Billeder ➜
Nye billeder 24. marts 2026
Disse 5 billeder blev tilføjet 24. marts 2026:
GoCollective 1504 på Frederikssundsvej, Brønshøj

Elbuspremieren på Københavns linje 5C blev tirsdag 24. marts 2026. Klokken 5.40 om morgenen gik GoCollective 1504 i trafik fra Husum Torv og i løbet af dagen kom også 1522, 1523, 1529 og 1540 ud at køre på linjen. Dermed var der tyvstartet på den elektriske drift, for det var først fra søndag 29. marts, der skulle køres efter den nye kontrakt. Allerede samme dag som premieren blev de første af MAN-ledbusserne fra 2017 taget ud af drift og flyttet væk fra garageanlægget i Gladsaxe. Bus 1504 ved Hyrdevangen i Brønshøj.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2026.
GoCollective 1522 på Frederikssundsvej, København

Til den nye 14 år lange kontrakt på linje 5C har GoCollective fået leveret 41 ledbusser fra kinesiske BYD, busnumrene 1500-1540. De er af typen B19E01 alias K11U og ankom til Danmark for flere måneder siden. I december 2025 blev hele serien indregistreret, men først i marts er de begyndt at ankomme til garagen i Gladsaxe. Bus 1522 på Frederikssundsvej ved Hulgårdsvej som linje 5C mod Herlev Hospital. I modsætning til linjens første busser, er den særlige turkisblå produktfarve nu kun at finde som baggrundsfarve på linjenummeret.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2026.
GoCollective 1540 ved Hulgårds Plads, København

GoCollective 1540, BYD eBus B19E01 årg. 2025, som linje 5C mod Amager ved Hulgårds Plads i Københavns nordvestkvarter.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2026.
GoCollective 1529 på Frederikssundsvej, Brønshøj

GoCollective 1529, BYD eBus B19E01 årg. 2025, som linje 5C på Frederikssundsvej i Brønshøj. Hovedstadsområdet har tidligere haft en ledbus med nummer 1529, nemlig en Volvo/Aabenraa leveret i 1984!
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2026.
GoCollective 1523 på Frederikssundsvej, København

GoCollective 1523, BYD eBus B19E01 årg. 2025, som linje 5C på Frederikssundsvej ved Hulgårds Plads i København.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2026.