Billeder ➜
Nye billeder 2. august 2024
Disse 18 billeder blev tilføjet 2. august 2024:
Tide Bus 6116 ved Væddeløbsbanen, Aalborg
Aalborg Plusbus kører fra Væddeløbsbanen i den vestlige del af byen via Nytorv og Aalborg Banegård til Aalborg Universitet og det nye universitetshospital i den sydøstlige del af byen. I området lige omkring endestationen ved Væddeløbsbanen kan de 24 meter lange dobbeltledbusser og de ambitiøse Plusbus-anlæg virke lidt overdimensionerede... Tide Bus 6116, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, under endestationsophold i bussløjfen på Skydebanevej, som ligger ved Væddeløbsbanen.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6111 ved Gigantium, Aalborg
Tide Bus 6111, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, ved plusbusstoppestedet ved kultur- og idrætscentret Gigantium i Aalborg. Busvejen mellem Aalborg og Aalborg Universitet, som der her køres på, er blevet fornyet som del af Aalborg Plusbus-projektet.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6114 på John F. Kennedys Plads, Aalborg
John F. Kennedys Plads i Aalborg er pladsen foran banegården, som samtidig ligger lige over for Aalborg Busterminal. En del af projektet med Aalborg Plusbus var indretning af et stort bybusstoppested med en markant tagoverdækning for Plusbussen på denne plads. Tide Bus 6114, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, holder på John F. Kennedys Plads. Den er kommet fra det særlige bustracé i Jyllandsgade og skal nu fortsætte i blandet trafik op gennem Boulevarden og den centrale del af byen.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6108 på Bertil Ohlins Vej, Aalborg
Aalborg Plusbus forlænges 11. august 2024 i sydøstenden fra AAU Busterminal til Aalborg Universitetshospital. Det er en forlængelse på tre stoppesteder og tre minutter, og i første omgang er det kun to busser i timen, der er forlænget. Men det er sådan her, det vil se ud, når busserne kommer fra hospitalet og kører mod byen og Væddeløbsbanen, den nordvestlige endestation: Tide Bus 6108, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2024, på Bertil Ohlins Vej lige øst for AAU Busterminal i oktober 2023. Bussen er på vej fra Tide Bus' garageanlæg, som er sydlig nabo til det nye sygehusbyggeri.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6119 i AAU Busterminal, Aalborg
AAU Busterminal, dvs. busterminalen ved Aalborg Universitet, var i første omgang den sydøstlige endestation for Aalborg Plusbus, indtil linjen blev forlænget til det nye universitetshospital. Tide Bus 6119, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, afgår fra AAU Busterminal mod Aalborg by.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6112 ved Humlebakken, Aalborg
Tide Bus 6112, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2022, på Aalborg Plusbus, linje 2, ved Humlebakken. Plusbussen har egne kørespor i midten af gaden.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6119 på Sohngårdsholmsvej, Aalborg
Tide Bus 6118, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, ved Danalien.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6107 på Kastetvej, Aalborg
Tide Bus 6107, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, som linje 2 (Aalborg Plusbus) på Kastetvej ved Aalborg Vestby st. Plusbussens stoppesteder er ganske veludstyrede med store læskærme i moderne design, informationsskærme med realtidsinformation og standere til at checke ind og ud på Rejsekort.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6111 ved Nytorv, Aalborg
Tide Bus 6111, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, som Aalborg Plusbus ved Nytorv. Netop Nytorv var tidligere et centralt busknudepunkt i Aalborg, men denne rolle har andre stoppesteder efterhånden overtaget, og dele af området er blevet gågade.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6119 på busvejen ved Gigantium, Aalborg
Tide Bus 6119, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, på busvejen mellem Aalborg Universitet og Gigantium.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6110 på Bertil Ohlins Vej, Aalborg Universitet
