Af Thomas de Laine

I løbet af meget få år skulle man vænne sig til en helt ny måde at arbejde på. Den 29. maj 1994 - dagen for sommerkøreplansskiftet - var den første store skiftedag uden for Hovedstadsområdet og kan vel sammenlignes med briternes "D-dag" i 1986, hvor bustrafikken uden for London overgik til markedsvilkår.

Samme forår, nemlig d. 1. april 1994, forlod endnu fire entreprenører arenaen i HT-området, hvor man havde været igang med udbud siden 1990. Den lovbefalede "privatisering" af 45 pct. af busdriften var gennemført.

Denne artikel er skrevet i anledning af, at det i foråret og forsommeren 2004 var 10 år siden, de store omvæltninger fandt sted. Det er en oversigt over de udbudsrunder, der har været foretaget i trafikselskaberne i tidens løb. Artiklen er opdateret i juli 2007.

Kørsel for kommunerne i Fyns, Århus og Ringkjøbing amter er foreløbigt udeladt. Handicapkørslen og havnebusser er heller ikke medtaget.

Omtalerne af de enkelte amter kan læses hver for sig, men ting, der er forklaret under et tidligere amt, gentages ikke. De omtalte amter og trafikselskaber er følgende (årstal i parentes angiver, hvornår udlicitering er påbegyndt):

• Hovedstadsområdet (HT/HUR) (1990)
  
• Ringkjøbing Amt, lokalruter (TRA) (1991-93)
  
• Nordjyllands Amt (NT) (1994)
  
• Viborg Amt (VAFT) (1999)
  
• Ringkjøbing Amt, regionalruter (1994)
  
• Ribe Amt (RAT) (1994)
  
• Sønderjyllands Amt (Sydbus) (1994)
  
• Vejle Amt (VAT) (1994)
  
• Århus Amt, regionalruter (1999)
  
• Fyns Amt, regionalruter (Fynbus) (1995)
  
• Storstrøms Amt (STS) (1995)
  
• Vestsjællands Amt (VT) (1995)
  
• Bornholms Amt og Bornholms Regionskommune (BAT) (1999)

Artiklen forudsætter, at læseren er bekendt med organiseringen af den kollektive bustrafik i Danmark. Er det ikke tilfældet, så læs først Det danske system (som det var før kommunalreformen i 2007).

Rettelser og supplerende oplysninger modtages meget gerne! Skriv til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden.

Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

HT, fra 1. juli 2000 HUR, omfatter den kollektive bustrafik i Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter og Københavns og Frederiksberg kommuner.
Kontraktbemaling: Helt gul
Entreprenørmarkering: I tagkanten i 1.-4. udbudsrunde; nederst på vognsiden fra 5. udbudsrunde

HT blev i 1989 ved lov pålagt senest 1. april 1994 at lade mindst 45 pct. af busdriften udføre af private selskaber. De daværende entreprenørers kørsel og en del af den kørsel, HT hidtil selv havde udført, blev udbudt i 1.-4. udbudsrunde.

I 1995 besluttedes det, at al HTs kørsel skulle i udbud senest pr. 1. juli 2002, og at HTs eget driftsselskab - Busdivisionen - skulle omdannes til et aktieselskab og have mulighed for at deltage i konkurrencen. Busdivisionens kørsel fordeltes på seks aftaler (aftale 1-6), der udløb med en vis mængde kørsel hvert af årene 1996-2002 (6. og 8.-12. udbudsrunde) undtagen 1998 (7. udbud), hvor en meget stor mængde kørsel fra 4. udbud i forvejen skulle genudbydes. Pr. 26. maj 2002 udføres al buskørsel for HUR således på licitationskontrakter.

Selve udbudsforretningen har generelt fundet sted cirka et halvt år før kontraktbegyndelse.

Tele- og servicebuskørsel er kun delvist medtaget i oversigten.

