Billeder ➜
Nye billeder 25. marts 2013
Disse 23 billeder blev tilføjet 25. marts 2013:
Arriva 1269 ved Ålholm Plads, Valby
Arriva 1269, Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2004, ankommer som linje 123 til Ålholm Plads. Fra 24. marts 2013 kører linje 123 kun på strækningen Roskilde-Glostrup.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2013.
Arriva 1967 på Finsensvej, Frederiksberg
Arriva 1967, Scania OmniLink årg. 2009, passerer som linje 14 under S-banen på Finsensvej.
Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013.
Nettbuss 8434 ved Frihedsstøtten, København
Nettbuss 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Vesterbrogade ved Frihedsstøtten.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
Arriva 1325 ved Vesterport st., København
Arriva 1325, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A ved Vesterport st.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2013.
Arriva 1320 ved Vanløse st.
Arriva 1320, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A på Jernbane Allé ved Vanløse st.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
Arriva 1964 på Østerbrogade, København
Arriva 1964, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 på Østerbrogade kort før omlægningen til Ryparken.
Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2013.
Anchersen 3241 ved Flintholm st.
Anchersen 3241, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 30 på Dirch Passers Allé ved Flintholm st. En klassisk Amager-linje, nu på Frederiksberg...!
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
Første bus på linje 9A ved Vanløse st.
Den første bus på linje 9A er nået til Vanløse.
Foto: Torben Liebst, 24. marts 2013.
Første bus på linje 9A ved Hovedbanegården, København
Den første tur på linje 9A natten mellem lørdag 23. og søndag 24. marts 2013 blev kørt af linjens enlige Scania, Arriva 1945, der er en Scania OmniLink fra 2008, som 9A har arvet fra linje 14. Med døgndriften på A-linjerne følger også nogle ret lange vognløb, selv om det ikke er noget nyt, at dag- og natlinjerne ligger i samme, lange løb. 1945 begyndte således kørslen kl. 1.12 fra Operaen og sluttede samme sted kl. 22.57 - 21 timer og 45 minutter senere! Så sent som lørdag eftermiddag var bussen i trafik på linje 14 med sine røde hjørner.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
KS 41 på Vanløse Torv
Vanløse Lokaludvalg, Movia, Vanløse Bydelshistoriske Arkiv og Sporvejshistorisk Selskab markerede åbningen af Vanløses første A-bus, den nye linje 9A, ved et arrangement på Vanløse Torv lige ved Vanløse station om eftermiddagen mandag 25. marts 2013. Fra Sporvejsmuseet deltog KS 41, en Triangel-bus fra 1933, der faktisk netop har kørt til Vanløse - dog ad ikke ad samme rute.
Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2013.
Nettbuss 8434 ved Enghave st., København
Nettbuss 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 ved Enghave st. Linje 14 erstatter fra 24. marts 2013 linje 10's korte ture mellem Rådhuspladsen og Enghave st.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
Arriva 1330 på Øster Allé, København
Arriva 1330, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 15 på Øster Allé.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 23. marts 2013.
Busser ved Svanemøllen, København (1975)
Linje 14 har betjent Svanemøllen i mere end 100 år siden oprettelsen i 1908. Omkring årtusindskiftet havde linjen særstatus som den eneste af de gamle KS-, NESA- og Amagerbanen-linjer, der aldrig havde været ændret under HT. Det blev der 24. marts 2013 rådet bod på, idet linjen er omlagt radikalt i både nord og syd. Det eneste tilbage af linjens gamle rute er herefter strækningen fra Trianglen til Sølvtorvet! Endnu i 1975 var HT dog ikke nået så meget længere end til at sætte sit eget bomærke på busserne. Dette år sås HT 511, en Volvo B59/Aabenraa overtaget fra Københavns Sporveje, på linje 14 i selskab med en Leyland-DAB serie II, sandsynligvis HT 2008, overtaget fra NESA, der kørte som ekstravogn mellem Svanemøllen og travbanen i Klampenborg. Linje 14 blev i øvrigt oprindeligt drevet i samarbejde mellem netop KS og NESA og kørte dengang helt til Charlottenlund og Klampenborg, indtil NESA fra 1953 indførte trolleybusdrift, og linje 14 afkortedes i nord. Fra 2003 kom linjen igen til Charlottenlund og Klampenborg, men det ændredes altså i marts 2013.
Foto: John Kåre Bjørnson, ukendt dato.
