Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 21. marts 2008

Disse 10 billeder blev tilføjet 21. marts 2008:

City-Trafik 2121 på Bellahøj, København

City-Trafik 2121 på Bellahøj, København

Skærtorsdag og Langfredag i påsken 2008 var Ågade i København lukket for trafik mellem Bülowsvej og Jagtvej, fordi en ny bro skulle sættes plads. Broen skal føre en cykelsti mellem Frederiksberg og Nørrebro over Ågade. Linje 250S, der normalt kører ad Ågade, var derfor omlagt ad Borups Allé og Rantzausgade. Det betød, at busserne skulle køre under et par broer, der var for lave til dobbeltdækkerne. Derfor blev linjen i de to dage betjent med DAB serie 15-lavgulvsbusser, som blev lånt til lejligheden fra Avedøre garage. City-Trafik 2121 som linje 250S på Bellahøj.

Foto: Thomas de Laine, 21. marts 2008.

City-Trafik 2215 på Bellahøj, København

City-Trafik 2215 på Bellahøj, København

City-Trafik 2215 som linje 250S på Bellahøj. Bussen var indsat, da der 20.-21. marts 2008 ikke som normalt kunne køres med dobbeltdækkere på linjen.

Foto: Thomas de Laine, 21. marts 2008.

City-Trafik 2107 i Fredericia garage

City-Trafik 2107 i Fredericia garage

City-Trafiks bus 2107 begyndte sit liv på Amager, hvor City-Trafik overtog flere linjer i 1996. Senere blev den dog overtallig i København og overført til afdelingen i Fredericia, hvor den her ses i marts 2008. Bussen er en DAB 15-1200C mk. III, som City-Trafik i 1996 købte hele 102 eksemplarer af.

Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.

City-Trafik 131 i Fredericia garage

City-Trafik 131 i Fredericia garage

I 2002 vandt City-Trafik Fredericias bybusser og indsatte en hel stribe nye Scania OmniLink-busser. Bus 131, der her ses i Fredericia garage, var den første i serien. Den fik nummer 131, fordi man fortsatte, hvor man slap: I 1996 måtte City-Trafik afgive bybusserne i Fredericia til Arriva, men var inden da nået til busnummer 130!

Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.

City-Trafik 134 får vasket motoren

City-Trafik 134 får vasket motoren

City-Trafiks bus 134, Scania OmniLink årg. 2002, får vasket motoren. Fredericia garage.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2005.

City-Trafik 2044 i Fredericia garage

City-Trafik 2044 i Fredericia garage

En overgang rådede City-Trafiks Fredericia-afdeling over bl.a. bus 2044 til ekstrakørsel. City-Trafik anskaffede i 1992 denne bus og tre søskende til linje 34 i København, men de har også været anvendt fast på linje 1 og i såvel Roskilde- som Kolding-området. I 2006 blev bus 2044 eksporteret til Polen.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2005.

City-Trafik 139 i Fredericia garage

City-Trafik 139 i Fredericia garage

City-Trafik 139, Scania OmniLink årg. 2002, i Fredericia garage.

Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.

City-Trafik 220 i Fredericia garage

City-Trafik 220 i Fredericia garage

I 1994 vandt City-Trafik bybuskørslen i Kolding fra DSB og overtog en række busser. En af dem var DSB 254, der hos City-Trafik fik nummer 220. City-Trafik tabte kørslen igen i 1998, og i flere år flakkede de tidligere Kolding-bybusser rundt mellem City-Trafiks forskellige afdelinger. Bus 220 kørte bl.a. en overgang i Hovedstadsområdet. I juli 2005 kunne den træffes i Fredericia garage, hvor den her ses. Bussen var en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1991.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2005.

City-Trafik 136, 137 og 138 i Fredericia garage

City-Trafik 136, 137 og 138 i Fredericia garage

Tre af City-Trafiks Scania OmniLink-busser i Fredericia garage: Fra venstre nr. 136, 137 og 138, alle leveret i 2002.

Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.

City-Trafik 2109 i Fredericia garage

City-Trafik 2109 i Fredericia garage

City-Trafik 2109, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, på selskabets garageanlæg i Fredericia. Bussen er anskaffet til kørsel for HT i 1995, men blev ca. 2002 overflyttet til Fredericia, da City-Trafik genvandt kørslen her.

Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.