Billeder ➜
Nye billeder 3. august 2010
Disse 2 billeder blev tilføjet 3. august 2010:
Arriva "Holmen" ved Knippelsbro, København
3. august 2000 var der premiere på havnebusserne i Københavns Havn - et projekt, HT havde haft i støbeskeen i en årrække. I begyndelsen sejlede bådene kun hver halve time, og kontantbilletter kostede det dobbelte af normal takst. Flåden talte to både, og her ses Arrivas havnebus "Holmen" ved Knippelsbro-stoppestedet den første dag. 10 år senere er havnebusdriften udvidet, så den oprindelige rute sejler hvert 20. minut, og i alt 5 både betjener denne og to nye ruter. Taksterne er også normaliseret.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2000.
Arriva "Bryggen" ved Det kongelige Bibliotek, København
Arrivas havnebus "Bryggen" ved endestationen ud for Det Kongelige Bibliotek på premieredagen i august 2000.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2000.