Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 8. november 2006

Disse 9 billeder blev tilføjet 8. november 2006:

Veolia 6177 i garagen i Esbjerg

Veolia 6177 i garagen i Esbjerg

Danmarks eneste tilbageværende Scania MaxCi er Veolia 6177. Bussen blev leveret til Linjebus i Roskilde i foråret 1995 og kørte de tre første år på linje 123, Roskilde-Valby. 1998-2003 kørte bussen på linjer i Ballerup- og Lyngby-området mv. under Linjebus' Gladsaxe-garage. Bussen hører nu hjemme i Esbjerg, hvor den kører morgendublering på linje 14. Busselskabet er stadig det samme, selvom det 2000-2006 hed Connex og nu hedder Veolia. Bus 6177 i garagen i Esbjerg.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. november 2006.

Veolia 2874 på Esbjerg rtb.

Veolia 2874 på Esbjerg rtb.

I 2002 overtog Connex, nu Veolia, bybuskørslen i Esbjerg fra Ri-Bus ved RATs 2. udbud. Dengang anskaffede man bl.a. en stribe Scania OmniLink-busser. En af dem var 2874, der her ses på rutebilstationen i Esbjerg.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. november 2006.

Bent Thykjær 209 på Esbjerg rtb.

Bent Thykjær 209 på Esbjerg rtb.

Volvo B12BLE-bybusser med dørarrangement 2-2-1 er ikke dem, Bent Thykjær har flest af. Men den Aabenraa-byggede bus 209 er et eksempel. Her ses bussen på Esbjerg rtb.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. november 2006.

Arriva 1566 på Nørre Søgade i København

Arriva 1566 på Nørre Søgade i København

Arrivas bus 1566 er en 13,7 m Scania OmniLink fra januar 2006. Bussen ses her en regnvåd novemberdag i København, mens den passer sin faste opgave: linje 350S. Denne dag var linjen dog bl.a. omlagt ad Nørre Søgade pga. skyderi på Nørrebro.

Foto: Sikandar Sahil, 5. november 2006.

Arrivas lånevogn 8740 på Gladsaxe Trafikplads

Arrivas lånevogn 8740 på Gladsaxe Trafikplads

Arriva havde en længere periode i 2006 lejet tre Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994. Busserne havde en fortid hos De Hvide Busser, hvor de havde kørt med numrene 8739-8741. Først et stykke inde i lejeperioden blev busserne omnummereret. Arrivas lånebus 8740 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads, mens den endnu kørte med dette nummer. Senere blev den til nr. 1051. 22. oktober tilbageleveredes bussen.

Foto: Sikandar Sahil, ukendt dato.

City-Trafik 2421 på linje 21 i København

City-Trafik 2421 på linje 21 i København

Til brug på linje 21 har City-Trafik modtaget 5 nye Volvo B7RLE/Carrus som dem, Veolia bruger på linje 18. Alle City-Trafiks fem busser, nr. 2421-2425, har Voith-gear. Bus 2421 som københavnske linje 21.

Foto: Jesper Holst, 8. november 2006.

Fjord-bus 7435 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7435 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7435 er en DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som er anskaffet til kørslen i HURs 18. udbud. Frederikssund st.

Foto: Jesper Holst, 8. november 2006.

Interiør af Fjord-bus 7438

Interiør af Fjord-bus 7438

De efterhånden ganske mange Jonckheere Transit-busser er nu også kommet til Frederikssund. Her ses interiøret af Fjord-bus' helt nye bus 7438.

Foto: Jesper Holst, 23. oktober 2006.

Partner Bus 8440 på Frederikssund st.

Partner Bus 8440 på Frederikssund st.

Partner Bus overtog ved køreplansskiftet 22. oktober 2006 linje 230, Roskilde st.-Hvalsø st.(-Englerup). Endvidere fik man leveret to nye Scania-busser med norske Vest-karrosserier. Den ene bus, nr. 8439 er en 13,7 m-bus, mens den anden, nr. 8440, der ses her på Frederikssund st., er en almindelig 12 m-bus. Frontens design skal ikke kommenteres her...

Foto: Jesper Holst, 22. oktober 2006.