Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 1. juni 2019

Disse 8 billeder blev tilføjet 1. juni 2019:

Lokalbus 4430 på Karlsvognen ved Køge Nord st.

Lokalbus 4430 på Karlsvognen ved Køge Nord st.

Asfalten er ikke mange dage gammel, og græsset er ikke kommet op endnu, men linje 120 har fra 1. juni 2019 taget Egedesvejs forbindelse til Køge Nord st. øst i brug. Her er det Lokalbus 4430, Irisbus Crossway LE årg. 2011, på det friske stykke vej, som bærer navnet Karlsvognen. Græsset er grønnere på den anden side af stationen, hvor linje 101A kører.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2019.

Lokalbus 4419 ved Køge Nord st. øst den første dag

Lokalbus 4419 ved Køge Nord st. øst den første dag

Lokalbus 4419, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 120 ved Køge Nord st. øst på stationens første dag. Busterminalen på østsiden af Køge Nord er placeret mellem S-banen og motorvejen, hvorimod fjerntogene kører på vestsiden af motorvejen. På østsiden er der opstillet et sekskantet S-togslogo.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2019.

Lokalbus 4405 ved Køge Nord st. vest

Lokalbus 4405 ved Køge Nord st. vest

Den nye Køge Nord st. har A-busbetjening i form af linje 101A, der to gange i timen er blevet forlænget fra Ølby st./Campus Køge til den nye station. Det er ikke den permanente linjeføring, der i første omgang køres ad, idet man mangler at bygge en busbro over jernbanen mellem Roskilde og Køge, så linjen tager lidt af en omvej uden stoppesteder. Lokalbus 4405, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 101A på vej ind til Køge Nord st. vest på den første dag med bus 101A hertil. Bemærk, at der på vestsiden af stationen er placeret et sekskantet DSB-logo.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2019.

DSB SA 70 og SA 43 på Køge Nord st.

DSB SA 70 og SA 43 på Køge Nord st.

S-togene begyndte at holde ved Køge Nord st. fra og med de første afgange efter midnat lørdag 1. juni 2019, hvor der jo i øvrigt er døgndrift på S-banen. Linje A og E standser altid på stationen. Der vil formentlig hurtigt komme en del faste passagerer fra de store boligområder øst for stationen, men på længere sigt kan man også godt forestille sig, at rejsende fra dele af Køge Bugt-området, der skal med InterCity-tog mod Fyn og Jylland, vil bruge S-togene til at nå ned til Køge Nord. SA 70 som linje A mod Køge møder SA 43 som linje A mod Hillerød på Køge Nord station den første driftsdag.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2019.

DSB ME 1532 og dobbeltdækkervogne på Køge Nord st.

DSB ME 1532 og dobbeltdækkervogne på Køge Nord st.

Første driftsdag på den nye jernbane København-Køge Nord-Ringsted var præget af forskellige problemer, bl.a. en del forsinkelser på togene ud af København. Dertil kom diverse klodsetheder som f.eks. det faktum, at samtlige Rejsekort-standere på den genåbnede fjerntogsperron på Ny Ellebjerg var ude af drift, og at alle S-tog fra Køge Nord var aflyst ifølge Rejseplanen, selvom de faktisk kørte. Her afgår ME 1532 med fire dobbeltdækkervogne med 25 minutters forsinkelse fra Køge Nord mod Næstved. Der kører af gode grunde dieseltog på regionaltogene mellem Østerport og Næstved via Køge Nord, og på premieredagen var det især litra MG (IC4), men også ME med dobbeltdækkere og MF (IC3) var i trafik på banen.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2019.

Lokalbus 4419 ved Køge Nord st. øst

Lokalbus 4419 ved Køge Nord st. øst

Lokalbus 4419, Irisbus Crossway LE årg. 2011, ankommer til Køge Nord st. øst på den første dag med betjening af stationen.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2019.

Lokalbus 4409 ved Køge Nord st. vest

Lokalbus 4409 ved Køge Nord st. vest

Lokalbus 4409, Irisbus Crossway LE årg. 2011, forlader Køge Nord st. vest som linje 101A.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2019.

DSB MG 50 og MG 19 på Køge Nord st.

DSB MG 50 og MG 19 på Køge Nord st.

To IC4-tog på Køge Nord station på den nye banes første almindelige driftsdag. Til venstre er det MG 50 mod Østerport og til højre MG 19 mod Næstved.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2019.