Solaris er en polsk busfabrik, der blev grundlagt i 1990'erne som en slags aflægger af Neoplan. Fabrikken ligger i Poznan, og den slog sig hurtigt fast på det polske og europæiske marked, selvom vi skal frem til 2007, før der kom ordrer til Danmark. Størst salgstal har bybussen Urbino i længderne 12, 15 og 18 meter haft, men der findes flere varianter af Urbino, ligesom der er bygget "rigtige" lavgulvsbusser såvel som laventrébusser og regionalbussen InterUrbino. I nogle år byggedes en turistbus kaldet Vacanza, som dog totalt er produceret i ret få eksemplarer og ikke er leveret til Danmark. En trolleybusudgave af Urbino, Trollino, er leveret til en række lande med trolleybusser, ikke mindst i Østeuropa, men Trollino'er kører også i Landskrona, ganske tæt på Danmark. Endelig bør det nævnes, at Solaris har bygget sporvogne kaldet Tramino. Særligt med henblik på BRT (Bus Rapid Transit) har man udviklet et frontdesign som på Tramino, som Urbino og Trollino alternativt kan leveres med. Til Aalborg Plusbus, som havde premiere i efteråret 2023, anskaffede Tide Bus 14 eksemplarer af Solaris Urbino i en elektrisk, 24 meter lang dobbeltledbusudgave, og disse busser fik den særlige front kaldet "MetroStyle". Tide Bus 6110 gør holdt ved Fibigerstræde på busvejen på Aalborg Universitet.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6108 på Boulevarden, Aalborg
Tide Bus 6108, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, på plusbuslinje 2 på Boulevarden i Aalborg. De 14 dobbeltledbusser i Aalborg er landets længste busser, og Dimensionsbekendtgørelsen måtte revideres i forbindelse med projektet.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Aarhus Sporveje 158 på Telefontorvet, Aarhus
Det blev Busselskabet Aarhus Sporveje, som introducerede Solaris på de danske veje. Det begyndte med nogle ledbusser fra 2007, som man endte med i alt at købe 64 af, og i 2008-09 modtoges 47 Solaris Urbino 12. Indsættelsen af Solaris-busserne var også et brud med mange års praksis i Aarhus, hvor man ellers havde holdt sig til højgulvsbusser efter dårlige erfaringer med DAB serie 15 mk. I og Scania OmniLink. Solaris Urbino 12 og 18 var imidlertid "rigtige" lavgulvsbusser, og dem blev Aarhus en slags dansk hovedstad for. Også 88 af de lange Urbino 15 kom til Aarhus i 2011-19, og 29 elektriske Urbino 12- og 18-busser kom i trafik i 2022. Bus 158, der er fra 2008 og udrangeredes i 2021, på Telefontorvet.
Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2011.
Aarhus Sporveje 478 på Frederiks Allé, Aarhus
Busselskabet Aarhus Sporveje modtog 64 Solaris Urbino 18-ledbusser mellem 2007 og 2017. Faktisk var de fire første, som blev leveret i vinteren 2007, også de første Solaris'er til Danmark. Bus 478, som her ses på Frederiks Allé med A-busmarkering på hjørnerne, er fra anden leverance, som kom i efteråret 2007. Bussen var i trafik i Aarhus til 2021.
Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2011.
Bergholdt 5337 i garagen, Langeskov
Den første generation af Solaris Urbino var lidt rundere i designet end senere leverede busser. Blandt andet var svajet i forrudens underkant lidt anderledes. Busser i dette design er aldrig nyleveret til Danmark, men Bergholdt i Langeskov brugtimporterede nogle stykker årgang 2004 og 2005 fra Tyskland til kørsel for FynBus. Bergholdt 5337, en Solaris Urbino 12 fra 2005, på garageanlægget i Langeskov. Bussens tyske fortid var hos Hartmann i Berlin, vognnummer 8071.
Foto: Thomas de Laine, 29. maj 2010.
MKS Mielec 212 på Transport 2011, Messecenter Herning
Solaris Urbino er også udkommet i "midibusversion". Denne Solaris Urbino 8,9LE, altså en knap 9 meter lang bus, var udstillet på Transport 2011 i Herning. Bussen var bygget i 2010 til MKS Mielec i Polen, hvor den havde vognnummer 212 og i øvrigt stadig var i drift i sommeren 2024. To styk Solaris "Alpino" 8,9 er solgt til Danmark, nemlig til Rutebilselskabet Haderslev.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2011.
Kruse 7107 og 7126 ved Nakskov st.
Flere Movia-entreprenører på Lolland anskaffede i 2009 Solaris Urbino 12LE til rutebilkørsel på "Sydhavsøerne". Som 'LE' angiver, var der tale om en laventréversion af Urbino 12, som jo oprindeligt kun var en "rigtig" lavgulvsbus. En stor del af busserne endte med at tilhøre Kruse, og to af dem holder her i terminalen ved Nakskov st. i sommeren 2011: Til venstre bus 7126, som var en efternøler fra 2011, og til højre bus 7107 fra 2009. Senere har Movia reformeret linjenumrene på egnen, som nu er blevet "700-område".
Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2011.
Anchersen 3217 på Jernbane Allé, Vanløse
Solaris har ikke vist sig meget i Storkøbenhavn, men Anchersen anskaffede 16 stk. Solaris Urbino 12LE i 2011, som blev indsat på linje 22 og 132 m.fl. Alle busserne udgik dog af driften i 2023, hvor kontrakten udløb. Anchersen 3217 som linje 22 på Jernbane Allé i Vanløse mod slutningen af dens tid som Movia-bus.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2023.