Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 8. september 2012

Disse 8 billeder blev tilføjet 8. september 2012:

VT Transman MCX-174 i Budapest

VT Transman MCX-174 i Budapest

Et antal af de Volvo B12BLE-busser, der indtil oktober 2011 kørte på linje 6A i København, er i 2012 kommet i drift i Budapest i Ungarn. Den nye ejer hedder VT Transman, men er dog ikke en mere fremmed køber, end at Arriva er medejer af selskabet! MCX-174 ses her som linje 128 i Budapest. Bussen er ex. Arriva 1655, oprindeligt leveret til Connex som bus 6319.

Foto: Andreas Szekacs, 1. august 2012.

VT Transman MCX-178 i Budapest

VT Transman MCX-178 i Budapest

VT Transman MCX-178 som linje 149 i Budapest. Bussen er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, som indtil efteråret 2011 kørte på linje 6A i København. Den blev nyleveret til Connex som vogn 6310, men blev efter Arrivas overtagelse af Connex i 2007 omnummereret til 1646. I 2012 kom den til Ungarn.

Foto: Andreas Szekacs, 1. august 2012.

VT Transman MCX-175 som linje 149 i Budapest

VT Transman MCX-175 som linje 149 i Budapest

En af VT Transmans tidligere københavnske 6A-busser som linje 149 i Budapest.

Foto: Andreas Szekacs, 1. august 2012.

VT Transman MCX-175 i Budapest

VT Transman MCX-175 i Budapest

Ex. Arriva 1652 alias Connex 6316, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, hos VT Transman i Budapest.

Foto: Andreas Szekacs, 6. august 2012.

Arriva 1789 ved Lyngby st.

Arriva 1789 ved Lyngby st.

Linje 165's historie går helt tilbage til 1922, og der er efterhånden kun få så gamle linjer tilbage i Hovedstadsområdet. Ruten kørte fra et tidligt tidspunkt mellem Bagsværd, Lyngby og Charlottenlund, men blev senere forlænget i begge ender. I 1989 bortfaldt dog strækningen Lyngby-Charlottenlund-Hellerup, og i foråret 2010 bortfaldt linjens del vest for Bagsværd. Ved køreplansskiftet i oktober 2012 mister linjen endegyldigt kontakten med sin historiske rute, da den omlægges, så der fra Bagsværd ikke køres til Lyngby, men Gladsaxe Trafikplads. Arriva 1789, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 165 ved Lyngby st.

Foto: Thomas de Laine, 8. september 2012.

De Blaa Omnibusser 4095 ved Lyngby st.

De Blaa Omnibusser 4095 ved Lyngby st.

De Blaa Omnibusser modtog i eftersommeren 2012 fire nye Volvo B7RLE/Säffle (8900LE), som erstattede fire af de i 2004 leverede Volvo B12BLE'er. Sidstnævnte type er herefter kun repræsenteret i vognparken med tre styk. En helt ny bus 4095 som linje 191 ved Lyngby st.

Foto: Thomas de Laine, 8. september 2012.

De Blaa Omnibusser 4096 ved Holte st.

De Blaa Omnibusser 4096 ved Holte st.

De Blaa Omnibusser 4096, Volvo B7RLE/Säffle (8900LE) årg. 2012, som linje 170 ved Holte st.

Foto: Thomas de Laine, 8. september 2012.

De Blaa Omnibusser 4094 på Bistrup Trafikplads

De Blaa Omnibusser 4094 på Bistrup Trafikplads

De Blaa Omnibusser 4094, Volvo B7RLE/Säffle (8900LE) årg. 2012, som linje 334 på Bistrup Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 8. september 2012.