Trafikselskabet Ringkjøbing Amt (TRA)

TRA omfattede den kollektive trafik med bus i Ringkjøbing Amt. TRA blev i 1993 opløst. Se Ringkjøbing Amt, Trafikafdelingen, for hvad der videre skete. Lokalruterne (ruter i én kommune) overgik generelt til kommunerne, mens regionalruter (ruter i mere end én kommune) alle overgik til amtet.
Kontraktbemaling: Ingen
Entreprenørmarkering: Ingen særlige retningslinier

I 1989 fik rutebilejerne udenfor Hovedstadsområdet og således også i Ringkjøbing Amt forlænget standardentreprenørkontrakterne med en ny femårsperiode fra 1989 til 1994. På grund af usikkerhed omkring skolebuskørslen blev kontrakter på lokalruterne dog kun forlænget til 1991 med forventet forlængelse til 1994, når fremtiden lå mere klart. Det besluttedes imidlertid, at TRAs lokalruter i stedet skulle i licitation i 1991.

Lokalruterne blev udbudt i 1991 på 1-årige kontrakter, og blev således genudbudt i 1992, igen på 1-årige kontrakter. I 1993 blev TRA nedlagt, hvorefter de omhandlede ruter, der jo var lokalruter, blev kommunernes ansvar.

Især det første udbud fik en relativt kaotisk karakter, bl.a. fordi de gamle kontrakter udløb noget før 7. august 1991, hvor der var ny kontraktbegyndelse. Først meget sent blev der opnået enighed om betjening i den mellemliggende periode. Endvidere skulle der en dom til at få TRA til at vedkende sig sin busovertagelsesforpligtelse. Alle hidtidige entreprenører blev i øvrigt skiftet ud i 1. udbudsrunde.

Nordjyllands Trafikselskab (NT)

NT omfatter al kollektiv trafik med bus i Nordjyllands Amt.
Kontraktbemaling: Rutebiler sølvgrå med skrå bånd omkring front og bagende i hvid og "produktfarve" (lyseblå for rutebiler, grøn for E-busser mv.); bybusser gule med skrå bånd omkring front og bagende i gul og "produktfarve"; metrobusser røde med skrå bånd osv.
Entreprenørmarkering: I tagkanten

I begyndelsen af 1990'erne stod det klart, at standardentreprenørkontrakten stod til at blive erstattet af et licitationssystem. Dels var dette foreskrevet af et EU-direktiv, der trådte i kraft 1. juli 1994, dels blæste de politiske vinde i denne retning i flere amter. Nogle amter indgik dog både 5- og 8-årige nye kontrakter med deres hidtidige entreprenører i 1993-94, hvor det endnu kunne nås uden at komme på kant med EU-direktivet. Andre amter, heriblandt Nordjyllands Amt, begyndte i stedet at udbyde kørslen endnu før dette var et krav.

NT udbud ruterne uden for Aalborg fordelt over to udbudsrunder, der fandt sted i 1994 og 1995. I 1996 blev bybuskørslen i Aalborg udbudt. Fra og med 4. udbud i 1998 har der udelukkende været tale om genudbud. Siden 1. juni 1996 har al kørsel for NT således været på licitationskontrakt.

Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab (VAFT)

VAFT omfatter al kollektiv trafik med bus i Viborg Amt.
Kontraktbemaling: Sorte og hvide skråstriber omkring front og bagende og øvrig bus i ensartet farve efter entreprenørens valg
Entreprenørmarking: På vognsiden

Viborg Amt var et af de amter, der valgte at indgå kontraktforlængelser med deres hidtidige entreprenører. De amter, der lavede kontraktforlængelser, gjorde det dog ikke på uændrede vilkår. Entreprenørerne måtte acceptere en nedsættelse af kontraktbetalingen. Til gengæld blev kørslen så ikke i første omgang udbudt.

En del kørsel kom på 5-årige kontrakter, mens resten kom på 8-årige kontrakter. Som følge heraf fandt den første licitation først sted med virkning fra 1999. Fra 2002 udføres al kørsel for amtet på licitationskontrakter.

