Billeder ➜
Nye billeder 22. maj 2006
Disse 6 billeder blev tilføjet 22. maj 2006:
Veolia 6337 på H.C. Ørsteds Vej, København
Normalt skal linje 3A betjenes med DAB-gasbusser, men på det seneste er der et par gange forekommet Volvo B12BLE/Aabenraa-busser fra linje 6A. Linje 3A og 6A køres ellers ikke engang af den samme garage! Bus 6337, Volvo B12BLE/Aabenraa, er fanget som linje 3A på H.C. Ørsteds Vej i København. Der var lidt forsinkelser denne eftermiddag, så bus 6337 var bus nummer to i en klump på tre busser. Derfor overlades passagererne til bus 5051, der holder bagved.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2006.
Connex 5104 på Lyngby st.
22. maj 2006 kørte Veolias bus 5104, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, ind i Portalen, der ligger lige over for udkørslen fra busterminalen ved Hundige station. Fronten blev ved den lejlighed kraftigt beskadiget. Bussen blev flyttet til kørslen i Køge Bugt-området i oktober 2005. 11 måneder før ulykken kunne man møde bussen på Lyngby station, hvor den sikkert har været i trafik på linje 68, 169/179 eller 182/183.
Foto: Thomas de Laine, 22. juni 2005.
Wulff Bus 3121 på Hornslet rtb.
Wulff Bus 3121 er en af de få DAB 7-1800L-ledbusser, der er bygget. Bussen er bygget til Møns Omnibusser, hvor den havde internnr. 9 og kørte på STS-rute 52 og 62 mellem Vordingborg, Stege og Østmøn. Det er værd at bemærke, at bussen - som flere andre af Møns Omnibussers vogne - havde punktmatrixskilte allerede ved leveringen. Dog var det med grønne pixels i modsætning til senere praksis landet over. I 1996 overgik bussen til LF-bus, hvor den fik nr. 531, og i 1997 beholdt den dette nummer, da NyBus tog over. I 1999 indgik bussen i Linjebus. Bussen er fotograferet på Hornslet rtb., hvor den holder som linje 119 mod Århus. I gamle dage kørte Fris Busser her, men med andre busser.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 11. april 2006.
De Grønne Busser 41 i Århus
Denne bus er en 13,7 m lang Scania L94IB/Lahti Flyer 520 årgang 2001. Bussen er oprindeligt anskaffet af Connex til kørslen for Århus Amt, men den er senere overgået til De Grønne Busser som vogn 41. Billedet er taget ved Bilka i Århus.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 11. april 2006.
Århus Sporveje 350 i Århus
Nogle få morgenture på Århus Sporvejes linje 91 kører helt til Maersk-terminalen. ÅS 350, Volvo B10M/Aabenraa, ses her på en af disse ture.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 7. april 2006.
Århus Sporveje 411 ved krydset Åby Ringvej/Jernaldervej
Århus Sporveje nr. 411 er en DAB 12-1800B-ledbus med det gamle dørarrangement 2-2/1-1. Bussen er her fotograferet ved krydset Åby Ringvej/Jernaldervej i Århus.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 11. april 2006.