Billeder ➜
Nye billeder 31. august 2006
Disse 62 billeder blev tilføjet 31. august 2006:
PKM Tychy 189 i Tychy, Polen
Bybusselskabet PKM Tychy har købt et antal DAB 15-1200C mk. I-busser med en fortid hos HT-entreprenører. Her ses en af dem, vogn 189 alias City-Trafik 2034, i Tychy.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006.
Wulff Bus 3029 og 3039 i Krakow, Polen
Wulff Bus købte i 2004 25 Scania CN113CLL/Katrineholm af Connex, som blev anvendt som midlertidige bybusser i Roskilde i sommeren 2004. To af disse busser, nr. 3029 tv. og 3039 th., ses her i garagen hos PKS Krakow i Polen.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Jelcz-rutebil fra PKS Stalowa Wola, Polen
En Jelcz PR110D Lux-rutebil fra PKS Stalowa Wola gør ophold i garagen hos PKS Krakow i Krakow, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Tidligere Linjebus-Scania hos PKS Krakow, Polen
Linjebus fik 1994-95 leveret 41 stk. Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm-busser til kørslen for HT. De sidste af busserne forlod trafikken for HUR i 2004, og 25 af slagsen var solgt til Wulff Bus. Enkelte af busserne kom senere i drift hos PKS Krakow i Polen, på hvilket selskabs garage dette billede er taget.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Ex. Odense Bybusser 76 hos PKS Krakow, Polen
Et mindre antal tidligere Wulff Bus-vogne er kommet i rutebiltrafik hos PKS Krakow i Polen. Blandt disse er de Mercedes-Benz O.405N'er, der i 1993 leveredes til Odense, og et par år kørte hos Wulff Bus i Vejle. Ex. Wulff Bus 1054, opr. Odense Bytrafik 76, i garagen hos PKS Krakow.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Ex. Søndergaards Rutebiler 75 hos PKS Krakow, Polen
Leyland-DAB serie 7 type T er aldrig blevet produceret i særlig mange eksemplarer. En aftager af typen var dog Søndergaards Rutebiler, der benyttede dem på fjernbusruten mellem København og Fjerritslev, rute 882. 7-1200T har højere gulv end type L, hvilket også afsløres af, at pyntelisten på siden sidder lidt højere end ellers. Desuden er der klapper i vognsiden til bagagerum under gulvet. Endelig er der det ret sjældne 1-0-0-dørarrangement for en danskbygget bus af årgang 1985. T'eren var en slags turistbusudgave af serie 7, som vi normalt kun ser i bybusudgave, type B, og landevejsudgave, type L. Søndergaards vogn 75 er senere kommet til PKS Krakow i Polen, hvor den her ses i garagen.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Tidligere Vestbanen-rutebil hos PKS Krakow, Polen
Et par DAB 7-1200L-rutebiler fra Vestbanen er endt hos PKS Krakow i Krakow, Polen. Den ene er kasseret, mens den anden ses her.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Ukendt dobbeltdækker hos PKS Krakow, Polen
En ukendt dobbeltdækkerbus, der tydeligvis har en fortid i et land med venstrekørsel, stod 16. august 2006 på busanlægget hos PKS Krakow i Krakow. Om bussen tilhører selskabet vides ikke, men den var indregistreret på reg.nr. FKM880V. Supplerende oplysninger modtages gerne!
