Allé mod byen.
Foto: Thomas de Laine, 28. oktober 2012.
City-Trafik 2417 på Vejlands Allé, København
City-Trafik 2417, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 78 på Vejlands Allé på Amager.
Foto: Bartosz Czekalski, 12. februar 2010.
Arriva 1944 ved Ørestad st., København
Arriva 1944, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 33 ved Ørestad st.
Foto: Bartosz Czekalski, 12. februar 2010.
Arriva 1494 på Vejlands Allé, København
Arriva 1494 (opr. Linjebus 6242), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, blev ramt af en brand, mens den 24. september 2008 kørte på Vejlands Allé som linje 30. Her ses bussen på Vejlands Allé.
Foto: Thomas Hildebrand, 24. september 2008.
Arriva 1494 og en brandmand på Vejlands Allé, København
Arriva 1494 (opr. Linjebus 6242), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, med en brandmand på taget på Vejlands Allé.
Foto: Thomas Hildebrand, 24. september 2008.
Arriva 1494 og en brandbil på Vejlands Allé, København
En bus, der brænder, kaldes undertiden for en "brandbil" blandt entusiaster. Her ses Arriva 1494 efter en brand dog i selskab med en rigtig brandbil. Vejlands Allé.
Foto: Thomas Hildebrand, 24. september 2008.
Arriva 1520 ved Bella Center st., København
Arriva 1520, Scania OmniLink årg. 2005, er i 2009 blev overført fra linje 2A til linje 4A. Sidstnævnte linje har fået tilført flere busser, efter at de korte ture blev forlænget fra Mozarts Plads til Bella Center st., hvor bus 1520 her en regnvåd morgen i juni 2009.
Foto: Sikandar Sahil, 12. juni 2009.
Arriva 1853 ved Bella Center st., København
Linje 4A fik fra 5. april 2009 forlænget sine "korte" ture fra Mozarts Plads til Bella Center st., hvor de vender ved at køre i sløjfe med uret ad Vejlands Allé, Ørestads Boulevard, Bella Centers parkeringsplads og Center Boulevard. Arriva 1853, Scania OmniLink årg. 2004, på Ørestads Boulevard lige inden ankomst til Bella Center st. Disse ture havde i øvrigt oprindeligt endestation ved Sjælør st.
Foto: Thomas de Laine, 8. april 2009.
Arriva 1930 ved Bella Center st., København
Arriva 1930, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 30 på Ørestads Boulevard lige ved Bella Center st.
Foto: Thomas de Laine, 8. april 2009.
Arriva 1927 ved Ørestad st., København
Linje 75E kører sidste gang fredag 3. april 2009. Den blev ofret i den seneste nedskæringsrunde i Dragør. Ruten har eksisteret siden oktober 1974 og hed indtil foråret 1989 linje 33H. Derefter skiftede den nummer og bogstav til 75E. Den kørte fra oprettelsen som hurtigbus mellem Rådhuspladsen og Dragør og havde dengang så mange passagerer, at den fra efteråret 1982 fik ledbusser. Da Kastrup-banen i 1998 åbnede, afkortedes ruten dog til Tårnby, men ved metroens åbning forlængedes den påny til at få forbindelse med Vestamagergrenen. I dag er linjen langt fra den samme passagermagnet. Arriva 1927, Scania OmniLink årg. 2008, i slud som linje 75E ved Ørestad st. et par uger før nedlæggelsen.
Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2009.
Arriva 1925 ved Ørestad st., København
Arriva 1925, Scania OmniLink årg. 2008, opsamler passagerer som linje 33 ved Ørestad st. Målt i togpassagerer er Ørestad nu på størrelse med Odense og dermed landets 20. største station!
Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2009.
Arriva 1489 på Kongelundsvej, København
Arriva 1489 (ex. Veolia 5207), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 på Kongelundsvej - lige før den svinger til højre ad Slusevej mod Ørestad st.
Foto: Thomas de Laine, 30. august 2008.
Arriva 1477 på Kongelundsvej ved Løjtegårdsvej, København
Københavns Sporveje oprettede i februar 1950 buslinje 51 fra Amager Boulevard ad Amagerfælledvej, Røde Mellemvej og Kongelundsvej, i første omgang til Kanadavej. Allerede senere samme år forlængedes ruten dog videre ad Kongelundsvej til Finderupvej, som var den sydlige endestation i en længere årrække. Fra 1966 videreførtes visse ture dog endnu længere ud ad Kongelundsvej til Nøragersmindevej, og fra 1991 blev Nøragersmindevej endestation for stort set alle ture på linjen. På det nordøstlige hjørne af Løjtegårdsvej og Kongelundsvej lå en lille endestationssløjfe, som forblev i brug efter 31'erens forsvinden, nemlig først af linje 11, senere af linje 28 og til sidst af linje 34 frem til 2006. I dag er den lille terminal fjernet til fordel for et trekantet grønt område. Det ses til højre for bus 1477 (ex. Veolia 5151), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, der er på vej som linje 33 ad Kongelundsvej mod Nøragersmindevej. Denne linje erstattede linje 31, da metroen kom. Stedet er ret beset stadig endestation, idet en del ture på linje 33 vender i en sløjfe via Ørestad og Vestamager stationer med ophold på Kongelundsvej lige ud for den gamle endestation. Nu kaldes endestationen bare Otto Baches Allé i stedet - navnet på Løjtegårdsvejs forlængelse til Ørestad.
Foto: Thomas de Laine, 30. august 2008.
Arriva 1493 på Røde Mellemvej, København
Arriva 1493 (ex. Veolia 6240), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 33 på Røde Mellemvej umiddelbart efter passage af Vejlands Allé. Linje 33 overtog denne strækning fra linje 31 i 2002. Fra oktober 2008 kører linje 33 kun på en ganske lille stump af Røde Mellemvej, nemlig stykket mellem Vejlands Allé og Stenlandsvej. Her har der kun været busbetjening siden omkring 1977/78, selvom buskørslen ad Røde Mellemvej og Kongelundsvej går tilbage til 1930'erne. Oprindeligt kørte busserne nemlig fra Røde Mellemvej ad Vejlands Allé med stoppested fælles med linje 37 frem til Kongelundsvej.
Foto: Thomas de Laine, 27. september 2008.
Arriva 1483 på Kongelundsvej ved Kanadavej, København
Da KS i 1950 oprettede linje 31 ad Kongelundsvej, skete det på bekostning af den nordligste del af den private rutebilrute fra Amagerfælledvej ad bl.a Kongelundsvej til Nøragersmindevej. Delepunktet mellem linje 31 og Kongelundsvejens rutebil blev ved Kanadavej. Det varede dog kun få måneder, før den private rutebilrute forsvandt, og KS-busserne fortsatte mod syd til Finderupvej. I dag er der ikke meget at se ved Kanadavej, men der er faktisk stadig busstop på stedet. Arriva 1483 (ex. Veolia 5189), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 på Kongelundsvej ved Kanadavej. Linje 33 erstattede i 2002 linje 31.
Foto: Thomas de Laine, 27. september 2008.
Arriva 1331 på Kongelundsvej, København
Arriva 1331, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 33 på Kongelundsvej.
Foto: Thomas de Laine, 27. september 2008.
Arriva 1489 på Kongelundsvej, København
Arriva 1489 (ex. Veolia 5207), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 på Kongelundsvej.
Foto: Thomas de Laine, 27. september 2008.