Billeder ➜
Nye billeder 19. april 2004
Disse 9 billeder blev tilføjet 19. april 2004:
NJT 9240 set forfra

New Jersey Transit nr. 9240 er en Volvo B10MA-55/Chesapeake-ledbus fra 1986. Bussen har fra ny kørt i USA på ruter mellem New York City og byer i New Jersey, og er i forstadsversion med dørpl. 2-0/2-0. Trinnene i fordøren kan laves om til en rampe, og der er plads til to stk. kørestole forrest i bussen. Bussen har i øvrigt knælefunktion. I 2004 er bussen importeret til Danmark. Dens svenske ophav fornægter sig ikke - se bare den skrå Volvo-streg på fronten. Når man kører i den, er det ikke til at høre, at det er NJT 9240 og ikke HT 1530, man kører i. Foto i Kastrup.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.
NJT 9240 set bagfra

Bagenden af New Jersey Transit nr. 9240. Bussen er med sine 18,3 m Danmarks længste ledbus. Foto i Kastrup.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.
NJT 9240 og Arriva 1382 på Italiensvej

New Jersey Transit nr. 9240, Volvo B10MA-55/Chesapeake-ledbus årg. 1986, og Arriva nr. 1382, Volvo B10BLE-59/Aabenraa årg. 2000, ved Italiensvej-endestationen.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.
NJT 9240 på Hedegaardsvej, Kastrup

New Jersey Transit nr. 9240 gør holdt på Hedegaardsvej i Kastrup. Skiltet i forruden, der viser '5002', brugtes til angivelse af vognløbsnummer.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.
NJT 9240 ved Nørrebro st.

New Jersey Transit nr. 9240 ved Nørrebro st. i retning mod Wall Street.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.
NJT 9240 og Arriva 1933 på Emdrup Torv

New Jersey Transit nr. 9240 til Meadowlands og Arriva nr. 1933, Volvo B10BLE-59/Aabenraa årg. 1994, til Skovshoved side om side i Emdrupvej-terminalen, der af en eller anden grund i 1995 skulle omdøbes til Emdrup Torv.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.
NJT 9240 på Emdrup Torv

New Jersey Transit nr. 9240 har faktisk knælefunktion. Her er det dog fotografen, der er gået i knæ. Foto på Emdrup Torv ved siden af bus 1933. Se flere billeder af NJT 9240 og dens søstervogne på hjemmesiden B10R.com under 'USA'.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.
FC 6010 i Høje Taastrup

FC 6010 holder på et opstillingsspor ved Høje Taastrup station. Alle tredjegenerations-S-togene var på optagelsestidspunktet ude af drift og henstod forskellige steder omkring S-togsdepotet og Taastrup og Høje Taastrup stationer. Bemærk destinationsskiltet.
Foto: Thomas de Laine, 19. april 2004.
SA 50 på Valby station

Siden 13. april 2004 har der kørt nye S-tog i almindelig drift på linie H+. Her er det SA 50 som linie H+ mod Frederikssund på Valby station.
Foto: Thomas de Laine, 19. april 2004.