Billeder ➜
Nye billeder 27. juni 2006
Disse 4 billeder blev tilføjet 27. juni 2006:
City-Trafik 2525 som ekstrabus til Roskilde Festivalen
Som tidligere år er det i 2006 City-Trafik, der står for ekstrakørslen i forbindelse med Roskilde Festivalen. Da City-Trafik har fået tyndet en del ud i deres højgulvsbusser siden sidste år, og da der i år køres en rute mere og derfor også skal bruges lidt flere busser, kan man i år opleve lavgulvsbusser på festivalruten. Bus 2525, en Volvo B12BLE/Aabenraa fra 2003, der normalt kan mødes på linje 500S, ses her som festivalbus på Camping South. På optagelsesdagen benyttedes to busser fra linje 500S til festivalkørslen.
Foto: Michael Salomonsen, 27. juni 2006.
BBA 3003 i Tilburg, Holland
Veolia har overført et antal DAF/Berkhof-gasbusser fra HUR-området til Tilburg i Holland. Busserne er ved at blive opmalet i kongeblå, og den første af busserne er nu sat i drift. Det er BBAs vogn 3003, der i Danmark kørte med internnr. 6289. BBA er et handelsnavn for Veolia i Holland og stod oprindeligt for Brabantsche Buurtspoorwegen en Autodiensten.
Foto: Frans de Waal, 24. juni 2006.
BBA 3006 i Tilburg, Holland
Den tidligere HUR-bus, Connex nr. 6292, er nu i Tilburg i Holland og afventede 10. juni 2006 endnu at blive heloplakeret i BBAs egne farver. Bussen vil, når den kommer i trafik, få BBA-internnr. 3006. I Tilburg erstatter busserne ikke-gasbusser.
Foto: Frans de Waal, 10. juni 2006.
Ex. DSB 831 som skovbørnehavebus fra Københavns Kommune
Københavns Kommunes skovbørnehavebus "Kålormen" hos Sommer i Taastrup. Bussen har en fortid som DSB 831/1831. Efter at Københavns Kommune har skilt sig af med den, er den kommet til Craftsmen Filmbus.
Foto: Kim Løvenskjold, 14. juni 2005.