Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 25. oktober 2006

Disse 17 billeder blev tilføjet 25. oktober 2006:

13,7 m-bus til De Blaa Omnibusser under bygning på VDL-fabrikken i Holland

13,7 m-bus til De Blaa Omnibusser under bygning på VDL-fabrikken i Holland

De Blaa Omnibusser skal have 6 stk. DAF SB4000/Jonckheere i 13,7 m-udgave til kørslen på linje 184, Nørreport st.-Holte st. Busserne kan først forventes leveret om nogle måneder. Her ses en af busserne under bygning på Jonckheere-fabrikken i Heerenveen, Holland, 20. oktober 2006.

Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.

Nye busser til Fjord-bus på VDL-fabrikken i Holland

Nye busser til Fjord-bus på VDL-fabrikken i Holland

Fjord-bus 7436 (nærmest) og 7438 under klargøring på Jonckheere-fabrikken i Heerenveen, Holland. VDL, som Jonckheere er en del af, havde godt travlt med at få alle de nye busser til HURs entreprenører færdige til skiftedagen 22. oktober 2006.

Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.

Chassis til Veolia-bus under bygning på VDL-fabrikken i Holland

Chassis til Veolia-bus under bygning på VDL-fabrikken i Holland

En tidlig fase i bygningen af en Berkhof Ambassador til Veolia blev 20. oktober 2006 foreviget af Michael Salomonsen under et besøg på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.

Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.

Veolia-bus under bygning på VDL-fabrikken i Holland

Veolia-bus under bygning på VDL-fabrikken i Holland

Berkhof Ambassador til Veolia under bygning på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.

Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.

Veolia-bus bagfra under bygning på VDL-fabrikken i Holland

Veolia-bus bagfra under bygning på VDL-fabrikken i Holland

Bagenden af en Berkhof Ambassador til Veolia under bygning på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.

Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.

Næsten færdig Veolia-bus på VDL-fabrikken i Holland

Næsten færdig Veolia-bus på VDL-fabrikken i Holland

En næsten færdig Berkhof Ambassador til Veolia på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.

Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.

Veolia 5118 på VDL-fabrikken i Holland

Veolia 5118 på VDL-fabrikken i Holland

En færdig Berkhof Ambassador til Veolia, hvor den øjensynligt skal køre som vogn 5118, vist nok i Maastricht. VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.

Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.

City-Trafik 2458 på Naverland-anlægget

City-Trafik 2458 på Naverland-anlægget

City-Trafiks nye bus 2458, DAF SB4000/Jonckheere, blandt andre busser på City-Trafiks nye busanlæg på Naverland i Glostrup.

Foto: Sikandar Sahil, 25. oktober 2006.

City-Trafik 2458 fra dørsiden på Naverland-anlægget

City-Trafik 2458 fra dørsiden på Naverland-anlægget

City-Trafik 2458 på Naverland-busanlægget i Glostrup. Billedet antyder, at der er tale om et ægte gruspladsanlæg, men faktisk er der asfalt på en del af pladsen.

Foto: Sikandar Sahil, 21. oktober 2006.

City-Trafik 2821 i Tietgensgade, København

City-Trafik 2821 i Tietgensgade, København

City-Trafiks dobbeltdækkere kører på linjerne 65E og 250S. Nogle af dobbeltdækkerne har ikke blå hjørner og trafikerer linje 65E, mens de øvrige hører til på linje 250S. En gang i mellem kan der dog komme en bus med blåt hjørne ud på linje 65E, f.eks. ved vognmangel. City-Trafik 2821, Volvo B7L/East Lancs årg. 2001, som linje 65E i Tietgensgade bag Tivoli.

Foto: Sikandar Sahil, 31. august 2006.

Arriva 1009 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1009 ved Gladsaxe Trafikplads

Fra 22. oktober 2006 har linje 300S fået 5-minuttersdrift i myldretiderne. Udvidelsen er en erstatning for den næsten parallelle linje 174E, der samtidig er nedlagt. Selvom linje 300S ved denne lejlighed også blev afkortet fra Kokkedal til Nærum, er linjens busbehov steget en del, og der er derfor kommet en række nye S-busser til. Ingen af disse havde dog mandag 23. oktober endnu fået blå S-bus-hjørner. Blandt de overførte busser er fire Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusser, der tidligere kørte på linje 184 og 354 hos Kokkedal garage. Busserne leveredes oprindeligt til linje 150S og er nu igen blevet S-busser på deres gamle dage. Bus 1009 som linje 300S ved Gladsaxe Trafikplads. Tre af linjens "nye" ledbusser sås i drift denne dag.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1166 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1166 ved Gladsaxe Trafikplads

Mange af de nytilkomne 300S'ere er Scania L94UB/Berkhof'er fra 1998-99. Her er det bus 1166 ved Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1169 på Lyngby st.

Arriva 1169 på Lyngby st.

Arrivas bus 1169, Scania L94UB/Berkhof, som linje 300S på Lyngby st. Et antal af disse busser er faste vogne på linje 300S fra 22. oktober 2006.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

City-Trafik 2472 på Hellerup st.

City-Trafik 2472 på Hellerup st.

Linje 21, Hellerup st.-Rødovre st., har en lang historie bag sig. 22. oktober 2006 overtog City-Trafik driften, og her ses en af de busser, selskabet nyanskaffede i den forbindelse, nemlig nr. 2472, DAF SB4000/Jonckheere, på Hellerup st.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.

Arriva 1968 som City-Trafik-lånevogn på Flintholm st.

Arriva 1968 som City-Trafik-lånevogn på Flintholm st.

City-Trafik har bestilt 5 stk. Volvo B7RLE/Carrus til brug på linje 21. De nye busser er dog lidt forsinkede, så Volvo har stillet fem tidligere Arriva-busser til rådighed: DAB 15-1200C nr. 1963 og 1967-1970, der blev leveret til linje 350S i 1995. Lånevogn 1968 på Flintholm st. den første dag med City-Trafik-busser på linje 21.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.

Arriva 1969 som City-Trafik-lånevogn på Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1969 som City-Trafik-lånevogn på Gladsaxe Trafikplads

Lånebusserne til linje 21 kan også opleves på linje 161, da vognløbene for linje 21 og 161 flettes. Bus 1969, DAB 15-1200C årg. 1995, som linje 161 på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

City-Trafik 2455 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik 2455 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafiks bus 2455, DAF SB4000/Jonckheere, på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.