Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 23. december 2009

Disse 28 billeder blev tilføjet 23. december 2009:

Sidste gasbus i København: Arriva 1634 inden afgang fra Nørreport st.

Sidste gasbus i København: Arriva 1634 inden afgang fra Nørreport st.

Natten til søndag 20. december 2009 afsluttedes 12 år med gasbusdrift i København. Den sidste tur var linje 43 fra Nørreport st. kl. 0.23 med ankomst til Værebroparken fem minutter over ét. Indsat på turen var Arriva 1634, som er en DAB 15-1200C-gasbus fra 1999. Denne bus har kørt størstedelen af sit liv på linje 42/43, nemlig siden 2002. Før da kørte den på linje 3. Bussen er oprindeligt leveret til Linjebus som vogn 6237.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2009.

De sidste gasbusser i København før afgang fra Nørreport st.

De sidste gasbusser i København før afgang fra Nørreport st.

Den sidste tur med gasbus i København lidt før afgang fra Nørreport st. Til venstre bus 1634, der er den ordinære bus, og til højre 1637, som kørte dublering. Bemærk snesjappet: Vejrudsigten lovede omkring minus 10 grader denne nat!

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2009.

Arriva 1637 som dublering af sidste gasbus i København på Nørreport st.

Arriva 1637 som dublering af sidste gasbus i København på Nørreport st.

Som dublering af den sidste tur med gasbus indsatte Arriva bus 1637, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999. Bussen leveredes i 1999 til Linjebus som vogn 6252. Her ses bussen på Nørreport st. inden afgang.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2009.

De to sidste gasbusser efter ankomsten til Værebroparken i Bagsværd

De to sidste gasbusser efter ankomsten til Værebroparken i Bagsværd

Den sidste tur med gasbusser i København er slut: Arriva 1634 og 1637 er ankommet til endestationen i Værebroparken i Bagsværd.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2009.

Arriva 1637 og 1634 som sidste gasbusser i Værebroparken, Bagsværd

Arriva 1637 og 1634 som sidste gasbusser i Værebroparken, Bagsværd

Arriva 1637 (dubleringsbussen) og 1634 (den ordinære bus) på linje 43 i Værebroparken, Bagsværd, inden Københavns sidste gasbusser i drift kørte tilbage til Gladsaxe garage.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2009.

Sidste gasbus med chauffør i Gladsaxe garage

Sidste gasbus med chauffør i Gladsaxe garage

Chaufføren på den sidste gasbus var driftsleder Jørgen Bonne, der trak i julemandstøj i dagens anledning. Gladsaxe garage.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2009.

Arriva 1634 fra dørsiden i Gladsaxe garage

Arriva 1634 fra dørsiden i Gladsaxe garage

Arriva 1634 efter ankomsten til Gladsaxe garage som sidste gasbus i København. En epoke er slut!

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2009.

Arriva 1096 i Gladsaxe garage

Arriva 1096 i Gladsaxe garage

Arriva 1096, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, var blandt de gasbusser, der holdt ud helt til det sidste. Den afsluttede sin tid i drift hos Arriva i Gladsaxe, hvor den her ses sammen med andre busser af samme type natten til 20. december 2009.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2009.

City-Trafik 2843 på Sundbyvester Plads, København

City-Trafik 2843 på Sundbyvester Plads, København

City-Trafik 2843, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 35 på Sundbyvester Plads. Bussen er en helt ny bus til linje 42/43, som City-Trafik netop samme dag overtog driften af.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2009.

City-Trafik 2486 ved Husum Torv, København

City-Trafik 2486 ved Husum Torv, København

City-Trafik 2486, VDL Ambassador årg. 2009, som linje 166 ved Husum Torv.

Foto: Sikandar Sahil, 21. december 2009.

Arriva 1482 og 1343 ved Flintholm st., København

Arriva 1482 og 1343 ved Flintholm st., København

Arriva 1482 (opr. Combus 5188), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 10 og 1343, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 142 ved Flintholm st. i februar 2009. Begge busser var udgået af driften 10 måneder senere.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 18. februar 2009.

Arriva 1495 ved Herlev st.

Arriva 1495 ved Herlev st.

En stor del af 2009 kørte der gasbusser på linje 22, som ellers tidligere kun i sporiadisk omfang har haft sådanne. Det var bl.a. busser, som ved årets begyndelse blev afløst af nyt materiel på Amager, der fandt ved til 22'eren. Bus 1495 (opr. Linjebus 6243), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, var én af disse. Her ses den ved Herlev st.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 22. marts 2009.

Arriva 1144 på Gl. Kongevej, København

Arriva 1144 på Gl. Kongevej, København

Arriva 1144, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Gl. Kongevej med bus 1322, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007, på linje 15 i baggrunden. Bus 1144 begyndte sin karriere på linje 6 i efteråret 1998, men flyttedes allerede i maj 1999 til bybusserne i Køge, hvor den var i trafik til oktober 2005. Herefter vendte den tilbage til København, hvor den bl.a. har trafikeret linje 14 indtil udrangeringen i 2009.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. marts 2009.

Arriva 1215 ved Charlottenlund Fort

Arriva 1215 ved Charlottenlund Fort

I foråret 2009 kørte der stadig gasbusser på både linje 14 og 166. Her mødes to af Arrivas gasbusser ved Charlottenlund Fort. Forrrest er det bus 1215 fra 1998 (opr. Combus 5185) som linje 166.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 19. marts 2009.

