Myldretid

Menu

Denne artikel er forældet. Indholdet var korrekt på det tidspunkt, hvor den blev skrevet, men artiklen opdateres ikke længere.

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

Baggrund & historieForældede artikler

Fakta om De Blaa Omnibusser

Af Thomas de Laine

Dette er ikke De Blaa Omnibussers hjemmeside. Du kan f.eks. finde kontaktinformation til De Blaa Omnibusser på Krak.dk.

De Blaa Omnibusser står i en unik position, som den eneste entreprenør for HT/HUR, der har prøvet at tabe al sin kørsel og senere vinde den tilbage igen. 1998-2004 var selskabet således "ude i kulden"

"De Blaa" har kørt som HT-entreprenør fra 1. april 1975 og lige til 24. maj 1998, hvor selskabet tabte sit rutenet i licitation. Vinderne var Bus Danmark (nuv. Arriva Danmark) og Linjebus (nuv. Connex Danmark). Indtil 1994 kørte De Blaa Omnibusser linierne 192, 193, 194 og 195 og overtog pr. 1. april tillige linierne 161, 170 og 191. Kørslen på alle linierne var på en fireårig kontrakt og blev genudbudt til ny kontraktbegyndelse 24. maj 1998. Linjebus vandt linie 161, Bus Danmark resten. Derved ophørte De Blaa Omnibusser som HT-entreprenør.

Selskabet var dog kun uden HT-kørsel indtil august 1998, hvor man overtog noget ekstrakørsel. Disse aftaler løb til maj-juni 1999, hvorefter man igen var ude i kulden. Dog har selskabets busser i flere omgange kunnet opleves som S-togserstatningsbusser mellem Måløv og Frederikssund.

I 14. udbud med virkning fra 23. maj 2004 var De Blaa Omnibussers gamle linier imidlertid igen i udbud, og det lykkedes selskabet at vinde 17 busser på linierne 170, 190, 191, 192, 193, 194 og 195. Linie 190 har selskabet ikke kørt tidligere.

Udover HUR-kontraktkørsel kører "De Blaa" tre skolebuslinier for Søllerød Kommune samt diverse turistkørsel under firmanavnet Holte Turist. Garagen ligger på Skovlytoften i Holte og deltes 24. maj 1998-24. maj 2003 med City-Trafik, der havde lejet sig ind.

Aktuel oversigt over De Blaa Omnibussers linjer

Der er tale om et gammelt firma, der også havde eksisteret længe inden HT-tiden. Flere oplysninger kan findes i Sporvejshistorisk Selskabs bog om emnet:

De Blaa Omnibusser, Michael Sinding, Sporvejshistorisk Selskab, Kbh. 1991.

Tak til Jesper Kaas for rettelser!