Ringkjøbing Amt, Trafikafdelingen

Ringkjøbing Amts trafikdeling omfatter regionale busruter i Ringkjøbing Amt, dvs. ruter, der kører i mere end én kommune. Lokalruter, der kører indenfor én kommune, er den enkelte kommunes ansvar.
Kontraktbemaling: Ingen
Entreprenørmarking: Ingen særlige retningslinier

Ringkjøbing Amt foretog udbud af buskørslen fra det tidligst mulige tidspunkt, nemlig fra 1994. Amtet holder fast i 4-årige kontraktperioder, selvom landets øvrige amter i dag generelt arbejder med 5-6-årige kontrakter med mulighed for forlængelse. Cirka halvdelen af kørslen udbydes i hver runde, og der finder en udbudsrunde sted i lige år.

Ribe Amts Trafikselskab (RAT)

RAT omfatter al kollektiv trafik med bus i Ribe Amt.
Kontraktbemaling: Ingen
Entreprenørmarkering: Ingen særlige retningslinier

I Ribe Amt valgte man at lave 8-årige kontraktforlængelser med alle sine hidtidige entreprenører. Således var al buskørsel for amtet i udbud med virkning fra 2002. En enkelt entreprenør fik dog ikke forlænget sin kontrakt i 1994, nemlig det kommunale Esbjerg bybusser. Denne kørsel var i udbud på en 8-årig kontrakt i 1. udbudsrunde, og kørslen blev genudbudt i 2. udbudsrunde.

RATs første udbud fik i øvrigt til resultat, at Ri-Bus overtog bybuskørslen i Esbjerg, hvilket som bekendt ikke kom til at gå stille af.

Sydbus

Sydbus omfatter al kollektiv trafik med bus i Sønderjyllands Amt.
Kontraktbemaling: Helt hvid
Entreprenørmarkering: I tagkanten

Også i Sønderjyllands Amt indgik man kontraktforlængelser, i alle tilfælde for 5 år. Dog ønskede DSB-busser, det senere Combus, ikke at få forlænget sine kontrakter, så denne kørsel blev udbudt i 1. runde i 1994. Og vinderen blev... DSB-busser! Med virkning fra 1999 blev den øvrige kørsel udbudt, hvorefter al kørsel for trafikselskabet havde været i udbud.

Vejle Amts Trafikselskab (VAT)

VAT omfatter al kollektiv trafik med bus i Vejle Amt.
Kontraktbemaling: Ingen
Entreprenørmarkering: Ingen særlige retningslinier

VAT gik straks igang med at foretage udbud af kørslen på nogenlunde samme måde som hos NT. Fordelt over tre udbudsrunder i hhv. 1994, 1995 og 1996 blev al selskabets kørsel sendt i licitation. Fra 1. juni 1996 har al kørsel for VAT således været på licitationskontrakt.

Århus Amt

Århus Amt har ansvaret for regionale busruter i Århus Amt, dvs. ruter, der kører i mere end én kommune. Lokalruter, der kører inden for én kommune, er den enkelte kommunes ansvar. Bybusserne i Århus og andre byer i amtet er således ikke omfattet.
Kontraktbemaling: Helt lyseblå
Entreprenørmarkering: På vognsiden

Århus Amt valgte også at indgå kontraktforlængelser i 1994. Al kørsel for amtet blev således udbudt fordelt over to udbudsrunder, der fandt sted i 1999 og 2000. Efter 28. maj 2000 udføres al buskørsel for amtet således på licitationskontrakt.

Fynbus

Fynbus har ansvaret for regionale busruter i Fyns Amt, dvs. ruter, der kører i mere end én kommune. Lokalruter, der kører inden for én kommune, er den enkelte kommunes ansvar. Bybusserne i Odense og andre byer i amtet er således ikke omfattet.
Kontraktbemaling: Helt hvid
Entreprenørmarkering: I tagkanten

Fynbus ventede med sit første udbud af kørslen til 1995. Dette år blev al buskørsel for amtet til gengæld udbudt. Af amtets cirka 110 busser vandt DSB-busser alle på nær nogle ruter på Ærø! Fra 28. maj 1995 skete al buskørsel for amtet således på licitationskontrakt. Da kørslen blev genudbudt vandt Combus, som DSB-busser i mellemtiden havde skiftet navn til, i øvrigt det hele - inklusive ruterne på Ærø. Inden kontraktbegyndelse var busselskabet dog blevet solgt til Arriva.

