Billeder ➜
Nye billeder 12. maj 2004
Disse 16 billeder blev tilføjet 12. maj 2004:
En Volvo B10M/Aabenraa ombygget hos DAB

Foreningen Busfronten havde 11. maj 2004 en udflugt til Aabenraa Karrosseri i anledning af, at karrosserifabrikken indstiller produktionen senere i år. Turen foregik naturligvis en i Aabenraa-bygget bus, nemlig denne Volvo B10M med M82-karrosseri fra 1985. Bussen er dog ikke længere en "ren" Aabenraa-bus. Den er bygget som rutebil med dørpl. 1-1-0 og har kørt i Jylland, men i 1992 ombyggedes den hos DAB til dørpl. 2-2-0 og brug som HT-bus hos Fjord-bus i Slangerup. Det ses således, at bussen har fået indsat DAB-døre, og de passer jo egentlig meget fint ind i M82-karrosseriet. Hos Fjord-bus havde bussen internnr. 20, og den udgik af vognparken efter et par år, hvorefter den har kørt hos Holger Danske Bustrafik. Her har den internnr. 114 og anvendes normalt på skolebuslinie 493. Holger Danske Bustrafik, der har samme ejer som Fjord-bus, hed oprindeligt Birkerød Bus Compagni, og på billedet er bussen omskiltet til en af Birkerød Bus Compagnis gamle linier, nemlig linie 337 til Bistrup Trafikplads.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
En ny Volvo B12M-bus til Wulff Bus

En fabriksny Volvo B12M/Aabenraa-bus til Wulff Bus. Bemærk beskiltningen.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
En ny 13,7 m-bus til City-Trafik

En fabriksny 13,7 m-bus til City-Trafiks kontrakt på linie 200S, der begynder 23. maj. Det kommende internnummer kendes ikke, men bussen har karrosserinummer S040020. Den hvide busbagende ved siden har jeg ladet være anonym. Busserne holder i et telt på forpladsen.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
To nye 13,7 m-busser til City-Trafik

Sammen med den tidligere viste af samme type leveres disse to 13,7 m-S-busser til City-Trafik i København i forbindelse med 23. maj. Busserne har karrosserinummer S040021 (tv.) og S040022 (th.).
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Volvo B7RLE til Østtrafik forfra

Forfra ligner Volvo B7RLE/Aabenraa er hvilken som helst Volvo-bus af nyere dato. Chassisnummeret på bussen er 10147.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Volvo B7RLE til Østtrafik indefra

Volvo B7RLE er en laventrébus, altså en bus med lavt gulv i den forreste del og højt gulv i den bageste del. At Volvo B7R ikke er tænkt som laventrébus fremgår tydeligt af billedet. Der er hele tre trin op bag i (den gule stribe nederst i billedet markerer det første), hvilket er ret meget for en laventrébus.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Volvo B7RLE til Østtrafik bagfra

Her ses den anden af Østtrafiks nye B7RLE-busser. Karrosseriets sider er lavet af et andet materiale (aluminium) end for og bag, hvilket er særligt tydeligt på dette billede. Den gule stang er stangen til bilen, der flytter busserne rundt i hallen.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Volvo B7RLE til Østtrafik skråt forfra

Østtrafik får 2 stk. Volvo B7RLE med Aabenraa-karrosserier - de eneste nogensinde, kan jeg vist godt love. Busserne er laventrébusser med sideperron og ekstra brede døre. De skal anvendes som bybusser i Vordingborg.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Et kig ned gennem produktionshallen hos Aabenraa Karrosseri

Et kig ned gennem produktionshallen hos Aabenraa Karrosseri. I venstre side ses en Volvo B7RLE til Østtrafik, der er tilkoblet en særlig gul bil, der bruges til at flytte busserne rundt i hallen med. I højre side er man igang med 4 Volvo B12M-lavbagperronrutebiler, her 12 m lange, til NT-området. Selve hallen er en gammel flyhangar, der er velegnet til busproduktion, fordi den ikke har nogen lodrette søjler eller stolper til at holde taget oppe med.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Volvo B12BLE til De Blaa Omnibusser

En Volvo B12BLE til De Blaa Omnibusser under bygning. Man var igang med alle tre i hallen under besøget. Bussen har chassisnummer 14920.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Bart Volvo B12BLE-chassis til Wulff Bus

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det... Men dette er et Volvo B12BLE-chassis til en af Wulff Bus' kommende HUR-busser. Chassisnummeret er 15073, og den får karrosseri nummer S040035. Billedet er taget 11. maj 2004, og det er vist tydeligt, hvorfor den ikke når at blive leveret inden den 23.!
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Del af nøgen bagende set på hovedet bagfra

Sådan ser en toppen af bagenden af en moderne Aabenraa-bus ud indefra, vendt på hovedet! Som det fremgår af plakaten i baggrunden, er busproduktionen en mandsdomineret arbejdsplads...
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Færdige HUR- og NT-busser på forpladsen ved Aabenraa Karrosseri

To færdige 13,7 m-lavbagperronbusser til NT-entreprenører og tre 13,7 m-laventrébusser til HUR-området.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Aabenraa Karrosseris forplads

Aabenraa Karrosseris forplads med færdige busser, telt, skorsten, og den nyeste produktionshal i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Aabenraa Karrosseris nyeste bygning med en ny bus foran

Aabenraa Karrosserifabriks nyeste bygning med en fabriksny Volvo B12M-rutebil til Wulff Bus. Et snart historisk billede.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.
Aabenraa Karrosseris logo

Aabenraa Karrosseris logo sidder øverst på fabrikkens nyeste bygning.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.