Billeder ➜
Nye billeder 26. januar 2005
Disse 6 billeder blev tilføjet 26. januar 2005:
Odense Bybusser nr. 38 ved Odense Banegård Center

Også Odense Bybusser, der kører for Odense Bytrafik, har 13,7 m-busser som f.eks. denne Volvo B10BLE-63/Aabenraa. Bussen er nr. 38 og ses her ved Odense Banegård Center - bybussernes centrale terminal.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2004.
Odense Bybusser nr. 44 ved Odense Banegård Center

Volvo B12BLE er også kommet til Odense og også i 13,7 meters længde. Her er det Odense Bybusser nr. 44, der er indsat som linie 51 til Bolbro. De moderne lysdiodeskilte kan desværre godt være drilske at fotografere. Til gengæld er læsbarheden markant bedre end for punktmatrixskiltene. Foto på Odense Banegård Center.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2004.
Odense Bybusser nr. 4 bagfra ved Odense Banegård Center

Odense Bybusser var blandt de, der købte B10L-busser omkring 1995-96. Udover et antal til Aalborg og Unibus i København samt i ledbusversion til HT-entreprenører blev typen aldrig særlig udbredt, og en ret stor del af busserne er allerede taget ud af drift. Odense anvender dog stadig sine, der leveredes med dørpl. 2-2-2 og indsvingsdøre! Odense Bybusser nr. 4 set bagfra ved Odense Banegård Center.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2004.
Odense Bybusser nr. 167 ved Odense Banegård Center

Nogle af de sidste af de gode gammeldags højgulvsbusser, der blev leveret til Odense, var Volvo B10M-60/Aabenraa'er som denne med det videreudviklede M85-karrosseri, der passende kan kaldes M88. Selvom det er søndag, kørte der højgulvsbusser i drift den 15. august 2004. Odense Bybusser nr. 167 ved Odense Banegård Center.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2004.
Odense Bybusser nr. 140 ved Odense Banegård Center

Dørarrangement 2-0-2, bagperron og indstigning ad bagdørene var tidligere modellen i Odense. I 1996 "vendtes strømmen", og man går nu ind foran i bussen. Odense Bybusser nr. 140 er dog fra 1980'erne, så destinationsskiltet i vognsiden sidder ved bagdøren. Odense Banegård Center.
Foto: Thomas de Laine, 15. august 2004.
Arriva 1821 på Flintholm station

Arrivas bus 1821, en Volvo B10L/Aabenraa, ses her på Flintholm station. Bussen blev i 2003 hentet til HUR-området fra Jylland, hvor den ikke længere blev brugt til anden Arriva-kørsel. Det er en af de forholdsvis få HUR-busser, der har lysdiodeskilte, som i øvrigt er et nyt krav fra 17. udbud, der træder i kraft i oktober 2005. Linie 142 har haft endestation på Flintholm station 2004, og stationen ventes at blive et betydeligt skiftested i fremtiden.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.