Billeder ➜
Nye billeder 11. oktober 2020
Dette billede blev tilføjet 11. oktober 2020:
Keolis 8492 ved Vinge st., Frederikssund
Når den nye S-togsstation Vinge åbner ved køreplansskiftet 13. december 2020, oprettes der også en ny buslinje 319 mellem Vinge st. og Skibby. Linjen åbner med betjening en gang i timen og kun i myldretiden. Den kører over Kronprinsesse Marys Bro, der som bekendt er en betalingsbro, som også rutebusser skal betale for at passere, og Keolis' vogn 8492, Volvo B7RLE/Vest årg. 2008, bliver den faste vogn på linjen. Her ses 8492 i busterminalen ved den kommende Vinge station i forbindelse med en prøvekørsel.
Foto: Michael Salomonsen, 17. september 2020.