Billeder ➜
Nye billeder 15. oktober 2016
Disse 3 billeder blev tilføjet 15. oktober 2016:
Scania-Vabis fra Bojesen, Hjortekær, på Danmarks Busmuseum
Denne Scania-Vabis B42VE med karrosseri fra Sorø Karosserifabrik blev bygget til Bojesen i Hjortekær (senere Hjortekær Trafik) i december 1952. Siden udrangeringen i 1970 har den været bevaret i forskelligt regi og fra 2013 hos Bushistorisk Selskab. I forbindelse med etableringen af Danmarks Busmuseum i Skælskør i 2016 er bussen blevet udstillet her.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Tango-vogn på Aarhus Letbanes Trafik- og Servicenter, Aarhus
Aarhus Letbanes linje Odder-Aarhus-Grenaa skal betjenes med Stadler Tango-vogne. Her ses den først leverede af slagsen på Aarhus Letbanes Trafik- og Servicenter i Aarhus under et åbent hus-arrangement i oktober 2016. Odder-Grenaa-linjen ser ud til at være planlagt til at få linjenummeret L1 at dømme efter skilte mv. under åbent hus-arrangementet - hvilket er lidt pudsigt, eftersom netop de yderste dele til Odder og Grenaa kommer til at åbne senere end de indre dele af letbanen.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 8. oktober 2016.
Variobahn-vogn på Aarhus Letbanes Trafik- og Servicenter, Aarhus
Stadler Variobahn-vogn til Aarhus Letbane på Trafik- og Servicecentret i Aarhus under et åbent hus-arrangement i oktober 2016. Variobahn-vognene skal primært bruges på Odder-Lisbjerg/-Lystrup-linjen, der er i øvrigt ifølge materiale på stedet ser ud til at få linjenummeret L2.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 8. oktober 2016.