Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 9. april 2017

Disse 4 billeder blev tilføjet 9. april 2017:

Keolis 8431 på Jarmers Plads, København

Keolis 8431 på Jarmers Plads, København

Gennem tre år, fra foråret 2014 til foråret 2017, har linje 14 ikke kunnet køre ad Nørregade via Gammeltorv og Nytorv på grund af fjernvarmearbejde. I marts 2017 afsluttedes dette arbejde endelig, men linje 14 var 9. april 2017 fremdeles omlagt ad Nørre Voldgade, Jarmers Plads og Vester Voldgade. Her er det Keolis 8431, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 mod Ryparken på Jarmers Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.

Arriva 1659 ved Brønshøj Torv, København

Arriva 1659 ved Brønshøj Torv, København

Tiden nærmer sig "C-dag", hvor linje 5A bliver transformeret til Cityline-linje 5C. I den anledning er der bl.a. kommet reklamer på nogle af linje 5A's busser med sloganet "Plads til alle". Arriva 1659 (ex. Nettbuss 8459), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 5A på Frederikssundsvej ved Brønshøj Torv.

Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.

Arriva 1412 ved Husum Torv, København

Arriva 1412 ved Husum Torv, København

Arriva 1412, DAF SBR4000/Jonckheere årg. 2008, som linje 200S på Frederikssundsvej ved Husum Torv. Bemærk linjens nye destination "Buddinge st.", som den blev afkortet til i januar 2017. Bus 1412 overtog Arriva sammen med linje 600S fra Umove i december 2016, men linje 600S fik samtidig indsat nye busser. De overtagne vogne har i første omgang ikke været i trafik hos Arriva, men de vil finde vej til bl.a. linje 200S, hvor de erstatter lidt ældre busser. 1412 er identisk med den tidligere Umove/Fjord-bus vogn 7472.

Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.

Arriva 1528 på Frederikssundsvej, København

Arriva 1528 på Frederikssundsvej, København

Scania OmniLink-busserne på linje 2A synger på sidste vers. De busser, Arriva busovertog med linje 5A i december 2015 og med linje 600S i december 2016, bliver nemlig i foråret 2017 flyttet til linjerne 2A, 200S og 350S, hvis Scania OmniLink-busser af årgang 2004-06 for de flestes vedkommende udrangeres. De overflyttede busser er lidt nyere, nemlig fra 2007 og 2008 og kommer formentlig til at køre kontraktperioden ud på de tre linjer. En håndfuld af 2A-Scania'erne forventes dog at overleve i drift. Arriva 1528, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 2A på hjørnet af Åkandevej og Frederikssundsvej i Brønshøj.

Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.