Billeder ➜
Nye billeder 21. august 2003
Disse 2 billeder blev tilføjet 21. august 2003:
DSB/Arriva MR-sæt 22 på Roskilde st.

MR 4022/MRD 4222 på Roskilde st. som "Lille Syd", Roskilde-Køge-Næstved. Toget her var egentlig udlejet til Arriva i det midt- og vestjyske, men kom tilbage til DSB, da DSB midlertidigt overtog en del af Arrivas togkørsel. Nogle af de MR/MRD-sæt, der vendte tilbage til DSB, har været en tur på Sjælland. Arriva-sættene er grønne i tagrundingen over dørene med reklamer på, hvilket dog ikke er synligt på dette billede.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2003.
Henkastet strømaftager ved Vesterport st.

Denne "tingest" lå henkastet langs Vesterport stations S-togsspor. Det er nederste halvdel af en strømaftager fra et S-tog af fjerde generation. Den ligger der, efter at den en dag svejsede sig fast til køreledningen. Det gav en del trafikale problemer, inden toget kunne køres væk - en pantograf fattigere. Torsdag d. 11. september var en tilsvarende episode ved Nordhavn station årsag til store problemer på S-banen.
Foto: Thomas de Laine, 21. august 2003.