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
ALP, Elblag, vogn 063 i garagen i Elblag, Polen
Ex. HT 1423 er blevet DSB-rød på sine gamle dage. Bussen ses her i ALPs garage i Elblag, Polen. Nyt internnummer er 063.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
ALP, Elblag, vogn 064 og 062 i garagen i Elblag, Polen
Der er flere af de grå- og hvidstribede Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS'er i Elblag. ALPs vogn 064, ex. HT 1412, til venstre og 062, ex. HT 1428, til højre i ALPs garage i Elblag, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
ALP, Elblag, vogn 061 i garagen i Elblag, Polen
En stribe af HTs 1400-Volvo'er er kommet til ALP i Elblag i Polen. Nogle af dem er stadig HT-gule som f.eks. ex. HT 1415, der nu hedder vogn 061. Bussen ses her med vogn 058, ex. HT 1443, i baggrunden på ALPs garageanlæg. Der er tale om ReBUS-renoverede Volvo B10M-60/Aabenraa-bybusser fra 1981-82.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
ALP, Elblag, vogn 068 henstår i garagen i Elblag, Polen
ALPs vogn 068 var en Scania CR111/Katrineholm, der tydeligvis ikke længere er til rådighed for den daglige drift! Bussen henstår nu på ALPs garageanlæg i Elblag, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
Jelcz-bybus på rutebilstationen i Elblag, Polen
Ældre eksemplarer af Jelcz 120M-bybussen har en licensproduceret Leyland 680-motor. Dette er f.eks. tilfældet med PKA Elblags vogn 1354. Rutebilstationen i Elblag.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
ALP, Elblag, vogn 071 i Elblag, Polen
Tidligere HT 1440, nu ALP vogn 071, kører rundt i Elblag i grå og hvide striber. Bussen er netop kørt fra stoppested på rutebilstationen i Elblag, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
ALP, Elblag, vogn 084 i Elblag, Polen
Ex. HT 1810, Volvo B10M-60/Aabenraa årgang 1988, kører nu som bybus hos ALP i Elblag i Polen. Bussen var 13. august 2006 indsat på linje 7 og udligner her på rutebilstationen i Elblag.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
ALP, Elblag, vogn 083 i garagen i Elblag, Polen
Som det ses, har denne bus Aabenraa-karrosseri med DAB-døre. Det giver et fingerpeg om dens fortid, eftersom det vist kun er Fjord-bus, der har haft sådanne. Bussen, der er en Volvo B10M, er i sin tid bygget som rutebil med enkeltdøre, men bussen kom i 1992 via DAB til Fjord-bus til kørsel for HT, og i den forbindelse blev den hos DAB ombygget med dørarrangement 2-2-0. Hos Fjord-bus kørte bussen siden 1994 med internr. (74)22, og den nåede også at køre kort tid hos City-Trafik som vogn 2022, inden den blev taget ud af drift. Bussen tilhører nu ALP i Elblag i Polen.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
ALP, Elblag, vogn 069, 063 og 059 på garagen i Elblag, Polen
ALP, der kører bybusser i Elblag med et antal tidligere HT 1400-vogne, anvender flere forskellige bemalinger på busserne. Her ses HT-gule vogn 069 alias HT 1418 i selskab med den røde vogn 063 alias HT 1423 og den grå- og hvidstribede vogn 059 alias HT 1414. ALPs garageanlæg i Elblag, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
MZK Zywiec 349 i Zywiec, Polen
MZK Zywiec' vogn 349 er en DAB 12-1200B fra 1991. Bussen er oprindeligt leveret til Oluf Larsen, Slagelse, som vogn 314. I 1993 blev bussen overtaget sammen med resten af vognmandens forretning af Linjebus, og i 1994 overflyttedes vognen til HT-kørsel under Linjebus i Roskilde. Bussen kom da til at hedde 6703. I 1998 blev bussen flyttet tilbage til Vestsjælland og fik nyt nummer: 2099. I 2000 kom bussen til Polen.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006.
MZK Zywiec 318 i Zywiec, Polen
MZK Zywiec har flere busser fra Oluf Larsen i Slagelse. Bus 318 er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1985, ex. Oluf Larsen nr. 49, så DAB-Silkeborg-mærket på fronten lyver. Zywiec i Polen.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006.
MZK Zywiec 325 i Zywiec, Polen
MZK Zywiec fik i 1993 nyleveret tre DAB 12-1200B-busser. Her ses den ene af dem, vogn 325, i Zywiec' bymidte.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006.
MZK Zywiec 361 i Zywiec, Polen
Selvom der er mange brugte danske busser i Zywiec, har bybusselskabet MZK Zywiec også nye busser. Bus 361 er f.eks. en Ferrari-rød Solaris Urbino 12 - naturligvis med DAF-motor.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006.
MZK Zywiec 348 i Zywiec, Polen
MZK Zywiec nr. 348 er en DAB 12-1200B fra 1990. Bussen kom til byen i 1999 og kørte forinden hos City-Trafik i København som vogn 2063. Jernbanestationen i Zywiec, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006.
MZK Zywiec 345 i Zywiec, Polen
I MZK Zywiec' bussamling indgår også ex. Roskilde Omnibusselskab vogn 1, der senere blev kendt som Linjebus nr. 8558/6558. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1987. Efter ni år hos Linjebus kom bussen i 1999 til Zywiec. Her er bussen netop ankommet til selskabets garage.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006.