HT 6007 på Rådhuspladsen, København

HT 6007 på Rådhuspladsen, København

HT 6007, den ene af de to Volvo B10M-60/VBK, man overtog sammen med Hjortekær Trafik i september 1982, som linje 75E på Rådhuspladsen.

Foto: Ib Erik Nielsen, 9. oktober 1985.

City-Trafik 2545 ved Farum st.

City-Trafik 2545 ved Farum st.

City-Trafik 2545, DAB 15-1200C mk. III årg. 1997, ved Farum st. i forbindelse med kørslen på linje 335. Årgang 1997 af serie 15 mk. III er i øvrigt ganske sjælden.

Foto: Thomas Weidekamp, 14. december 2009.

Nobina 6070 på Fabriksparken i Glostrup

Nobina 6070 på Fabriksparken i Glostrup

Denne Scania OmniLink kom til Danmark i slutningen af 2008 samtidig med 29 tilsvarende busser til Arriva. Siden da har bussen turneret som lånevogn hos Movias entreprenører og har således været på besøg hos DitoBus, De Hvide Busser, Fjord-bus og De Blaa Omnibusser. Nu er den solgt til Nobina (tidl. Concordia Bus), som skal bruge den i Næstved, når man overtager bybusserne dér i foråret 2010. Grunden til Midttrafiks logo på fronten er, at Nobina anvendte bussen ved et kontraktunderskrivelsesarrangement foran Randers Regnskov. Nobina har vundet bybusdriften i Randers, som fra foråret 2010 skal betjenes med 14 stk. Scania OmniLink.

Foto: Sikandar Sahil, 4. december 2009.

Kruse 6 ved Høje Taastrup st.

Kruse 6 ved Høje Taastrup st.

Efter licitationen tidligere på året har Kruses vogn 6, Volvo B12M-60/Aabenraa årg. 2003, skiftet farve fra STS' blå/turkise rutebildesign til Kruses egen grønne farve. Her ses bussen i december 2009 som rute 555 ved Høje Taastrup st.

Foto: Sikandar Sahil, 6. december 2009.

De Blaa Omnibusser 4062 og 4067 i Holte garage

De Blaa Omnibusser 4062 og 4067 i Holte garage

De Blaa Omnibusser 4062 og 4067, begge Volvo B7RLE-60/Säffle, i Holte garage. Både linje 185 og 590E overgik midt i december 2009 til De Blaa, der anskaffede 21 busser til brug på disse og de andre vundne linjer.

Foto: Sikandar Sahil, 7. december 2009.

De Blaa Omnibusser 4067 i Holte garage

De Blaa Omnibusser 4067 i Holte garage

De Blaa Omnibusser 4067, en nyanskaffet Volvo B7RLE-60/Säffle, på garageanlægget i Holte.

Foto: Sikandar Sahil, 7. december 2009.

De Blaa Omnibusser 4062 i Holte garage

De Blaa Omnibusser 4062 i Holte garage

De Blaa Omnibusser 4062, Volvo B7RLE-60/Säffle, på garageanlægget i Holte skiltet som linje 354, der overgik til selskabet en uge senere.

Foto: Sikandar Sahil, 7. december 2009.

De Blaa Ombusser 4066, 4077 og 4065 i Holte garage

De Blaa Ombusser 4066, 4077 og 4065 i Holte garage

Tre af De Blaa Omnibussers nye Volvo B7RLE-busser til linje 169/179 m.fl. bagfra på garageanlægget i Holte en uges tid, før driften blev overtaget. Fra venstre bus nr. 4066, 4077 og 4065. Ser man godt efter, er busserne ikke helt ens: 4077 adskiller sig lidt fra de to andre. Det skyldes, at busserne 4061-4069 oprindeligt er bygget til Veolia i 2007, men blev afbestilt inden leveringen. Busserne 4070-4081 er derimod fabriksnye.

Foto: Sikandar Sahil, 7. december 2009.

De Blaa Omnibusser 4043 ved Farum st.

De Blaa Omnibusser 4043 ved Farum st.

De Blaa Omnibusser 4043, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, ved Farum st.

Foto: Thomas Weidekamp, 14. december 2009.

De Blaa Omnibusser 4044 ved Farum st.

De Blaa Omnibusser 4044 ved Farum st.

De Blaa Omnibusser 4044, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, i is og sne ved Farum st.

Foto: Thomas Weidekamp, 17. december 2009.

De Blaa Omnibusser 4044 på Frederiksborgvej, Farum

De Blaa Omnibusser 4044 på Frederiksborgvej, Farum

De Blaa Omnibusser 4044, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 333 på Frederiksborgvej i Farum. De Blaa har kun kørt linjen siden oktober 2006, men den er allerede igen sendt i udbud. Det skyldes, at der er flyttet nogle linjer rundt mellem firmaets 2004- og 2006-kontrakter.

Foto: Thomas Weidekamp, 14. december 2009.

Fjord-bus 7460 ved Farum st.

Fjord-bus 7460 ved Farum st.

Fjord-bus 7460, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2002, som linje 309E ved Farum st.

Foto: Thomas Weidekamp, 14. december 2009.

Arriva 1667 ved Femøren st., København

Arriva 1667 ved Femøren st., København

Arriva 1667 (opr. Connex 6331), Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 82N ved Femøren st. natten til 14. december 2009.

Foto: Nicholas Jensen, 14. december 2009.

Arriva 1546 ved Kastrup st.

Arriva 1546 ved Kastrup st.

Arriva 1546, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 2A ved Kastrup metrostation en decemberaften.

Foto: Sikandar Sahil, 6. december 2009.