Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 12. januar 2010

Disse 7 billeder blev tilføjet 12. januar 2010:

AVL 415 fra dørsiden ved Place Emile Hamilus, Luxembourg

AVL 415 fra dørsiden ved Place Emile Hamilus, Luxembourg

Autobus de la ville de Luxembourg, AVL, kørte endnu i efteråret 2009 med DAB serie 11-servicebusserne, hvoraf de sidste er leveret i 2001 - og de sidst byggede busser af typen overhovedet. Her ses AVL vogn 415 på linje 19 undervejs ind i byens ene store busterminal, nemlig den på Place Emile Hamilus. Den anden ligger ved hovedbanegården.

Foto: Jørgen Valentiner, 3. oktober 2009.

AVL 415 på Place Emile Hamilus, Luxembourg

AVL 415 på Place Emile Hamilus, Luxembourg

AVL 415, DAB-servicebus årg. 2001, som linje 19 på Place Emile Hamilus i Luxembourg.

Foto: Jørgen Valentiner, 3. oktober 2009.

AVL 415 fra dørsiden ved Place Emile Hamilus, Luxembourg

AVL 415 fra dørsiden ved Place Emile Hamilus, Luxembourg

AVL 415, DAB 11-0860S årg. 2001, som linje 19 har netop forladt busterminalen på Place Emile Hamilus i Luxembourg.

Foto: Jørgen Valentiner, 3. oktober 2009.

Arriva 5554 ved Herlev st.

Arriva 5554 ved Herlev st.

Arriva 5554 (opr. Linjebus 2005), Volvo B10M-60/Aabenraa-lavbagperronbus årg. 1997, som S-togserstatningsbus ved Herlev st. Mandag 4. januar 2010 kørte der en stor del af dagen togbusser pga. et skinnebrud på S-banen. Først kørtes mellem Herlev og Vanløse, men senere helt til Valby st. pga. mangel på lokomotivførere. Bussen bruges fast til togerstatning og lignende og hører hjemme i Hillerød garage.

Foto: Sikandar Sahil, 4. januar 2010.

City-Trafiks lånte Citaro-ledbus ud for Thorvald Borgs Gade garage, København

City-Trafiks lånte Citaro-ledbus ud for Thorvald Borgs Gade garage, København

Under klimatopmødet i december 2009 lånte City-Trafik en Mercedes-Benz O.530G-ledbus til kørslen på COP15-linjen. Her ses bussen, der var indregistreret på tyske nummerplader, på Artillerivej ud for City-Trafiks busanlæg på Thorvald Borgs Gade.

Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009.

Vinduessiden af Citaro-demoledbus på Artillerivej, København

Vinduessiden af Citaro-demoledbus på Artillerivej, København

Mercedes Citaro-ledbussen, som City-Trafik lånte til COP15-kørslen, på Artillerivej ud for Thorvald Borgs Gade garage.

Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009.

City-Trafiks to demobusser under COP15 på Artillerivej, København

City-Trafiks to demobusser under COP15 på Artillerivej, København

Begge de to demobusser, som City-Trafik lånte til kørslen under klimatopmødet: Til venstre Mercedes-Benz O.530G-ledbussen og til højre Volvo 7700-hybridbussen på Artillerivej ud for Thorvald Borgs Gade garage, som i øvrigt stod for kørslen på COP15-linjen.

Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009.