Billeder ➜
Nye billeder 8. januar 2005
Disse 6 billeder blev tilføjet 8. januar 2005:
Ringbanens indvielsestog på Flintholm station

Ringbanens nye strækning Flintholm-Danshøj-Ny Ellebjerg blev indviet 8. januar 2005. Indvielsestoget var SA 83, der brød snoren ved Flintholm station få minutter i 11 om formiddagen. Toget var et særtog og kørte kun til Vigerslev Allé. Herefter forlod det driften. Her ses toget forlade Flintholm station på vej mod Danshøj - få sekunder inden snoren sprænges. Flagsmykningen på fronten af toget er almindelig ved S-togsindvielser.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
Første ordinære S-tog på Ringbanen mod Ny Ellebjerg

Den første ordinære afgang på den nye del af Ringbanen blev kørt af FC 6012-MC 6512-MC 6513-FC 6011. Toget forlod Fintholm kl. 11.21 og afgik fra Ny Ellebjerg som første ordinære tog mod Hellerup kl. 11.35. Det ses her inden afgangen fra Flintholm station.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
ASEA-tog på Danshøj station

Da den normale drift på Ringbanen satte ind var det udelukkende med ASEA-togene (3. generations-S-togene). På den nye station Danshøj kan man skifte mellem Ringbanens linier F og F+ og Høje Taastrup-banens linie B, B+ og Bx, hvilket tydeligt ses her, hvor et F-tog mod Hellerup holder under(!) et B-tog mod Høje Taastrup på Danshøj station.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
SA 37 på Danshøj station

Det var også første dag, hvor B-linierne betjente Danshøj station, hvor man kan skifte mellem Høje Taastrup-banen og Ringbanen. Her gør SA 37 som linie B mod Høje Taastrup holdt på Danshøj station.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
Ex. Connex 6685/Therkildsens Ruter ved Polensfærgen, København

Den tidligere Linjebus nr. 6685 blev i december sendt til Polen, hvor den fremover skal slå sine folder. Bussen blev oprindelig bygget til Therkildsen i Bagsværd, der fik den sent i 1993. 1. april 1994 blev bussen overtaget af Linjebus, der udrangerede den i 1998. Herefter har bussen kørt i Sverige, men er i december blevet købt af det firma, der eksporterer bussen til Polen. Her ses den ved Polensfærgen i København.
Foto: Kim Løvenskjold, 17. december 2004.
Ex. City-Trafik 2041 og 2035 og ex. Linjebus 6685 ved Polensfærgen, København

Udskibningen af DAB 15-1200C-busser til Polen fortsatte i december måned. Her ses fra venstre City-Trafiks bus 2041 og 2034 samt ex. Linjebus 6685, der de seneste år har kørt i Sverige. Busserne holder i Polensfærgens daværende terminal i København.
Foto: Kim Løvenskjold, 17. december 2004.