MZK Zywiec 352 i Zywiec, Polen
Enkelte DAB serie 15-lavgulvsbusser har også fundet ved til Sydpolen. Her er det ex. Swebus 3011 alias Combus 5241 af årgang 1996, der kører gennem Zywiec' bymidte som MZK Zywiec vogn 352. Bussen kørte kun i Danmark indtil 2000. Efter to års stilstand kom den til Zywiec i 2002.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006.
MZA Warszawa 6304 i Warszawa, Polen
MZA Warszawas Ikarus 260-bus nr. 6304 ved en station i Warszawa, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2006.
MZA Warszawa 5303 på linje 123 i Warszawa, Polen
Vogn 5303 er en af MZA Warszawa mange Ikarus 280-ledbusser. Bussen er af årgang 1993 og viser sig overraskende nok at have Voith-gear! Et fotostop på linje 123 i Warszawa, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2006.
Interiør af MZA Warszawa 5303, forvognen
Sådan ser en Ikarus 280-ledbus af årgang 1993 ud indefra. Bussen tilhører MZA Warszawa, nr. 5303, og kører bybuskørsel i Warszawa.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2006.
Interiør af MZA Warszawa 5303, bagvognen
Interiøret af MZA Warszawa 5303, set fremad fra bagvognen.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2006.
MZA Warszawa 2534 i Warszawa, Polen
Ikarus 280-ledbus nr. 2534 fra MZA Warszawa ved en station i Warszawa, Polen. Warszawa har endnu mange hundrede busser af denne type i trafik.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2006.
Ex. City-Trafik 2027 i Plock, Polen
I 1999 blev City-Trafiks vogn 2027 solgt til det polske rutebilselskab PKS Plock i byen Plock. Bussen er af typen DAB 12-1200B og blev oprindeligt leveret til Birkerød Bus Compagni som vogn 59. En novemberdag i 1993 blev bussen skadet i Vassingerød, mens den var indsat på linje 335, og dette uheld, hvor chaufføren desværre mistede livet, kom til at betyde, at bussen ikke kom ud at køre for Birkerød Bus Compagni igen. Efter endt genopbygning kom den i stedet til City-Trafik i Kolding som vogn 227, og i 1997 blev den overført til City-Trafik i København og blev omnummereret til 2027. Her kørte den et års tid som fast myldretidsekstravogn på linje 550S, og i 1998 var den udlånt til Combus som erstatning for forsinkede nye busser. Bussen ses her i Plock.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
Ex. De Gule Busser, Bredsten, i Plock, Polen
PKS Gostynin betjener bl.a. Plock med en Scania K112/Lahti fra 1985. Bussen har en fortid hos De Gule Busser i Bredsten som vogn 143, hvilket ikke fornægter sig, eftersom bussen stadig fremstår i dette selskabs farver. Her optager bussen passagerer på rutebilstationen Plock, der meget passende også rummer en afdeling af Jysk.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
Ex. Århus Sporveje 223 i Plock, Polen
PKS Plock er også de lykkelige ejere af ex. Århus Sporveje nr. 223, der er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1987. Efter udrangering hos ÅS i 2001 kom bussen via Bushistorisk Selskab og en bushandler til PKS Plock, der 14. august anvendte den på en rute mellem Sierpc og Plock i Polen. Næsten intet er ændret på bussen, der endda stadig bærer internnr. 223 og har Århus-stole indvendigt!
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
Jelcz-bus som kranvogn hos PKS Plock, Polen
PKS Plock har en gammel Jelcz-bus af type 043 eller 272, der er nyleveret som eller ombygget til kranvogn.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
DAB serie 12-rutebil i Plock, Polen
Et mindre antal serie 12-busser er nybygget til Polen. PKS Plock fik en enkelt 12-1200L i 1992, som her ses på selskabets garageanlæg i Plock.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
Typisk polsk Autosan-rutebil i Plock, Polen
Autosan H9-20 kører i stort tal over hele Polen. Her ses et eksemplar på rutebilstationen i Plock.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
Typisk polsk Jelcz-rutebil i Plock, Polen
Jelcz T120 er en rutebiltype, der ses ofte i Polen. De fleste busentusiaster vil nok finde denne model noget sjovere end Autosan H9-20! En bus fra PKS Plock på rutebilstationen i Plock.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
KM Plock 609 i Plock, Polen
En udbredt bybustype i Polen er denne Jelcz-model. Bussen her, der tilhører KM Plock som vogn 609, er blevet renoveret og facelifted, hvilket ses ved, at fronten er lidt mere afrundet. Plock.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
KM Plock 645 i Plock, Polen
Bybusselskabet i Plock, KM Plock, er indehaver af denne Solaris Urbino 12, der her ses ved rutebilstationen i byen. Også MAN og Mercedes indgår i vognparken.