Arriva 1914 i Smallegade, Frederiksberg
Arriva 1914, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2006, var i trafik på linje 15 hele linjens sidste dag. Bussen var indsat i det løb, der sluttede af med den definitivt sidste tur på linjen, og kørte rundt med et skilt som den gamle sporvognslinje 15 på fronten. Derudover havde alle busserne på 15'eren et hvidt skilt med teksten "Sidste dag" i forruden. Foto i Smallegade.
Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013.
Arriva 1072 og 1323 på Ålholm Plads, Valby
Ålholm Plads har i mange år været endestation for linje 123, der gik ad Roskildevej mod Glostrup, Taastrup og Roskilde - afbrudt af en længere periode, hvor busserne fortsatte helt ind til Langgade st. Hver anden bus på linje 15 har desuden i hele linjens levetid (2003-2013) vendt på Ålholm Plads. Ved køreplansskiftet 24. marts 2013 forsvandt begge linjerne fra pladsen, som nu alene benyttes af linje 26. Arriva 1072 som linje 123 og bus 1323 som linje 15, allerede udstyret med røde hjørner til driften på linje 9A, på Ålholm Plads. Begge busserne er Volvo B7RLE/Säffle-busser bygget i 2007.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 20. marts 2013.
Arriva 1962 på Østerbrogade ved Svanemøllen, København
Arriva 1962, Scania OmniLink årg. 2009, har netop forladt Svanemøllen-sløjfen for at køre ad Østerbrogade ind mod byen. De ret nye linje 14-busser bliver formentlig overført til bybuskørslen i Herning.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 23. marts 2013.
Arriva 1272 på Øster Allé, København
På linje 15's sidste dag optrådte en del busser på linjen, som ikke normalt kørte der. En af dem var bus 1272, Volvo B7RLE/Carrus årg. 2006, som normalt kører på linje 18. Her ses den på Øster Allé. Flagene skyldtes "Nordens dag" og ikke nedlæggelsen.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 23. marts 2013.
HT 1725 og 1736 i Ryvang garage, København
I forbindelse med udgivelsen af bogen "Linie 15 - Danmarks længste sporvognslinie" i 1986, arrangerede bogens forfatter og billedets fotograf denne opstilling i HTs Ryvang-garage. Sporvognslinje 15 kørte i årene 1919 til 1949 netop mellem Ordrup og Frederiksberg. Busserne er HT 1725, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1985, og 1736, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1986.
Foto: John Kåre Bjørnson, ukendt dato.
Arriva 1331 i Ryparken, København
I buslinje 15's sidste dage kørte de fleste busser rundt med røde hjørner til den nye A-buslinje 9A, som busserne skulle overføres til. Farvekombinationen rød og gul var også linjefarverne for den gamle sporvognslinje 15, som blev nedlagt for 50 år siden - i 1963. Buslinje 15 og sporvognslinje 15 havde endda strækningen Hans Knudsens Plads-Trianglen til fælles. Sporvejshistorisk Selskabs navnkundige fotograf Torben Liebst (med medlemsnummer 15) i selskab med Arriva 1331, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, og sin bil, en Peugeot årg. 2002, der ikke kun har linje 15-skilte på kofangeren i denne anledning, ved linje 15's endestation i Ryparken. Han var også med til at tage afsked med sporvognslinjen i sin tid...
Foto: Torben Liebst, 23. marts 2013.
Sidste linje 15-bus på Kgs. Nytorv
Den sidste tur på linje 15 er nået til Kgs. Nytorv. Klokken er cirka kvart i ét natten til søndag 24. marts, og bussen er vogn 1914, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2006. Linjen har kørt under nummeret 15 siden maj 2003, men hed indtil da linje 1 og kan føre sin historie tilbage til den første sporvognslinje i København, der indledte driften i oktober 1863. Det er således i en vis forstand Københavns ældste linje, der har ladet livet.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
Sidste linje 15 efter ankomst til Ryparken
Den sidste linje 15-bus, behørigt udsmykket med smag og skilte, efter ankomsten til Ryparken natten mellem lørdag 23. og søndag 24. marts 2013.
Foto: Torben Liebst, 24. marts 2013.
City-Trafik 2721 på Danneskiold-Samsøes Allé, Holmen, København
Linje 9A viderefører den ekstrakørsel, der har været på linje 66 i forbindelse med forestillinger i Operaen. Allerede på linjens premieredag udførte City-Trafik således ekstrakørsel mellem Operaen og Hovedbanegården. Her med bus 2721, Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2003, i Danneskiold-Samsøes Allé på Holmen.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
Arriva 1323 på Holmen, København
Arriva 1323, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, forlader Operaen som linje 9A.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.