Storstrøms Trafikselskab (STS)

STS omfatter al kollektiv trafik med bus i Storstrøms Amt.
Kontraktbemaling: Rutebiler turkis og blå delt diagonalt over vognsider, front og bagende; bybusser gul og blå skrådelt tilsvarende
Entreprenørmarkering: I tagkanten

Også STS gik hurtigt igang med at udbyde kørslen. Al kørsel for trafikselskabet blev udbudt i to runder i 1995 hhv. 1996, således at al kørsel for amtet fra 1. juli 1996 udførtes på licitationskontrakter.

I de to første runder vandt LF-bus, tidligere Lollandsbanens bustrafik, i øvrigt i alt ca. 75 pct. af kørslen for trafikselskabet. LF-bus gik konkurs undervejs i kontraktperioden. Kørslen førtes videre af et selskab dannet til lejligheden, NyBus, som dog tabte sin kørsel til Linjebus ved genudbuddene af kørslen. Amtets bustrafik har med andre ord generelt været præget af, at man har haft én meget stor entreprenør. Linjebus, senere Connex, har dog i de seneste runder tabt markedsandele i amtet.

Amtet anvender i øvrigt ikke køreplansskiftene som "skiftedage" men i stedet - som det ses af oversigten nedenfor - 1. juli.

Vestsjællands Trafikselskab (VT)

VT omfatter al kollektiv trafik med bus i Vestsjællands Amt.
Kontraktbemaling: Hvid med orange hjørner front/dørside og bagende/vinduesside
Entreprenørmarkering: I tagkanten

VT påbegyndte også udbud tidligt. Kørslen blev førstegangsudbudt i tre lige store dele hvert af årene 1995, 1996 og 1997. I øvrigt forsøgte amtet at sprede den udbudte kørsel på entreprenørerne, således at entreprenørerne havde cirka en tredjedel af deres kørsel i udbud hvert af de tre år.

VT har desuden været relativt tidligt ude med en form for markedsbegrænsning, idet man ved nogle udbudsrunder har sat en øvrige grænse for hvor stor en gevinst, en entreprenør kan få, og hvor mange busser, en entreprenør i alt kan have i trafik for VT. Grænsen er tilsyneladende sat, så de største berørte selskaber i runden ikke kan blive større, men omvendt ikke nødvendigvis behøver at blive mindre.

Bornholms Amts Trafikselskab (BAT)

BAT omfattede al kollektiv trafik med bus i Bornholms Amt og nu i Bornholms Regionskommune.
Kontraktbemaling: Helt rød
Entreprenørmarkering: I tagkanten

På Bornholm valgte man at indgå kontraktforlængelse med sine entreprenører for en fem års periode. I 1999 blev kørslen så udbudt, hvilket da også medførte en del udskiftning i entreprenørskaren. Hidtil havde DSB-busser/Combus stået for langt hovedparten af kørslen med regionalbusser på øen, men dette selskab måtte se sig slået.

Kommunalreformen
Som det fremgår af gennemgangen af de enkelte trafikselskaber havde man forskellig praksis i de forskellige amter. De anvendte kontraktlængder svingede således fra 3 til 8 år, ligesom mange af amterne/trafikselskaberne havde fastsat en standardbemaling, som alle entreprenørernes busser fremstod i. Herudover kan det nævnes, at der anvendtes forskellige udbudsformer, og at nogle trafikselskaber brugte busovertagelse ved kontraktudløb.

Også trafikselskabernes krav til busserne var der betydelige forskelle på. I HUR-området skulle alle busser f.eks. være lavgulvsbusser, også på landet, mens man i hele resten af landet anvendte højgulvsbusser uden for byerne. I VT skulle busserne have lav bagperron som en slags mellemting.

Med den nye struktur fra januar 2007 blev der ét trafikselskab på Sjælland, der omfatter hele det nuværende HUR-, VT- og STS-område, og i Jylland og på Fyn kom der i alt fire trafikselskaber. De forskellige trafikselskabers kulturer bliver "blandet" nu.