Foto: Thomas de Laine, 14. august 2006.
MZK Oswiecim 57 i Oswiecim, Polen
Den polske by Oswiecim er nok bedre kendt som Auschwitz, og turister rejser til byen for at besøge koncentrationslejren. For danske busentusiaster rummer byen dog også andre attraktioner, nemlig et antal brugte danske busser. En af dem er bybusselskabet MZK Oswiecims vogn 57, der har en fortid som Unibus og Arriva vogn (70)37. Bussen ses her under indkørsel til jernbanestationen i Oswiecim med et rigtig gammeldags polsk Hotel i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 57 som linje 29 i Oswiecim, Polen
MZK Oswiecim havde 16. august 2006 meget passende valgt at lade vogn 57 trafikere linje 29. Bussen, der en DAB 12-1200B årgang 1992, blev oprindeligt nyleveret til linje 29 i København.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 18 i Oswiecim, Polen
MZK Oswiecim kan stadig byde på Leyland-DAB serie 6! Bussen her er en Leyland-DAB 6-3-TL11/3 fra 1982, der i Danmark kørte som bybus i Taastrup og tilhørte Lars Iversen, De Blaa Rutebiler, som på det tidspunkt kørte med bagperronbusser med dørarrangement 2-2-2. Bussen blev udrangeret, da vognmanden tabte sin kørsel til Linjebus i 1990, og i 1991 blev bussen eksporteret til Oswiecim i Polen. På det tidspunkt var de DAB serie 12'ere, MZK Oswiecim i 2006 har anskaffet, end ikke bygget færdige endnu! MZK Oswiecim vogn 18 i Oswiecim.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 36 i Oswiecim, Polen
MZK Oswiecim har såvel brugte danske busser som polskbyggede vogne. Her ses en rigtig HT-gul Jelcz 120M årgang ca. 1998 i Oswiecim.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 14 i Oswiecim, Polen
MZK Oswiecim foretrækker tilsyneladende DAB-busser med bagperron. Tidligere Randers-bybusser er leveringsdygtige i sådanne. MZK Oswiecim er ex. Randers Byomnibusser vogn 122, en Leyland-DAB 7-1200B fra 1985.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
MZK Oswiecim 13 i Oswiecim, Polen
Randers Byomnibusser 121, der er en Leyland-DAB 7-1200B årgang 1985, har de seneste 13 år kørt i Oswiecim i Polen. Her holder bussen pause på en plads i byen. Dens nuværende identitet er MZK Oswiecim, vogn 13.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Konstal-vognene 782 og 783 på Mogilska, Krakow, Polen
Et linje 5-vogntog bestående af Konstal 105Na-vognene 782 (forrest) og 783 på Mogilska i Krakow i Polen.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006.
Autosan-rutebil fra Polbus-PKS Wroclaw i Wroclaw, Polen
Firmaet Polbus-PKS Wroclaw er indehaver af denne Autosan H9-20.32. Bussen adskiller sig fra de fleste andre Autosan H9-2x-busser ved at have midterdør, altså dørarrangement 1-1-0, mod normalt bagdør, altså 1-0-1. Det gjorde denne bus interessant nok til et billede! Rutebilstationen i Wroclaw, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 19. august 2006.
Ex. A.P. Hansen, Roskilde, vogn 12 hos PKS Brzeg, Polen
PKS Brzeg i Brzeg, Polen, har stadig flere serie 6-rutebiler i sin vognpark. En af dem er ex. A.P. Hansen/City-Trafik, Roskilde, vogn 12, der er en Leyland-DAB 6-5-TL11/3 fra 1982. Bussen er en af de få serie 6-rutebiler, der er bygget efter HT-forskrifter, hvorfor den bl.a. har grønne lanterner ved siden af destinationsskiltet og defrosterindsugning som en kasketryg foroven. Bussen holder her i PKS Brzegs garage.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
Ex. HT 1700 og 1611 hos PKS Brzeg, Polen
PKS Brzeg har flere gamle HT-busser. Til venstre er det ex. HT 1700, en Leyland-DAB 8-1200B, og til højre ex. HT 1611, Volvo B10M-60/Aabenraa. Busserne holdt 19. august 2006 hjemme i garagen i Brzeg, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 19. august 2006.
