Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 9. oktober 2005

Disse 3 billeder blev tilføjet 9. oktober 2005:

Partner Bus 8410 i Biltris

Partner Bus 8410 i Biltris

Partner Bus' vogn 8410 er en Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil med dørarrangement 1-1-0. Den er nyleveret til Frederikssund-Skibby Bustrafik i 1991, og den må derved være den senest nyleverede HT-rutebil med enkeltdøre. Siden 1994 har bussen kørt hos Partner Bus, som Frederikssund-Skibby Bustrafik da tog navneforandring til, og fra 1998 hed den 8410. De sidste år kørte den på skolebusruterne 218, 220, 221 og 222. Den var i drift sidste gang hos Partner Bus 2. december 2004 på linje 224 (tidligere linje 222), efter at firmaet havde fået nye busser ved HURs 15. udbud. Dennis Holm Petersen fangede den i Biltris på dagen.

Foto: Dennis Holm Petersen, 2. december 2004.

Fjord-bus 7426 på linje 333 i Farum

Fjord-bus 7426 på linje 333 i Farum

En tidligere Birkerød Bus Compagni-bus på den tidligere Birkerød Bus Compagni-rute linje 333. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B, leveret til Birkerød Buscompagni i 1986 og anvendt her indtil 1994 som vogn 52. I begyndelsen af 1990'erne var den forsøgsvist ombygget til naturgasbus, men den er senere tilbageført. Efter at Birkerød Bus Compagni tabte sin HT-kørsel - herunder linje 333 - til Linjebus i 1994, blev bussen overført til Fjord-bus, hvor den fik nr. 26. Den fik sin nuværende form i 1996, hvor den blev renoveret, ombygget med DAF-motor og omnummereret til 7426. Bussen er stadig i trafik i oktober 2005, og en novemberaften i 2004 var den ude at rulle på linje 333.

Foto: Dennis Holm Petersen, 16. november 2004.

Scania/VBK-rutebil i Tårnby

Scania/VBK-rutebil i Tårnby

Denne Scania BR116- eller K116-rutebil med VBK 500-karrosseri er indregistreret første gang 8. september 1982 til B. Pedersen, Nysted (internnr. 3). Bussen har chass.nr. 1803055 og karr.nr. 4040, og var indregistreret VN 42 603 (hvide plader), da billedet blev taget. Stedet er Tårnby station på Amager. Skulle der mon være en kvik læser, der ved, hvem der i dag er ejer af bussen?

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.