Düwag-ledvogn 244 i Elblag, Polen
Der er stadig liv i Düwag-ledvognene mange steder i Polen. En by, hvor de kan opleves, er Elblag. Her ses nr. 244 som linje 2 lidt uden for bykernen. Elblag er tilsyneladende ikke Polens rigeste by, og sporets tilstand lader en del tilbage at ønske, hvilket en sporvognstur hurtigt afslører.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
Düwag-ledvogn 243 i Elblag, Polen
Sporvognslinje 2 i Elblag betjenes bl.a. med Düwag-ledvogn nr. 243 og 244. En morsom detalje er, at maskinen, der stempler billetterne, udover dato og klokkeslæt også påstempler vognnummeret. Fotografen har således en billet, der er stemplet med vognnummer 243.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
Elblag-sporvogn 224 i Elblag, Polen
Elblag har 15 km metersporet sporvej, der er grundlagt i 1895. Byens sporvejsselskab hedder Tramwaje Elblaskie og trafikerer byens fem sporvognslinjer med vognpark på 37 enheder. Nordwaggon GT6Z-vogntog nr. 224 som linje 1 Elblag, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
Nordwaggon-sporvogn 224 med døre i begge sider i Elblag, Polen
En del sporvogne i Elblag har døre i begge sider, hvilket formentlig skyldes byens enkeltsporede sporvejsstrækninger. Nordwaggon GT6Z-vogntog nr. 224 i Elblags bymidte, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
Nordwaggon-sporvogn nr. 229 i Elblag, Polen
Nordwaggon GT6Z-vogntog nr. 229 i Elblag, Polen. Ligheden med Düwag-ledvognene er slående.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
Konstal-sporvogn nr. 043 i Elblag, Polen
En solokørende Konstal 805N med vognnummer 043 på linje 3 i Elblag, Polen. Denne sporvognstype er ret udbredt i Polen.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
Sporvogn 245 i Elblag, Polen
Düwag-ledvogn 245 i Elblags bymidte, Polen. Andre steder i Polen findes vogntypen efterudstyret med LED-skilte!
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
Ex. HT 1716 i Elblag, Polen
PKS Elblag anvender en Leyland-DAB 8-1200B som rutebil. Serie 8 var en HT-specifik variant af serie 7 med bl.a. en anden affjedring. Bussen, der er ex. HT 1716, fremstår i STS-rutebildesign. Det skyldes ikke, at bussen har kørt for STS, men derimod at PKS Elblag efter købet af nogle STS-rutebiler fandt bemalingen så flot, at de har opmalet flere andre af deres busser på samme måde - herunder også nogle af de polske bustyper! Rutebilstationen i Elblag.
Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006.
KM Szczecinek 109 i garagen i Szczecinek, Polen
En af KM Szczecineks nyere MAN-bybusser, vogn 109, holdt 12. august hjemme i garagen. Udover bybuskørsel anvendes nogle af KM Szczecineks busser også til turistkørsel.
Foto: Thomas de Laine, 12. august 2006.
KM Szczecinek 415 på stationen i Szczecinek, Polen
Ex. DSB 251 i drift hos KM Szczecinek som vogn 415. Stationen i Szczecinek, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 12. august 2006.
KM Szczecinek 416 i Szczecinek, Polen
Den tidligere Kolding-bybus fra City-Trafik, nr. 219, har fundet vej til KM Szczecinek, der kører bybusserne i Szczecinek i Polen. Her ses bussen med nyt internnr. 416, mens den holder hjemme i garagen.
Foto: Thomas de Laine, 12. august 2006.
KM Szczecinek 103 på stationen i Szczecinek, Polen
Mange polske busselskaber sværger til MAN NL202, som f.eks. kan brugtimporteres fra Tyskland. KM Szczecinek vogn 103, der dog muligvis er nyleveret til selskabet, ved bybusstoppestedet på stationen i Szczecinek.
Foto: Thomas de Laine, 12. august 2006.
EN 57-togsæt på stationen i Szczecinek, Polen
Et meget udbredt togsæt i Polen er EN 57-typen, der er bygget i 1429 eksemplarer mellem 1961 og 1993. Et antal togsæt bliver nu gennemgribende renoveret med bl.a. nye, moderne udseende fronter. Her ses et urenoveret eksemplar, nr. 1264, på stationen i Szczecinek i Polen.
Foto: Thomas de Laine, 12. august 2006.
To EN 57-togsæt på stationen i Zywiec, Polen
På jernbanestationen i Zywiec i det sydlige Polen mødes to EN-togsæt: Nærmest sæt nr. 992 og bagved til venstre nr. 980.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2006.